Hvad er ufoer? Her er, hvad 75 års søgen har lært os

I slutningen af juni 2021 kom det amerikanske forsvarsministerium med en rapport om ufoer, som igen skabte interesse for de uidentificerede flyvende objekter.

I mange år havde ufoer ikke været noget, der optog pressen ret meget. Det er måske ikke så mærkeligt, for der skete jo ikke rigtig noget.

Folk blev ved med at fortælle om mærkelige ting, de så på himlen, men uden at vi blev ret meget klogere af den grund.

Derfor kommer rapporten nu

Den såkaldte Pentagon-rapport blev bestilt i 2020 af det amerikanske senats efterretningskomité. Begrundelsen var bekymring over, at »der ikke findes en samlet, omfattende proces inden for den føderale regering til indsamling og analyse af rapporter om uidentificerede luftfænomener på trods af den potentielle trussel.«

Senator Marco Rubio fra komitéen har udtrykt det således:

»Alt, der kommer ind i et luftrum, som ikke skal være der, er en trussel. Jeg vil have os til at tage det alvorligt og ønsker en proces til at tage det alvorligt.«

Det er en rimelig begrundelse, da intet land, og især ikke USA, bryder sig om at se ting i deres luftrum, som man ikke ved, hvad er.

Rapporten blev bestilt, efter at den amerikanske flåde havde frigivet tre videoer med titlerne 'FLIR', 'GOFAST' og 'GIMBAL', som viste, hvad der så ud til at være rumfartøjer, der bevægede sig med enorme hastigheder uden synlige fremdrivningsmidler.

Med alle de midler, det amerikanske militær har til rådighed, har mange nok en forventning om, at nu får vi endelig svaret. Men hvis New York Times, som åbenbart allerede har set i hvert fald noget af rapporten, har ret, bliver det ikke tilfældet.

Vi vender tilbage til New York Times i slutningen af artiklen.

Et gammelt fænomen

I 2022 var det 75 år siden, ufoer blev en del af vores kultur.

Det skete, da forretningsmanden Kenneth Arnold var ude på en flyvetur med sit lille privatfly nær Mount Rainier i staten Washington.

Da han kom tilbage fra flyveturen, fortalte han, at han havde set en gruppe på ni genstande, som fløj med en hastighed, som, han skønnede, var på mere end 2.000 kilometer i timen. Arnold beskrev bevægelsen 'som underkopper, der slår smut hen over vand'.

I den efterfølgende avisrapport blev det fejlagtigt anført, at objekterne var underkopformede, deraf udtrykket flyvende underkop eller ’Flying Saucer’, som på dansk blev til flyvende tallerken.

Det var begyndelsen på det moderne ufo-fænomen. Det viste sig hurtigt, at folk langt tilbage i historien havde set ting på himlen, som de ikke kunne forklare, så fænomenet er altså slet ikke nyt.

I historiske beretninger kan man finde, hvad vi i dag vil kalde for ufo-observationer, helt tilbage til romertiden. Her er et eksempel fra år 74 før vor tidsregning, som stammer fra historikeren Plutarch:

En romersk hær under kommando af Lucullus var ved at begynde en kamp med Mithridates VI fra Pontus, da »himlen pludselig bristede, og en enorm flammelignende genstand blev set falde ned mellem de to hære. I form var det mest som en vinkrukke og i farve som smeltet sølv«.

To problemer

I de godt 75 år siden Kenneth Arnolds flyvetur har man forsøgt at finde ud af, hvad forklaringen på ufo-fænomenet er, og det har vist sig at være en ganske vanskelig opgave på grund af to problemer.

Det første problem er kendt fra alle videnskabelige undersøgelser, nemlig forholdet mellem støj og signal.

Støjen er de målinger, som skal kasseres, enten fordi de er af for lav kvalitet til at kunne bruges, de er direkte forkerte eller viser noget helt andet end det, man leder efter.

Også på CERN i Schweiz slås man meget med problemer af denne art, når man leder efter nye partikler som Higgs-bosonen. Der foretages millioner af målinger af henfald af partikler, og langt de fleste har intet at gøre med Higgs-bosonen.

Selv om man ved, hvad man skal lede efter, er det en meget vanskelig opgave at finde de ganske få målinger, som faktisk er et tegn på, at partiklen eksisterer.

Selv om signalet her var næsten druknet i støj, så fandt man dog Higgs-Bosonen, og det udløste en fortjent Nobelpris.

Når vi taler om ufo-oplevelser, har der altid været usædvanligt meget støj i form af observationer, som med sikkerhed har en naturlig forklaring. Udfordringen er, blandt de mange tusinde observationer, at finde et signal, der fortæller os, at der er noget ukendt derude.

