Bemærk, denne artikel er udgivet 12. januar 2025.
Det er nok de færreste, der ikke har hørt om det: Den nyvalgte amerikanske præsident Donald Trump har gentagne gange givet udtryk for sit ønske om have 'ejerskab og amerikansk kontrol' over Grønland - et selvstyrende område i Kongeriget Danmark.
Donald Trump luftede første gang idéen om at købe Grønland tilbage i 2019. Han hævdede (hvilket er helt korrekt), at han ikke var den første amerikanske præsident, der havde fået samme idé.
I dag er salg af territorier en sjældenhed, og tiden vil vise, om Trump vil være i stand til at genoplive praksissen med salg af landområder.
Men det er faktisk et spændende spørgsmål: Hvordan beslutter man, hvor meget man vil byde for en hel stat, et territorie eller en nation?
Ikke en ny idé
Grønlands strategiske position har haft stor betydning for USA siden den kolde krigs tidlige dage.
I 1946 tilbød daværende præsident Harry Truman at købe Grønland for 100 millioner dollars, altså knap 725 millioner danske kroner, i guld. Det forlyder, at danskerne havde stort set samme respons på tilbuddet i 1946, som de havde i 2019 og igen i 2025: 'Nej tak'.
Det virker måske lidt mærkværdigt, at en suveræn nation køber et territorie fra en anden nation, men der er faktisk mange eksempler på, at det er sket igennem tiderne.
Et eksempel er 'Louisiana-købet'; en handel, der med et slag i 1803 fordoblede USA's daværende areal. For 15 millioner dollars (cirka 3 milliarder danske kroner i 2024-tal) købte USA et enormt landområde mellem Mississippifloden og Rocky Mountains på cirka 2,1 millioner kvadratkilometer af Frankrig.
Omkring 50 år senere betalte USA et kæmpe beløb for store områder langs sine daværende sydlige og vestlige grænser efter den amerikansk-mexicanske krig.
USA købte også Alaska af den russiske zar i 1867 for 7,2 millioner dollars (over godt en milliard danske kroner i dag).
USA købte Jomfruøerne (som dengang hed De Vestindiske Øer) af Danmark i 1917 for 25 millioner dollars i guld (cirka 4,3 milliarder danske kroner i dag) for at sikre, at de ikke faldt i tyske hænder.
Men det er ikke kun USA, der har benyttet sig af praksissen. Japan, Pakistan, Rusland, Tyskland og Saudi-Arabien har alle købt territorier, overtaget jord og magten til at udøve lov og ret over lokale indbyggere, adgang til kritiske vandveje eller blot geografiske 'stødpuder'.
Hvad er et land værd?
Det er ikke en enkel opgave at prissætte et land (eller et selvstyrende område som Grønland). I modsætning til virksomheder eller aktiver har lande en blanding af materielle og immaterielle elementer, der ikke har måles i kroner og ører (eller dollars for den sags skyld).
Et logisk sted at starte er bruttonationalproduktet eller 'BNP'. Enkelt forklaret er BNP den samlede værdi af alt det, som et land producerer på et givet tidspunkt (normalt et år).
Men fanger dette tal virkelig den sande 'værdi' af en økonomi? Når vi køber noget, håber vi jo, at det også vil gavne os i fremtiden.
Så at basere en købspris på den værdi, der er produceret i en given tidsperiode, afspejler muligvis ikke i tilstrækkelig grad værdien af det pågældende objekt (i dette tilfælde en hel økonomi) for køberen. Vi skal også tage højde for evnen til fortsat at skabe værdi i fremtiden.
Grønlands produktive ressourcer omfatter ikke kun de eksisterende virksomheder, statslige myndigheder og arbejdstagere, der bruges til at generere landets nuværende BNP (estimeret til omkring 20 milliarder danske kroner i 2021), men også evnen til at ændre og forbedre landets fremtidige BNP (en evne eller kapacitet som er svær at måle). Evnen afhænger af, hvor produktive ressourcerne forventes at være i fremtiden.
Der er andre værdifulde egenskaber, som BNP ikke fanger, blandt andet kvaliteten af kapital (både menneskelig og infrastruktur), livskvalitet, naturressourcer og strategisk position.
