For 55 millioner år siden ville vi næppe kunne genkende vores eget lille land.
Det meste af det, vi i dag kalder Danmark, var dækket af vand. Klimaet var subtropisk, og farvandene havde eksotiske dyr som havslanger og havskildpadder.
Mors i Limfjorden var ingen undtagelse.
Øen, der er kendt for sine klinter af mo-ler, lå dybt under havets vandoverflade.
I dag rager klinterne op i vejret, og to fossiljægere har fundet en palæontologisk skattekiste inde i jorden på Sundby Klint, der nu indgår i et studie.
En skattekiste fuld af lort.
»Der er fundet et tyndt, linseformet lag i jordstrukturen, cirka fire centimeter tykt, som er helt proppet med hajtænder og forstenede lorte,« siger Jesper Milàn, der er palæontolog, museumsinspektør ved Museet KALK i Faxe og en af forskerne bag studiet, til Videnskab.dk.
Aflejringen i Sundby Klint strækker sig over 12 meter.
Indtil videre har forskere fra Mors Museum udgravet hele 650 kilo sedimenter med forstenet lort, hajtænder og fiskeben fra laget.
Det anslås, at der i laget er fundet langt over 10.000 såkaldte koprolitter - forstenet lort - og det er dermed et af verdens største fund af efterladenskaber fra marint dyreliv fra denne tid ifølge studiet.
Forskerne har samtidig identificeret tre helt nye, ukendte typer af lort, hvis ejermand ingen kender til. Det kalder man ichno-arter - spor efter dyr i stedet for selve dyret.
To af de tre nyopdagede lorte er nu opkaldt efter amatør-fossiljægeren Mette Hofstedt og fossiljægeren for Mors Museum, Henrik Madsen, som er dem, der opdagede jordlaget.
Nyt liv efter dinosaurerne
Fundet er først og fremmest bemærkelsesværdigt, fordi det er så enormt, og fordi mo-leret har bevaret det i særlig høj kvalitet gennem 55 millioner år, fortæller Jesper Milàn.
Dernæst giver det en vigtig indsigt i tiden efter dinosaurernes uddøen, som skete cirka 10 millioner år før.
»Vi kan se, at nogle former af forstenet afføring forsvinder, andre bliver, og helt nye opstår,« siger Jesper Milàn.
Det tyder altså på, at det marine dyreliv ændrer sig efter masseuddøen ud fra fundene på Mors.
Efter dinosaurerne uddør, bliver lortene mere cylindriske og snoede - sidstnævnte er et særkende for hajer.
»Der skal simpelthen andre former for numser til for at lave de forskellige koprolitter.«
Forskerne mener, at dinosaurernes uddøen virker til at have givet plads til benfisk - den store gruppe, som blandt andet omfatter mange af de fisk, vi kender i dag - og hajer.
Samtidig uddør de store havøgler mosasaurerne og de langhalsede plesiosaurer helt, mens nogle grupper af rokker og andre bruskfisk bliver hårdt ramt.
Gæt en fossil-lort
Første skridt som palæontolog, når der opdages flere hundrede kilo forstenet lort, er at lave morfologiske undersøgelser.
Det minder en hel del om at lege gæt en lort.
»Jeg fik sendt en stor kasse og blev først overvældet af den enorme mængde af materiale,« siger Jesper Milàn.
»Jeg startede med at sortere dem efter form og størrelse. Nogle var glatte, andre lignede små pølser. Nogle havde trykmærker, andre var spiralformede. Der var endda nogle, som stadig havde rester af fiskeskeletter i sig.«
Med hjælp fra en amerikansk koprolit-forsker, Adrian P. Hunt fra Seattle, gennemgik Jesper Milàn den videnskabelige forskning for at finde lortenes ejermænd.
Tre af dem viste sig ikke tidligere at være beskrevet.
Dermed er de altså nye ichno-arter - tre hidtil ukendte typer af forstenet afføring.
Klimaforandring eller kemisk ændring
Laura Jane Cotton er palæontolog med speciale inden for udvikling i marine økosystemer. Hun har læst det nye studie og er begejstret.
»De her fantastiske fossiler er sjældne at finde i så store mængder på Mors, og de giver et nyt indblik i områdets forhistoriske liv,« siger Laura Jane Cotton, der er lektor på Statens Naturhistoriske Museum.
Det er især hajtænderne, hun hæfter sig ved. For det er ikke normalt, at de bliver fundet i det område.
»Selv om Mors og Fur er kendt for deres fossiler, kræver det, at der har været en særlig præservering,« siger Laura Jane Cotton.
Hun fortæller, at under normale omstændigheder vil bakterier og små dyr på bunden af havbunden fortære organisk materiale. Det vil ikke blive samlet og presset sammen til et linseformet jordlag.
Hvad der præcist er sket, siden hajtænder og så meget forstenet lort er samlet på et sted, er uklart.
Det kan være ændringer i havstrømme, kemiske ændringer eller klimaændringer, som har overladt efterladenskaberne til sig selv.
Jesper Milàn vil ikke gætte på, hvad der er sket, men håber, at det bliver opklaret i et nyt studie.