Problemet er bare, at det er svært at afgøre, om der er observeret noget uforklarligt, eller om der er tale om et naturligt fænomen som en vejrballon, et fly eller planeten Venus, der har givet anledning til mange ufo-rapporter, fordi den kan lyse meget stærkt.

Vi har et utal af ufo-observationer, men enten er de ikke dokumenterede, eller beskrivelsen er så uklar, at man ikke rigtig kan bruge observationen. Og der, hvor man har en god og veldokumenteret observation, er forklaringen i langt de fleste tilfælde et naturligt fænomen set under usædvanlige forhold.

At finde et ægte signal, altså en observation, der er så god og veldokumenteret, at vi med nogenlunde sikkerhed kan sige, at her står vi over for noget virkelig ukendt, er en meget vanskelig opgave, der kræver gode eksperter, som har tid og energi til at foretage en grundig efterforskning.

Det andet store problem har været, at ufoer meget hurtigt blev en del af den folkelige kultur, hvor man – helt uden beviser – satte lighedstegn mellem ufoer og rumskibe fra andre kloder.

Selv om det ligger en del år tilbage, kan vi tydeligt huske beretningerne. Det, der dengang optog os, var ikke så meget en kritisk gennemgang af observationsmaterialet som de spændende historier om rumskibe.

Især George Adamski var et navn, man hørte meget om dengang. Ikke alene havde han mødt Orthon fra Venus til en lille hyggesnak i 1952 i den californiske ørken. Det var kun begyndelsen. Senere fortalte han, at han var inviteret på tur rundt om Månen, og at han havde mødt mennesker ikke bare fra Venus, men minsandten også fra Saturn.

Hele historien om ’De frelsende rumbrødre’ er glimrende beskrevet her.

Adamskis egne billeder af klokkeformede rumskibe, som blev sendt ned til os fra kilometerstore moderskibe højt oppe i atmosfæren, var da enormt underholdende. Men de bidrog jo ikke just til, at ufoer var et emne, som videnskaben kunne tage alvorligt.

Da konspirationsteoretikere i mange år har domineret debatten, har kun få videnskabsmænd søgt at dykke dybere ned i emnet.

Store undersøgelser og sejlivede myter

Det er klart, at især den amerikanske regering meget hurtigt indså, at det var nødvendigt at undersøge sagen. Det var jo under den kolde krig, og det var jo ikke så godt, hvis russerne havde fået fat på en teknologi, som var langt bedre end noget, der var kendt i Amerika.

Det mest kendte ufo-projekt var Blue Book fra 1947-1969, hvor der blev udarbejdet rapporter om mere end 12.000 observationer eller begivenheder, som hver i sidste ende blev klassificeret som enten ’identificeret’ som et kendt astronomisk, atmosfærisk eller kunstigt (menneskeskabt) fænomen eller ’uidentificeret’.

Cirka seks procent af det samlede antal observationer faldt i denne kategori, som simpelthen bare omfattede de tilfælde, hvor der ikke var tilstrækkelig information til at identificere det med et kendt fænomen.

Der har senere været andre undersøgelser, som Condon-kommissionen ledet af fysikeren Edward Condon, men ingen af disse mange undersøgelser har givet nogen form for løsning.

Hver eneste gang fortalte regeringen, at den ikke vidste noget, så derfor kom der masser af konspirationsteorier om, at regeringen vidste en masse, men at de af en eller anden grund bare skjulte sandheden over for befolkningen.

To myter har stået særligt stærkt. Den ene går ud på, at regeringen har gemt nogle fremmede rumskibe af vejen i Area 51 i Nevada, og den anden myte er, at en ufo skulle være styrtet ned i den lille by Roswell i staten New Mexico.

Area 51 og Roswell-hændelsen

Samme år, som Arnold så de flyvende objekter, fandt en lokal gårdmand et mystisk vrag nær hærens flyveplads i Roswell. De lokale aviser rapporterede, at det var resterne af en flyvende tallerken. Det amerikanske militær udsendte en erklæring om, at det bare var en vejrballon, selvom avisfotoet af vraget antydede andet.

Det var mere end nok til at starte en konspirationsteori, og det blev ikke spor bedre, da nogle dukker med 'hud' af latex og 'knogler' af aluminium, der i høj grad fik dem til at ligne den populære opfattelse af aliens fra en anden planet, faldt ned fra himlen over New Mexico og hurtigt blev hentet af militære køretøjer.

Det hjalp naturligvis ikke, at hæren fortalte, at der var tale om forsøg med dukker til at teste nye måder for en pilot at overleve et styrt. Til gengæld har der cirkuleret en video, som påstås at vise læger dissekere en død alien.

