UFO’er igen-igen: Bliver vi nogensinde klogere?
De seneste år har budt på en del ny data om uforklarlige fænomener. Som rutineret UFO-nørd gennemgår jeg her udviklingen.

De seneste år har budt på en del ny data om uforklarlige fænomener. Som rutineret UFO-nørd gennemgår jeg her udviklingen.
De seneste år har budt på en del ny data om uforklarlige fænomener. Som rutineret UFO-nørd gennemgår jeg her udviklingen.
Flyvende objekter med en teknik, vi mennesker ikke er i stand til at skabe. Rester af ikke-jordiske væsner, der bliver gemt væk af de amerikanske myndigheder. Formationer af nattelys skræmmer.
De seneste år har det boblet med nye udsagn og rygter om UFO’er, eller UAP’er, som de nu skal kaldes.
Det skyldes blandt andet, at NASA, det amerikanske forsvar og USA's kongres har udsendt rapporter og afholdt høringer om sagen i de seneste år til stor bevågenhed fra presse og konspirationsteoretikere.
Forkortelsen UAP står for Unidentified Aerial Phenomena eller Unidentified Anomalous Phenomena.
Forkortelsen UFO, på dansk Uidentificerede Flyvende Objekter, blev indført af det amerikanske forsvar i begyndelsen af 1950'erne for at give en neutral betegnelse for det, som med betegnelsen 'flying saucers' (flyvende tallerkener) var blevet synonymt med besøg fra rummet, eller senere aliens.
Ændringen nyttede ingenting, for meget hurtigt blev også UFO i de flestes tankegang gjort identisk med idéen om rumvæsner.
UAP er nutidens forsøg på igen at opfinde en neutral betegnelse, som ikke automatisk bliver forbundet med en forudbestemt forklaring. Og igen er det ’gået galt’. Fra det oprindelige ord ’aerial’, 'noget, der foregår i luften', blev betegnelsen hurtigt ændret til ’anomalous’, ’unormale’.
Ved langt de fleste anvendelser af betegnelsen finder man det allerede nødvendigt at nævne, at forkortelsen ikke omfatter aliens.
For én som mig, der har fulgt området i mange år, har det selvfølgelig været særligt interessant. Jeg begyndte at kigge efter UFO’er i 1966, og jeg har været en del af miljøet siden.
I denne tekst forklarer jeg, med baggrund i mine mange års erfaring, hvordan jeg ser på de nye oplysninger.
Og jeg kan lige så godt sige det, som der er: Jeg har kun et skuldertræk til overs for de seneste informationer.
Vi har set det meste før, og vi er stadig lige langt fra en løsning på gåden. Hvis der da overhovedet er en gåde at løse.

Artiklens forfatter, Ole J. Knudsen, er med i ‘Bestil en Forsker’-ordningen – en del af Forskningens Døgn – og kan til og med 18. marts bookes gratis til at holde et foredrag mellem 20. og 26. april.
Ole J. Knudsen stiller op med foredraget: Er der noget nyt om UFO'erne? Det er desværre allerede udsolgt, men der er mange andre gode foredrag i kataloget, for eksempel 'En rejse i rummet – afstande i universet og døde stjerner'.
Nærlæser og nærlytter man til de forskellige officielle kilder fra USA, finder man ud af, at man derovre nu er ved at være nået til de erkendelser, som vi danske UFO-interesserede nåede allerede i løbet af 1970'erne: Nemlig at flere end 90 procent af rapporterne kan opklares som noget kendt, og at flere kunne opklares, hvis vi havde bedre oplysninger fra observatørerne.
Den officielle konklusion fra USA's Office of the Director of National Intelligence er, at årsagen til gåden er ufuldstændige observationsdata. Og altså ikke rumfolk på besøg fra andre planeter.
Ifølge årsrapporten for 2022 fra den studiegruppe AARO, som det amerikanske forsvar har nedsat, har man opklaret 195 ud af 366 indkomne rapporter, og en stor del af resten mangler data.
Ved en kongreshøring 19. april 2023 fortalte daværende direktør Sean Kirkpatrick, at der er undersøgt flere end 650 hændelser, og en meget lille procentdel viser træk, som kan kaldes anormale.
Der er indtil nu ingen troværdige tegn på ikkejordiske aktiviteter, noget fra andre verdener eller noget, som trodser fysikkens love.
At de amerikanske efterforskere faktisk finder forklaringerne på de fleste hændelser tyder på, at man har kompetente folk til at undersøge rapporterne. Det er en troværdig og realistisk opklaringsprocent, når man sammenligner med, hvad private interesserede i Danmark i årenes løb har opklaret.
Men når jeg tager i betragtning, at de amerikanske rapporter udelukkende stammer fra tjenestegørende personel i forsvaret og trafikpiloter, bliver jeg alligevel noget bekymret.
