Hvert eneste minut i timen mellem klokken 7.30 og 8.30 bliver der sendt godt 10.000 beskeder.
Hver tredje dansker har en aktiv profil, og dermed er Aula en af Danmarks mest brugte platforme og fungerer som kommunikationsplatform for lærere, pædagoger, forældre og elever i skoler, SFO’er og daginstitutioner.
Nu vil Moderaterne nedlægge Aula som svar på de PISA-resultater, der viser, at de 15-årige er historisk dårlige til at læse og regne.
For Aula har taget overhånd, lyder det fra partiet.
En af forskerne, der var konsulent på Aula-projektet under udviklingen af platformen, kan godt forstå, at kritikken er så massiv.
»Grænserne mellem skolen og forældrene er blevet udvisket med Aula,« siger Maria Akselvoll, der er sociolog og ph.d. i skole-hjem-samarbejde, til Videnskab.dk.
Den direkte og hyppige kontakt mellem forældre og lærere på de fleste tider af døgnet har ændret hele kulturen omkring, hvordan skole-hjem-samarbejdet foregår.
»Aula har accelereret krav til både forældre og lærere. Det er virkelig ærgerligt.«
Gevinsten ved Aula er svær at se, bemærker hun, for den er hverken synlig i PISA-tests, udviklingen i fravær, mobbetal eller i antal skoleskift.
Videnskab.dk har talt med tre forskere, som her giver deres bud på forbedringer af det udskældte Aula.
1. Færre beskeder
Alle tre forskere slår entydigt ned på, at den massive mængde beskeder er det allerstørste problem.
»Det primære er, at der skal sættes nogle grænser for mængden af beskeder,« siger Maria Akselvoll.
Hun viste med sin ph.d. i 2016, at allerede Forældreintra - forløberen til Aula - havde accelereret informationsstrømmen og pålagde forældre en ny byrde.
Byrden voksede med Aula. Og ikke kun for forældre, også for skoleledere og lærere.
I 2019 var Det Nationale Stresspanels første af 12 anbefalinger til at nedbringe stress i samfundet at droppe Aula.
Selv om der er lavet ændringer på platformen for at begrænse mængden af beskeder, er Maria Akselvolls helt klare opfordring, at antallet af beskeder skal meget længere ned.
Der skal sigtes efter at holde det på et minimum, mener hun.
Maria Akselvoll mener, at det kræver en ændring af kulturen, hvor forældre igen kan overlade mere ansvar for lektier og kommunikation med læreren til børnene, og at skolerne skal skrue ned for krav og information til forældrene.
2. Forventningsafstemning
Aula fungerer både som en platform, hvor eleverne kan tjekke lektier og finde indhold til undervisningen, som opslagstavle for elever og forældre - og som en beskedtjeneste mellem skole, daginstitution, forældre og børn.
Om Aula skal alt det, vil Maria Akselvoll ikke vurdere, men hun opfordrer til, at politikere, skoleledere, lærere og forældre sætter sig sammen og laver en forventningsafstemning.
»Der burde ligeledes nedsættes en arbejdsgruppe af relevante fagfolk og aktører, som skal finde ud af, hvordan man på nationalt plan ændrer kulturen på Aula,« siger Maria Akselvoll.
\ Hvad er formålet med Aula?
I Aula-undersøgelsen fra 2023 bliver formålet med Aula beskrevet således:
»En af målsætningerne for brugerportalsinitiativet var at etablere en digital
kommunikationsplatform. En platform, der kunne facilitere samarbejdet om børns læring og
trivsel ved at etablere et miljø, hvor fagfolk, børn og deres forældre kunne kommunikere nemt –
altså en digital understøttelse af samarbejdet mellem skoler og hjem.«
Maria Akselvoll mener ikke, at det altid har stået helt klart, hvad formålet egentlig var med Aula.
Men ifølge beskrivelsen ovenfor har den fejlet, mener hun. For det er ikke gjort nemt for forældrene eller lærerne. Tværtimod.
Der er dog ikke lavet før- og efter-forskning fra implementeringen, som kan slå to streger under, om samarbejdet om børns læring og trivsel er styrket på baggrund af Aula, understreger Maria Akselvoll.
Kilde: Aula-undersøgelse.
Anette Grønning, lektor på Syddansk Universitet, bakker op.
»Der skal laves en tydelig og klar forventningsafstemning, hvor parterne bliver enige om, hvordan kommunikationen skal foregå,« siger Anette Grønning, som forsker i digital kommunikation, til Videnskab.dk.
