Adam Smith, den moderne økonomiske tænknings fader, ændrede synet på, hvordan værdi bliver skabt. Men det er ikke egeninteressen og den frie markedsøkonomi, som udgør hovedbudskabet i Adam Smiths værker, mener professor Einar Lie ved Universitetet i Oslo.
Du har måske hørt om 'den usynlige hånd'.
Udtrykket er - i hvert fald blandt ikke-økonomer - bedst kendt fra Adam Smiths hovedværk 'The Wealth of Nations' (1776).
Adam Smiths hovedbudskab er, at specialisering og arbejdsdeling var kilden til stigningen i nationernes velstand. Og det er her, markedsøkonomien kommer ind i billedet.
Adam Smith mente, at efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser bedst reguleres i en velfungerende fri markedsøkonomi, og uden indblanding fra reguleringsvillige politikere.
Skotten Adam Smith blev født i 1723, så i år kan 'Smiths venner' fejre hans 300 års jubilæum.
»Men Smith nævner kun udtrykket én gang i bogen,« afslører Einar Lie, socialøkonom og professor i historie ved Universitetet i Oslo.
Adam Smith betragtede det ikke selv som et centralt begreb.
'The Wealth of Nations' er måske den mest berømte bog i den økonomiske teoris historie. Ikke desto mindre er det nok fåtallet, der har læst hele bogen - men det har Einar Lie.
På økonomifestivalen Kåkånomics i Stavanger for nylig gav han et lynkursus i Adam Smiths teorier.
Men hvor aktuelle er Adams Smiths teorier i dag. 300 år senere?
»Meget af Adam Smiths tankegang gør sig stadig gældende,« sagde Einar Lie til Videnskab.dk's norske søstersite, forskning.no, i Stavanger før foredraget.
Men Adam Smith skal først og fremmest tolkes i lyset af sin tid.
Adam Smiths idéer blev starten på samfundsøkonomi som fag, men bogen minder ikke så meget om senere økonomibøger, for Adam Smith var dengang bedst kendt som filosof.
»Smith kom med lange begrundelser og anekdoter. Bogen er fuld af digressioner, der strækker sig over flere sider. Han brugte ikke tal og analyser, men henviste til bred og kompleks litteratur,« fortæller Einar Lie, som har studeret det mere end tusind sider store værk side for side.
Bogen er banebrydende på grund af Adam Smiths teorier om, hvilke mekanismer og sammenhænge, der styrer den økonomiske aktivitet. Eller hvad der skaber velstand i nationer.
»Det er hans systematiske diskussion af produktion, penge, handel, markeder, værdier og velstand, der skaber det nye vidensfelt,« forklarer Einar Lie.
Tidens handelsmonopoler, laug og købmænd med visse privilegier var problematiske, mente Smith. Han opfandt udtrykket merkantilisme - et lidt nedsættende udtryk, Adam Smith brugte om mange af sine forgængeres teorier.
Markeder har overordnet set ikke brug for nogen til at regulere eller organisere sig, mente Adam Smith.
»Han mente, at konkurrencen holder priserne nede og sikrer, at varerne bliver leveret med god kvalitet. Hvis ikke, bliver kunderne væk,« forklarer Einar Lie.
Det er her, egeninteressen kommer ind. Men det er en misforståelse, at egeninteresse og frie markeder udgør kernen i Adam Smiths værk, mener Einar Lie.
»Smiths kernepointe er snarere, at specialisering og arbejdsdeling er årsagen til velstand,« siger Einar Lie.
Adam Smiths eksempel er en nålefabrik, hvor hver medarbejder har specialiseret sig i visse dele af produktionsprocessen. Med specialisering lykkedes det 10 arbejdere at producere titusindvis af nåle dagligt.
Produktionen blev mangedoblet, i forhold til når hver arbejder skulle være hér og dér og stå for alle delprocesserne. Det kom efterfølgende forbrugerne til gode, ved at prisen faldt kraftigt.
»Det, man nok vil indvende i vores tid, er, at det bliver meget ensformigt for arbejderne at gøre det samme hele dagen,« påpeger Einar Lie.
Det satte Charlie Chaplin fingeren på, da han satiriserede industrialismens monotoni i filmen 'Moderne tider'.
Men Adam Smith levede i handelens tidsalder, før industrialismen, påpeger Einar Lie.
Ifølge Adam Smith burde landene også specialisere sig i det, de havde de bedste forudsætninger for at producere og hellere importere andre varer, siger Einar Lie.
Datidens politik med protektionisme, handelsmonopoler og kolonialisme skulle sikre statens handelsoverskud og reserver i form af ædelmetaller. Det havde Adam Smith kun lidt sans for.
Han var langt mere optaget af summen af befolkningens velstand i samfundet end statens handelsoverskud.
Det er borgernes arbejde, der skaber rigdommen, mente han.
Dengang var der importregler, toldbeskyttelse og store eksportstøtter, som Adam Smith gik ind for at fjerne.
Kan man tolke ham som højreorienteret og liberal?
»Ikke nødvendigvis. Han mente, at reguleringen var et problem, fordi de berigede eliten og store virksomheder,« påpeger Einar Lie.
Adam Smith ville formentlig klukke fornøjet i sin grav over Verdenshandelsorganisationens, WTO's, arbejde med at afvikle toldbarrierer og -sanktionerne, hvis man bryder dem.
Hvad ville han mene om landbrugsstøtte og importbeskyttelse, som vi stadig holder fast i i Norge?
Adam Smith mente, at det var en hindring for eksport, og at det ville være mere gunstigt for nordmændene at importere landbrugsvarer.
»Men vi skal huske, at han ikke tænkte på andre målsætninger, som vi har i dag. Som bosætning og selvhjælp,« siger EinarLie.
Adam Smith var imod slavehandel og kolonialisme.
»Ja, man kan sige, at Smith var forud for sin tid. Ikke af humanitære årsager. Men fordi han mente, det ikke var lønsomt,« siger Einar Lie.
Adam Smith er vigtigst som den klare inspiration, han var for de økonomer, der kom efter ham, mener Einar Lie.
Men han var ingen naiv tilhænger af uregulerede markeder.
»Selv så han faren ved store monopol-dannelser. Og han frygtede forskellige former for påvirkning mellem økonomiske interesser og statsmagten,« siger Einar Lie.
Senere former for konkurrenceregulering og forbrugerbeskyttelse kan det godt tænkes, at Adam Smith ville erkende behovet for, mener han.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