Når opklaringsprocenten er nogenlunde den samme som herhjemme, tyder det på, at højt uddannede personer i det amerikanske forsvar, for eksempel piloter, ikke er spor bedre til at forstå og tyde de helt almindelige himmelfænomener, de støder på, end man er det i den brede befolkning i Danmark.
Det får mig naturligvis til at tænke, at det er en ubegrundet myte, at piloter og for eksempel politibetjente skulle være bedre til at iagttage og opklare himmelfænomener end personer uden baggrund for at observere og genkende.
Der er næsten intet offentliggjort om, hvilke undersøgelsesmetoder man har anvendt i den amerikanske studiegruppe, der har undersøgt himmelfænomenerne, og der er kun offentliggjort ganske få rapporter om undersøgelserne. Det er ganske forståeligt, omend ærgerligt.
Det er forståeligt, fordi flere detaljer og videooptagelser i god kvalitet ville afsløre noget om den tekniske formåen, som for eksempel kameraer i militærfly har. Det ville være interessant viden for andre magter, og dermed er der næppe håb om, at vi får flere af rapporterne at se.
Én ting er officielle rapporter og høringer, og noget andet er reaktionerne fra diverse konspirationsteoretikere, hardcore tallerkentroende og en undergrund af personer med tætte relationer til politikere og regeringsansatte, som ser en god mulighed i sagen for at score nogle gode statsbevillinger.
Her følger nogle af de reaktioner og begivenheder, der er afledt af de første officielle rapporter, og der kommer løbende nye til:
Den 17. april 2022 blev der afholdt en kongreshøring i House Intelligence (Permanent) Subcommittee on Counterterrorism, Counterintelligence, and Counterproliferation
26. juli 2023 sad en tidligere efterretningsofficer David Grusch foran House Oversight Subcommittee og fortalte under ed om forskelligt, som han havde hørt fra andre, men ikke selv oplevet.
Der kom intet konkret frem, selvom dele af pressen var meget fokuserede på, at Gruschs beretning blev aflagt under ed.
14. september 2023 blev USA's NASA-rapport på 33 sider offentliggjort af Bill Nelson, der er administrator for NASA. 17 navngivne personer fra forskning, medier og industri var med i undersøgelsesgruppen, og konklusionerne er klare:
»... eksisterende observationer er hverken optimerede for studiet af UAP'er eller egnede til en systematisk videnskabelig analyse.«
»På dette tidspunkt er der ingen grund til at konkludere, at eksisterende UAP-rapporter har en ikke-jordisk oprindelse. «
Studiegruppen anfører desuden, at NASA vil være det rette sted at studere UAP-fænomenerne. Dels fordi man allerede har en velfungerende videnskabelig og teknologisk basis for håndtering af forskellige former for indhøstede data. Dels fordi man både nu og i fremtidige projekter allerede har instrumenter, som vil kunne levere troværdige og præcise målinger af fænomenet.
I februar 2024 udsendte AARO, det amerikanske forsvarsministeriums undersøgelseskontor All-domain Anomaly Resolution Office, første bind af en rapport om regeringens aktiviteter omkring UAP'er.
Betegnelsen ’flying saucers’ dukkede første gang op i en avisoverskrift med en omtale af en observation fra 24. juni 1947, hvor en privatpilot Kenneth Arnold beskriver en observation at et antal objekter, som bevægede sig, som hvis man slog smut på vandet med en underkop (saucer).
To dage efter var USA i oprør, og avisen The Chicago Sun bragte 26. juni 1947 overskriften: ’Supersonic Flying Saucers Sighted by Idaho Pilot’, og så var betegnelsen skabt. Men ingen tænkte på det tidspunkt på besøg fra rummet.
I efterkrigstidens koldkrigsangst var det mere eventuelle sovjetiske hemmelige våben, man havde i tankerne. Først året efter, i forårsnummeret af science fiction-bladet Fate, knyttede redaktøren Raymond Palmer de mange observationer af uopklarede himmelfænomener, som i mellemtiden var dukket op, sammen med besøg af rumfolk, og et nyt begreb var skabt.
Så Raymond Palmer er manden, som ’skabte’ sammenknytningen imellem flyvende tallerkener, uopklarede himmelfænomener og aliens, og den er nu og for altid plantet i vore hjerner, uanset at den ene og alene opstod i Palmers yderst livlige fantasi.
Her går man historisk til værks og begynder med sagerne tilbage fra 1945.
Igen er konklusionen, at der ikke i nogen af undersøgelserne er fundet tegn på »udenjordisk teknologi«, og at flere observationer ville være opklaret, hvis de indhøstede data var af bedre kvalitet.
Der er heller ikke fundet nogen tegn på, at nogen har arbejdet med at undersøge landede flyvende tallerkener for at kopiere teknologien. Det, som kaldes 'reverse engineering'.