Hun kan ikke se idéen i Moderaternes forslag om, at det er den enkelte skole, der selv må finde ud af, hvordan og hvor meget Aula skal fylde.
Uden retningslinjer kommunikeres der i blinde med konstante notifikationer, mener Anette Grønning.
Begge forskere er for eksempel fans af at nøjes med at udsende et nyhedsbrev i slutningen af ugen som en slags ugeplan - der ikke skal besvares.
Maria Akselvoll er til dels med på Moderaternes ide om at vende tilbage til kontaktbogen.
»Man skal tænke helt grundlæggende: Hvor ofte er det rimeligt, at vi kontakter hinanden. Der kan man godt lade sig inspirere af kontaktbogen,« siger hun med henvisning til, at kontaktbogen har nogle åbenlyse begrænsninger, der helt automatisk holder informationsniveauet nede.
3. Klar kommunikationsplan
Når brugerne af Aula har forventningsafstemt, så skal der lægges en klar plan for kommunikationen.
Anette Grønning har undersøgt kommunikationen på Aula af flere omgange, senest i 2025, hvor hun sammen med Thomas Enemark Lundtofte fandt ud af, at der mangler og efterspørges retningslinjer for, hvordan man kommunikerer.
»Der skal skabes en ensartethed for, hvordan man gør, som har fokus på kvaliteten, relevansen og timingen,« siger hun.
Hun giver et eksempel med to børn, der kommer op at skændes. Den besked behøver hele klassens forældre ikke at få. Og beskederne skal generelt begrænses om aftenen.
Skolerne skal samtidig være bedre til at lægge kortene på bordet og skrive, hvad de kræver af forældrene, mener hun. Der kunne for eksempel stå i opslagene, om der må svares eller ej.
Forældre, lærere og børn tolker beskederne på Aula vidt forskelligt, og det skaber ofte online-stridigheder og frustrationer på platformen.
Sådan noget skal man have en plan for at håndtere og undgå.
Randi Dransfeldt bakker op. Hun har også undersøgt kommunikationen på Aula og underviser i pædagogik på UCL.
»Det interessante er, at vi kritiserer platformen mere end, hvordan vi bruger platformen,« siger Randi Dransfeldt til Videnskab.dk.
Klare retningslinjer for både forældres og læreres kommunikation er nødvendige for, at skole-hjem-samarbejdet fungerer.
Hun er enig med Anette Grønning i, at det skal være helt afklaret, hvordan og hvornår forældre og lærere skal og ikke skal sende beskeder.
4. Fokus på sociale skævheder
Tal fra Aula viser, at der er generel tilfredshed med brugen af platformen blandt forældrene.
Men den køber Maria Akselvoll ikke.
»Man skal huske på, at undersøgelserne har en meget lav svarprocent, som gør resultaterne usikre, og at de få, som svarer, muligvis også er dem, som er mest tilfredse,« siger Maria Akselvoll.
Der er altså potentielt et stort mørketal af utilfredse forældre, når kun fem procent svarer på undersøgelserne.
I sin ph.d. fandt hun, at de forældre, der havde færrest udfordringer med det digitale og meget skriftlige samarbejde, var de mest uddannede.
»Det er ikke nyt, at vi har en social skævhed i samarbejdet, men det nye er, at det digitale kan se ud til at forstærke den,« siger hun.
Det har skabt flere udfordringer for de forældre, som i forvejen fandt samarbejdet svært at deltage i.
Derfor skal der større fokus på, hvordan digitaliseringen af samarbejdet har skruet op for kravene til forældres ressourcer og kompetencer, mener hun.
5. Fasthold kommunikationen på Aula
Alle tre forskere er enige om, at skole-hjem-samarbejdet vil mangle en kommunikationskanal uden Aula.
Det er svært for dem at tro, at man kan gå tilbage til sedler i skoletasken og kontaktbøger.
Det er særligt vigtigt at fastholde Aula, mener Anette Grønning, fordi den digitale platform for skole-hjem-samarbejdet er under dansk kontrol, hvad angår data og infrastruktur.
»En lukning vil føre til øget aktivitet på de kommercielle platforme af forældre og lærere,« siger hun.
Forældregrupper på Facebook og andre sociale medier findes allerede, men Anette Grønning mener, at man vil skubbe langt flere over på de platforme.
Så vil vi miste kontrollen og ikke være med til at ændre, hvordan platformen skal fremme skole-hjem-samarbejdet.
Endelig er det vigtigt at huske på, at de mange beskeder og notifikationer ikke udspringer af negative intentioner, understreger Randi Dransfeldt.
»Man skal huske, at alle har en intention om at have et godt samarbejde.«