Der skulle gå næsten 50 år, før militæret indrømmede, at det oprindelige ’Roswell-vrag’ var en del af Project Mogul, et tophemmeligt atomspionageprojekt, hvor man sendte enorme balloner ind over Sovjet for at lytte efter afprøvning af atomvåben – bogstavelig talt, da man brugte mikrofoner for at høre eksplosionsbraget.

At de officielle forklaringer ikke har haft den store gennemslagskraft, fremgår af, at 1,5 millioner mennesker i 2019 var parate til at trænge ind på Area 51 for at finde ud af, hvad det i virkeligheden gemmer.

Det må understreges, at der ikke er noget bevis for, at der skulle være hverken aliens eller nedstyrtede rumskibe på Area 51.

Danmark og ufoerne

Når talen falder på danske ufo-observationer, støtter vi os i høj grad til foreningen SUFOI, der står for Skandinavisk UFO Information. Vi har kendskab til foreningen, som, vi mener, arbejder på et absolut seriøst grundlag for at trænge til bunds i ufo-mysteriet.

Derfor har vi i forbindelse med denne artikel henvendt os til foreningens formand, Kim Møller Hansen, samt Ole Henningsen, der har mange års erfaring med at indsamle både informationer og observationer.

De kan blandt andet fortælle, at Danmark naturligvis også har haft sin andel af ufo-observationer, som er registreret af luftvåbenet – en meget lille udgave af Blue Book.

Her har Ole Henningsen fra den danske forening SUFOI udført et stort arbejde for at kortlægge ’De danske X-files’. De er nok ikke helt så dramatiske som dem i TV-serien af samme navn, men til gengæld er det pålidelige beretninger.

Ole Henningsen har henvendt sig til flyvevåbenet, som har et ikke særlig velredigeret ufo-arkiv, som kan findes på Forsvarets hjemmeside.

Vi vil dog anbefale, at man i stedet læser Ole Henningsens egne tre links om de såkaldte danske X-files: 1. del, 2. del og 3. del.

Hvad mener SUFOI om rumskibshypotesen?

Vi har spurgt Kim Møller Hansen, hvilke argumenter der taler for og imod den meget populære teori om, at ufoer er rumskibe. Han svarer:

»SUFOI har siden 1957 indsamlet og undersøgt cirka 15.000 ufo-oplevelser især i Danmark, og vi har konkluderet, at intet i rapportmaterialet tyder på, at vi får besøg udefra. En konklusion, der understøttes af lignende arbejde i udlandet. Samtidig viser rapportmaterialet også, at selv de tilfælde, der umiddelbart ser mest mystiske ud, kan have en naturlig forklaring.«

»Vores erfaring fortæller os, at når man dykker ned i rapportmaterialet, opdager man, at når der findes en forklaring på en tilsyneladende uforklarlig hændelse, så skyldes løsningen ikke altid alene rapportoptagernes grundighed og viden om himmelfænomener, men også en ikke uvæsentlig portion held og grad af tilfældighed.«

»Mange har svært ved at acceptere dette, men det er et vilkår. Man må simpelthen acceptere, at der er hændelser, som trods alle anstrengelser ikke kan forklares her og nu – uden at der af den grund behøver at være noget mystisk eller overjordisk ved det.«

»Historien viser også, at hver tidsperiodes aktører forsøger at fortolke mødet med det ukendte eller det mystiske på de for den tid kulturelt acceptable måder.«

»Svarene skal ikke, som det påstås i science fiction tv-serien X-Files, findes 'derude', men inden i os selv og i vores nærmeste omgivelser. Hvis vi en dag skulle få svaret på spørgsmålet 'er der intelligent liv i verdensrummet?', kommer det næppe fra ufologien, men fra astronomien,« lyder det fra Kim Møller Hansen.

Det er et svar, man bør lytte til, da SUFOI har en meget stor erfaring med at undersøge ufo-observationer.

Hvis man vil gå mere i dybden, har SUFOI udgivet en bog om netop ufo-observationer. Titlen er ’50 år med ufoer’, og den kan downloades gratis her.

Ud fra et omfattende eksempelmateriale drager bogen den konklusion, at i hvert fald de fleste ufo-oplevelser kan forklares ved en kombination af mange faktorer.

En af de vigtige er fejlperception, hvor ’sanserne snyder os’, så vi tror, vi ser noget andet end det, øjet viser. At komme til bunds i en ufo-observation er ofte en både vanskelig og langvarig opgave.

4 grunde til, at det næppe er aliens

Vi er meget enige med Kim Møller Hansen.

Skulle vi selv tilføje noget, så passer ufoernes opførsel ikke særlig godt med teorien om, at de skulle være rumskibe.

