Kig op i februar: Bevæg dig ud i vinterens bidende kulde, og oplev Mælkevejen fra sin allersmukkeste side
Forhåbentligt får den bemandede månemission Artemis II også lov at lette i denne måned.

Forhåbentligt får den bemandede månemission Artemis II også lov at lette i denne måned.
Forhåbentligt får den bemandede månemission Artemis II også lov at lette i denne måned.
2. februar er Kyndelmisse, hvor vinteren slår sin knude ifølge Steen Steensen Blichers digt 'Det er hvidt derude.'
Kyndelmisse eller ’Missa Candela’ er en overlevering fra den katolske tid i Danmark (omkring år 800 til Reformationen i 1536). På dagen blev kirkelysene indviet ved en lysmesse, og man tog dagens vejr som et varsel for vejret den kommende tid.
Kulden var per tradition hårdest på den dag, og det er det, som Jeppe Aakjær mener med det jyske udtryk 'kjørmes knud': kjørmes er lysmessen, og knuden markerer, at vi er lige halvvejs i vinteren.
Det gælder om at holde kulden ud, for himlen bliver næppe smukkere end med Mælkevejen og planetparaden denne måned. Bliver du indendørs, kan du følge med i en månemission fra din varme og behagelige sofa i stedet.

Om morgenen lørdag 7. februar klokken 03:41 er der, om alt går vel, igen afgang til Månen med mennesker ombord.
Artemis II-raketten sendes op fra Kennedy Space Centre med fire personer om bord: De tre NASA-astronauter Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Koch og den canadiske astronaut Jeremy Hansen.
De skal på en knap 10-dages rundtur omkring Månen, hvor de uden at lande på Månen skal afprøve rumkapslen Integrity og en masse andet udstyr, inden de igen lander i Stillehavet.
Sammen med astronauterne medfører Artemisraketten fire små satellitter i 10-cm klassen fra henholdsvis Tyskland, Sydkorea, Argentina og Saudiarabien.
NASA har i flere år i samarbejdets og inklusionens ånd omtalt turen som den første tur tilbage til Månen, hvor besætningen både indbefatter kvinder og astronauter med forskellig national og etnisk baggrund.
I tidens ånd er det ikke noget, man har reklameret så meget med her på det seneste.

Mælkevejens lysende bånd viser sig fra sin flotteste side nu, hvor den sidst på aftenen og midt i måneden står lodret op i Syd. Den strækker sig højt hen over den vestlige himmel, og går ned lodret i Nord.
Lyset stammer fra hundreder af milliarder stjerner i den enorme skiveformede galakse, som vi bor inde i, og ser ud på indefra. Se godt på den, mens tid er!
Ifølge en undersøgelse fra 2016 kunne mere end 38,5 procent af befolkningen i Danmark ikke længere se Mælkevejen tydeligt dér, hvor de bor, på grund af lysforurening fra udendørsbelysning, og den vokser støt 8-10 procent værre år for år.
I 25 år har jeg undervist børn på planetariet på Steno Museet i Aarhus, og børnene, jeg møder nu, tror ikke længere på Mælkevejen - det er noget, de voksne har fundet på, ligesom Påskeharen og Tandfeen.
Så tag en tur ud i nattemørket og kulden uden mobiltelefonerne, men med kakao, det store vinterudstyr og varme underlag at sidde på, og lad øjnene vænne sig til mørket i en halv times tid.
Jeg garanterer en stor oplevelse og advarer samtidig: Det er kollosalt vanedannende.
17. februar krydser Månen ind over Solen, men Månen er denne dag forholdsvis langt væk fra os ved nymåne (den månefase, hvor Månen er placeret mellem Jorden og Solen, hvilket gør den usynlig fra Jorden, da den oplyste side vender væk).
Den solformørkelse, som man vil kunne se, vil derfor være ringformet, for Månen er ikke stor nok til helt at dække solskiven. Men for de heldige kan det alligevel være en stor oplevelse.
Det bliver så ikke os i Danmark i denne omgang, for den ringformede solformørkelse er kun synlig fra Antarktis og havet deromkring.
Men den 12. august i år vil der være en total solformørkelse, som vi kan se fra Europa, herunder delvist fra Danmark - læs mere i artiklen Guide: Bliv klar til den totale solformørkelse over Europa i 2026.
I slutningen af februar er der igen planetparade, og det sker denne gang lavt på aftenhimlen efter solnedgang.
Seks af Solsystemets planeter er synlige, dog kun med en masse held og en mindre astronomisk kikkert til hjælp.
Merkur, Venus, Saturn og Neptun står lavt i horisonten, men skyer, aftenskumring og træer og bygninger kan sagtens drille - og kikkerten er en absolut nødvendighed for at se Neptun, og også Uranus, som står højere, i stjernebilledet Tyren.
Den sjette, Jupiter, går man så til gengæld aldrig fejl af i stjernebilledet Tvillingerne til højre for det kendte stjernebillede Orion. Selv i en lille, god håndkikkert kan man skimte de to mørke bånd i atmosfæren på planeten.
19. februar er Merkur længst til venstre for Solen - i størst østlig elongation, som det hedder på astronomisk.
Gå ud i tusmørket med en lille kikkert kort tid efter solnedgang, og kig efter en lille, gullig lysprik i alt farveskæret fra den nedadgåede sol. Mange amatørastronomer har aldrig set Merkur, så det er svært, men giv det en chance.
Det er fuldmåne den 1. februar og nymåne den 17. februar, sammenfaldende med solformørkelsen hos pingvinerne i Antarktis.
Februar er den eneste måned, som ikke kan have en 'blå måne', altså en fuldmåne nummer to indenfor den samme måne, for der er 29 1/2 døgn imellem fuldmånerne.
Næste fuldmåne falder på 3. marts, hvor der i øvrigt er måneformørkelse, men den er heller ikke synlig fra Danmark.
Solen står halvdelen af måneden i stjernebilledet Stenbukken, og den smutter så over i Vandbæreren, indtil måneden rinder ud.
1. februar står Solen op klokken 8:03 og går efter 8 timer og 40 minutter ned klokken 16:43.
28. februar står Solen op klokken 7:03 og går efter 10 timer og 38 minutter ned klokken 17:42.
Tidspunkterne er Dansk Normaltid og beregnet for Københavns Observatorium. Vest for, altså i det meste af landet, skal man lægge op til 15 minutter til tiderne. Hvorfor det? Den korte forklaring er, at Jorden er rund!