Verdensøkonomien har lige fået en ordentlig mavepuster. Der er ekstrem uro på aktiemarkeder og børser rundt omkring i verden.
Aktieindekset i Hongkong lukkede for nylig med et historisk fald på over 13 procent. Ikke siden 1997 har de haft en dårligere børsdag ifølge NRK, Norges public service-udbyder af radio og tv.
Også de amerikanske aktiemarkeder er faldet kraftigt, før de steg igen. Det samme gælder børsen i København.
Uroen kommer i kølvandet på præsident Donald Trumps trussel om høje toldsatser mod 60 lande. Hvis han gør alvor af sin plan, vil toldtaksterne blive implementeret onsdag den 9. april.
Uroen på børserne er drevet af to ting, siger Ola Grytten, som er professor i økonomisk historie ved Norges Handelshøyskole (NHH).
\ Nu har Trump indført 90 dages toldpause
Udviklingen i USA skifter drastisk dag for dag. Artiklen her er udgivet 9. april, inden det blev annonceret, at Donald Trump har indført 90 dages 'toldpause' for flere lande.
Artiklen er dog stadig aktuel: Toldkrigen ikke er afblæst. USA holder fast i en basistold på 10 procent på udenlandske varer, der blev indført 9. april.
Faktor nummer 1: Frygten for handelskrig
En handelskrig kan opstå, hvis landene begynder at reagere på de amerikanske toldsatser, hvilket gør verdenshandelen dyrere og vanskeligere.
»Det betyder, at udsigten til rentabel drift for virksomhederne falder, udsigten for det private erhvervsliv er negativ, og udsigten for handel er negativ,« siger Ola Grytten.
Aktiekurserne er blandt andet drevet af, hvordan investorerne tror, det vil gå i fremtiden. I dag ser det altså ikke videre lyst ud.
\ Læs også
Faktor nummer 2: Meget høj usikkerhed
Præsident Trump har allerede vist, at toldsatserne sagtens kan blive ændret, udsat eller helt vendt. Vil toldsatserne rent faktisk blive indført? Og vil de tage den form, som Trump har skitseret nu?
»Der skal ikke meget til, før aktiemarkedet vender,« mener Ola Grytten.
Får markedet positive signaler om, at for eksempel Trump og USA er villige til at forhandle, kan aktiemarkederne igen komme op i omdrejninger, siger han.
»Aktiemarkederne bløder, men det er muligvis kun kortvarigt.«
For at forhindre en handelskrig i at udvikle sig skal flere lande vise Trump, at de vil sætte toldsatserne ned eller forhandle toldsatserne, mener Ola Grytten.
»Vi kan have brug for flere lande, der siger, at de ikke er interesserede i at gengælde toldsatserne.«
\ Læs også
Strategi: Lægger vanvittigt højt ud
Ola Grytten peger på Taiwan, som allerede har sagt, at man ikke vil eskalere en handelskrig ifølge Reuters. Så kan det være, at USA vil forhandle og sænke satserne, siger Ola Grytten.
»Hvis EU gør brug af samme strategi og dramatisk reducerer toldbarriererne, vil det være et meget positivt signal til erhvervslivet og give øget optimisme. Det er tiltrængt,« siger Ola Grytten.
– Vil det følge Trumps intention?
»Ja, det er det, han håber på.«
»Den amerikanske strategi er at lægge vanvittigt højt ud og så forsøge at finde mindelige løsninger bagefter,« siger Ola Grytten.
EU siger, at man vil forhandle med USA, men EU-præsident Ursula von der Leyen er også klar over, at handelskrigen kan udvikle sig.
»EU er parat til at forsvare sine interesser med forholdsmæssige modforanstaltninger mod de toldsatser, som USA's præsident, Donald Trump, indfører mod medlemslande,« sagde Ursula von der Leyen ifølge NRK.
Ikke bekymring for finanskrise
Harald Magnus Andreassen, som er cheføkonom ved den norske investeringsbank Sparebank1, siger til NRK, at der ikke er de store ubalancer i verdensøkonomien, som der har været i tidligere kriser. Han mener ikke, at verden står over for en større økonomisk depression.
Ola Grytten er enig.
»Der er ikke rigtig grund til at tro, at vi er på vej ind i en finanskrise nu,« siger han.
For eksempel er der ingen tegn på stor gæld i bankerne eller i finansbranchen, som ikke kan afvikles.
Dermed mener han også, at aktiemarkedsværdierne hurtigt kan komme sig, men at det hænger sammen med, hvad der sker med Trumps toldsatser i fremtiden.
»Ingen klar historisk parallel«
Espen Ekberg, som er professor i økonomisk historie ved Handelshøjskolen BI i Norge, ser heller ikke klare sygdomstegn i verdensøkonomien ud over Trumps varslede handelskrig.
Samtidig er verden og aktiemarkederne præget af ekstrem usikkerhed.
»Vi ved ikke noget. Måske vil han i næste uge sige, at der slet ikke bliver nogen told.«
I et historisk perspektiv er der stadig noget, der skiller sig ud ved Trumps metode, mener Espen Ekberg.
»Det mærkelige her er, at en person ser et problem, som han vil løse med meget gammel medicin.«
»Ingen grundlæggende problemer«
Den gamle medicin er høje toldmure, der skal beskytte og opbygge den amerikanske økonomi. Det har været brugt af USA før, blandt andet i 1930'erne.
Dengang var de økonomiske sygdomstegn meget tydeligere, siger Espen Ekberg.
Årene efter 1. Verdenskrig var præget af internationalt valutakollaps og mange lande med høj arbejdsløshed.
I USA brød økonomien sammen i begyndelsen af 1930'erne.
»I jagten på løsninger blev svaret at hæve toldsatsen, lidt ligesom Trump gør nu. På det tidspunkt ville alle passe på og beskytte sig selv.«
Men i dag er der ikke rigtig lignende grundlæggende problemer, siger Espen Ekberg.
Vil genstarte økonomien
Han beskriver det, som om Trump vil genstarte økonomien og bringe traditionelle arbejderklassejob tilbage til USA. Men hvordan det skal ske, står ikke klart, siger Espen Ekberg.
Espen Ekberg mener, det ser ud, som om Trump vil skrue tiden tilbage til 1950'erne, hvor USA producerede store mængder af verdens industrivarer.
Om indførelsen af skyhøje toldmure for vigtige handelspartnere og vareproducenter som Vietnam, der ifølge NPR vil modtage en toldsats på 46 procent, siger Espen Ekberg:
»Han vil vende 70-80 års økonomisk udvikling.«
Der er ikke nogen klar historisk parallel, der kan give os en idé, om det kan lade sig gøre med Trumps foreslåede handelskrig, mener Espen Ekberg.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

