I slutningen af 2023 forlod lederen af den undersøgelsesorganisation AARO, som er nedsat af USAs forsvar, doktor Sean Kirkpatrick, sin stilling. Og han smækkede kraftigt med døren.
Han var blandt andet træt af, at hans forsøg på at gennemføre seriøse undersøgelser af rapporterne hele tiden blev imødegået og måske saboteret af en bestemt gruppe af journalister, politikere og tidligere efterretningsfolk.
Og her er vi måske nået til sagens kerne til forklaring af, hvad der faktisk foregår på UAP-området i USA.
Den nævnte personkreds har tilsyneladende, ifølge en artikel i The New York Times fra 2017, evnet at malke statsbudgettet for et tocifret millionbeløb, som under skjulte forudsætninger er brugt til at undersøge forskellige hændelser med gådefuldt og paranormalt tilsnit ved landområdet Skinwalker Ranch i Utah.
Hændelserne omfatter ikke blot observationer af lysende himmelfænomener, men også blandt andre spøgelser, pludseligt opstået sygdom, skudsikre kæmpevarulve, væsener med skinnende gule øjne og selveste Bigfoot.
Stedet er blevet grundigt omtalt i diverse videodokumentarer og bøger med store oplag.
Gryden bliver til stadighed holdt i kog med nye påstande og afsløringer, men der er intet konkret om himmelfænomenerne.
Det myldrer med konspirationsteorier, og en af dem, som godt kunne se ud til at være sand, er, at den moderne opblussen af interessen for UFO'er/UAP'er skyldes et dekret fra daværende præsident Donald Trump.
I kommentarerne til The Intelligence Authorization Act for finansåret 2021 fik USA's efterretningstjenester og forsvarsministeriet 180 dage til at afgive en offentlig rapport om uidentificerede fænomener, UAPer. Og hvad skulle Trump så få ud af det?
Ifølge den verserende konspirationsteori handler det om at få flere stemmer fra den del af befolkningen, som mener, at regeringen hemmeligholder en mængde informationer om blandt andet COVID-19, vaccine, og ja, UFO'er.
I Danmark har den opblussende interesse for UFOerne og tilgrænsende fænomener forårsaget en meget populær podcast på P1, udgivelse af bøger og en forespørgsel i Folketinget den 10. november 2021 til daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) fra folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti Niels Flemming Hansen.
Svaret var, at vi ikke har oplevet noget lignende i Danmark, og at indkomne rapporter i øvrigt bliver sendt videre til den private forening Skandinavisk UFO Information (SUFOI), som det har været tilfældet i årtier.
Det svar var for mig næsten som at få et ridderslag.
Da jeg som ganske ung, før konfirmationen, begyndte at læse bladet UFO-Nyt og gå til møder i UFO-klubben i Svendborg, var sagen meget kontroversiel.
Vi blev gjort grundigt til grin i pressen, men vi ’UFOioter' kunne ikke forstå, hvorfor vores store interesse og indsamlede dokumentation i form af massevis af rapporter ikke fik myndighederne til at indrømme, at rumfolkene var overalt, og at Jordens regeringer var infiltrerede af rumagenter.
Som tiden gik, var jeg med til at optage og opklare snesevis af observationer fra ’almindelige’ danskere. Det gjorde mig langsomt mere og mere skeptisk over for vores oprindelige forklaring om det med rumfolkene.
Andre i gruppen beholdt ’troen’, og jeg blev anset for frafalden, men stemningen i foreningen Skandinavisk UFO Information (SUFOI) vendte med tiden i retning af det mere skeptiske og folkeoplysende, som jeg også stod for.
Resultatet blev blandt andet, at SUFOI's arbejde af myndighederne blev anset for seriøst, og vi fik et udmærket samarbejde med den daværende Flyvertaktisk Kommando i Karup.
Men blandt de tallerkentroende, som der stadig er en del af, selv i Danmark, bliver vi skeptikere set på med stor afstandtagen. Personligt er jeg for eksempel flere gange blevet anklaget for at være ’købt af CIA’. Min bankkonto siger desværre noget andet.
Når forsvarsministeren gav SUFOI et velment klap på skulderen, kan man kun være stolt. Og samtidig kan man undre sig over, hvorfor der ikke længere indrapporteres så mange UFO-observationer.
Alt i alt er vi ikke blevet klogere på det gode, gamle UFO-fænomen. Vi har ikke fået nye konkrete data, vi har ikke fået noget som helst bevis for myten om, at det skulle have noget at gøre med besøg fra rummet, fra fremtiden, fra Jordens indre eller andet i den retning.
Derfor mit dybe suk, når vi atter en gang tager en tur i UFO-karrusellen og ser, at det nu er os skeptikere, som er blevet kontroversielle.