Uudnyttede ressourcer
Ud over alt det, vi allerede kan se, er det fra et markedsperspektiv de endnu uudnyttede ressourcer, der især gør Grønland værdifuldt.
Grønland har udvundet kul i flere årtier, og landet har store, bekræftede kulforekomster. Undergrunden har vist sig at indeholde sjældne jordarter, ædelmetaller, grafit og uran.
Ud over kulminedrift er der guld, sølv, kobber, bly, zink, grafit og marmor.
Endelig er der potentialet for større olieudvinding ud for Grønlands farvande. Grønlands nuværende BNP afspejler ikke dette kæmpe potentiale.
\ Videnskab.dk sætter fokus på Grønland: Har du spørgsmål eller idéer til historier?
Noget tyder på, at vi befinder os i en afgørende tid for Grønland – og Danmarks – fremtid.
Ikke mindst på grund af Trumps uset aggressive tilnærmelser og trusler om told på danske varer og brug af militær magt. Piben hos grønlandske og danske politikere har også fået en anderledes alvorsfuld lyd, når det kommer til snakken om selvstændighed.
Derfor sætter Videnskab.dk ekstra spot på Grønland for tiden. Du kan finde alle vores artikler om Grønland her.
Vi håber, at du vil læse med… og måske endda bidrage.
Hvis du har idéer til historier, som vi skal dække i det næste stykke tid, er du velkommen til at dele dem med os på redaktion@videnskab.dk.
Nationale aktiver er nemmere
Det er meget lettere at prissætte et stort nationalt aktiv, som Panamakanalen (som Trump også ønsker under amerikansk kontrol).
Teorien om værdiansættelse af aktiver, som er en grundlæggende del af finansdisciplinen, går tilbage til det 18. århundrede.
'Værdiansættelses-modellen' har udviklet sig over tid, men grundlæggende handler det om at estimere de fremtidige nettoindtægtsstrømme fra et aktiv, baseret på nogle få input.
For Panamakanalen ville det for eksempel være at estimere den fremtidige nettoindtægt, der kan genereres, baseret på faktorer som gebyrer genereret af brugen og niveauet af forventet trafik.
Så forsøger man at fratrække de forventede omkostninger ved at vedligeholde udstyr og alle forventede skader på vandvejen.
Endnu en faktor at tage højde for, når man skal bestemme, hvad man vil betale, er sandsynligheden for rent faktisk at gøre denne nettoindkomst til virkelighed.
Værdien eller prissætningen af et sådant aktiv bestemmes normalt ved at beregne nutidsværdien af alle disse fremtidige (netto) indkomststrømme.
Territoriesalg sker sjældent i dag
Faldet i salg af territorier hænger sammen med flere faktorer.
Historisk set gavnede salget ofte kun de herskende eliter frem for almindelige borgere. I moderne demokratier er det næsten umuligt at sælge land, hvis lokale borgere er imod idéen.
Demokratier opererer efter princippet om, at nationale aktiver skal tjene folket, ikke regeringens kassebeholdning.
Hvis et territorie skulle sælges i dag, ville det kræve, at man kan demonstrere klare, håndgribelige fordele for befolkningen, og det er en vanskelig opgave i praksis.
Nok mere et tankeeksperiment
Nationalisme spiller også en afgørende rolle. Land er stærkt knyttet til den nationale identitet, og at sælge land fra bliver ofte set som forræderi.
Regeringer, som er vogtere af den nationale stolthed, er tilbageholdende med at modtage tilbud, uanset hvor fristende tilbuddet ellers måtte være.
Det hele bliver forværret af en stærk international modstand mod ændringer af grænser, som udspringer af en frygt for, at territoriale forandringer kan udløse et væld af krav og konflikter andre steder.
I dagens verden er køb af et land eller et af dets territorier nok mere et tankeeksperiment. Nationer er politiske, kulturelle og historiske enheder, der ikke så let lader sig kommercialisere.
I teorien kan Grønland meget vel have en pris, men det virkelige spørgsmål er, om sådan en handel nogensinde ville kunne stemme overens med nutidens værdier og realiteter.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