Her er fire grunde:

1. Ufoer dukker ofte bare op uden varsel og flyver så i kortere eller længere tid rundt og skræmmer alt fra piloter til lastbilchauffører på øde veje, hvorpå de bare forsvinder igen.
   
   Vi kender ikke til tilfælde, hvor man kunnet følge en flyvetur gennem længere tid, hvor ufoen tilbagelagde en stor afstand, for eksempel fra østkysten til vestkysten i USA, hvor der jo er masser af radaranlæg.
2. Ufoer kan åbenbart udføre meget hurtige manøvrer som at ændre hastighed og retning eller dykke ned i havet. Mange gange udføres manøvrerne så hurtigt, at det må være umuligt at overleve for en besætning.
3. Hvis ufoer er rumskibe, som gerne ville holde øje med os, men uden at vi opdager det, vil det være en simpel sag med små droner, som ikke kan ses på radar. Med tilstrækkelig avanceret teknik behøver en sådan drone ikke at være større end en lille fugl.
   
   Hvis de gerne vil ses, er det da mærkeligt, at de så ikke bare optager kontakt på den traditionelle måde ved at lande på plænen foran det Hvide Hus eller på den Himmelske Freds Plads i Beijing.
   
   Det virker så mærkeligt formålsløst pludselig at dukke op, fare lidt omkring over en øde vej og derefter bare forsvinde…
4. De fleste af os render nu rundt med mobiltelefoner, der kan tage nogle ganske fremragende billeder. Hvordan kan det så være, at vi ikke har en stor samling af skarpe og gode billeder af ufoer? Langt de fleste fotos er så dårlige eller uskarpe, at de ikke rigtig kan bruges til noget.

Vi kan naturligvis ikke modbevise rumskibsteorien, men ud fra det, vi ved i dag, må vi nok konkludere, at den er usandsynlig. Vi har dog ingen bedre teorier. Så sagen er stadig uopklaret.

Tre citater viser vejen frem

Der er ingen tvivl om, at Pentagon-rapporten fra 2021 kan give anledning til diskussioner. Derfor vil vi gerne ud fra tre citater anvise en måde at analysere både rapporten og ufo-fænomenet:

Det første citat er fra Shakespeares skuespil Hamlet, hvor prins Hamlet siger til Horatio:

Der er mere mellem himmel og jord, end din filosofi kan forudse.

Hamlet

Horatio er netop kommet hjem fra Tyskland og er blevet uddannet som protestantisk teolog. Han tror ikke på spøgelser og den slags, men Hamlets far har jo vist sig som spøgelse. Så det er derfor, Hamlet belærer Horatio om, at der er mere mellem himmel og jord, end han har kunnet lære i Tyskland.

Studerer vi ufoer, skal vi være parate til at acceptere, at der kan være ting i universet, vi bare ikke forstår. Dette gælder i øvrigt for al naturvidenskab.

Det andet citat er fra en anden meget kendt litterær person, nemlig Sherlock Holmes, som har sagt noget klogt om teori og kendsgerninger:

Det er en stor fejl at opstille teorier, før man har data. Man begynder at vride fakta, så de passer til teorierne, i stedet for at opstille teorier, der passer til fakta.

Sherlock Holmes

Det er netop den fælde, mange ufo-interesserede er faldet i ved at sætte lighedstegn mellem ufoer og rumskibe. Vi ved ikke nu – og helt sikkert heller ikke efter Pentagon-rapporten – hvad ufoer er. Men sikkert er det, at vi har meget mere brug for gode data end for at fremsætte teorier.

I øvrigt har Sherlock Holmes i bøgerne aldrig sagt en anden meget berømt sætning, man ofte hører, nemlig ’Elementary, my dear Watson’.

Det tredje citat stammer fra astronomen Carl Sagan og lyder:

Det betaler sig at have et åbent sind, men ikke så åbent, at din hjerne falder ud.

Carl Sagan

Disse tre citater er værd at huske, ikke bare når man studerer ufoer, men videnskab i al almindelighed.

Dette er den første af to artikler om ufoer. Den næste artikel blev skrevet, efter at Pentagon-rapporten blev offentliggjort, og vi havde haft tid til at sætte os ind den. Vi vil her nøjes med overskriften fra artiklen i New York Times fra 3. juni 2021:

USA finder ingen beviser for udenjordisk teknologi i flyvende objekter, men kan heller ikke udelukke det.

Endelig vil vi gerne takke Kim Møller Hansen og Ole Henningsen, begge fra SUFOI, for at stille deres store viden om ufoer til rådighed for denne artikel.

Du kan læse artiklen, der blev skrevet på baggrund af Pentagon-rapporten, her.