Natten til søndag havde mange danskere sat sig ud i lænestolene i håbet om at se stjerneskudsregnen fra Perseiderne. 56 minutter over midnat blev mange stjernekiggere dog temmelig forbavsede.
For mens de stod der med blikket rettet mod himlen, dukkede en stor, lysende kugle pludselig op og bevægede sig langsomt fra højre mod venstre lavt over den nordlige horisont.
Det forklarer Videnskab.dk’s læser Rico Gissel, hvis kone fik optaget det mystiske objekt.
»Jeg kan ikke se, hvad det er. Jeg er selv kommerciel pilot, og et fly er det i hvert fald ikke,« skriver Rico Gissel i en mail til Videnskab.dk.
Han beskriver det som et relativt stort lysende objekt, der bevæger sig ret hurtigt.
Og så ligger det lige for at spørge sig selv: Var det et kosmisk fænomen? Var det en form for militært rumfartøj? Eller – gisp – et besøg fra det ydre rum? Men faktisk var det ingen af delene.
Det forklarer blandt andet foreningen Skandinavisk UFO Information (SUFOI), som også har fået en ordentlig bunke mails fra danske stjernekiggere, som ligesom Rico spørger ind til det besynderlige syn.
\ Skandinavisk UFO Information
Skandinavisk UFO Information er en forening, der har til formål at give offentligheden viden om UFO-myten og fænomener, som kan misfortolkes som noget usædvanligt.
»UFO-myten skal i den sammenhæng ses som de beretninger, oplevelser og forestillinger, der knytter sig til begrebet UFO, og som udvikler sig over tid i samspil med fx historiske og kulturelle forhold,« fremgår det af deres hjemmeside.
Foreningen blev stiftet i 1959 og er Danmarks ældste UFO-organisation.
Kilde: www.sufoi.dk
Hvad skabte den lysende kugle?
Det viser sig, at det mystiske fænomen stammer fra en SpaceX-raket, der blev opsendt fra Vandenberg Space Force Base i Californien.
Mere specifikt er det en raket af typen ‘Falcon 9’, der i weekenden havde til opgave at sende 46 satellitter op i kredsløb.
Men kan det virkelig passe, at en raketopsendelse helt ovre i det vestlige USA kan skabe et lysshow på den danske nattehimmel?
Ja, lyder svaret fra Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space.
Han kan bekræfte, at det formentlig var en Falcon 9-raket, der stod bag mysteriet.
»Ud fra informationerne stammer det jo givetvis fra en Falcon 9-raket. Lyset er resultatet af rakettens brændstofrester, der skaber en lysende sky på himlen,« siger Michael Linden-Vørnle.
SUFOI er enige i Michael Linden-Vørnles forklaring.
»Brændstoffet skaber en sky af små partikler højt over Jorden, som reflekterer sollyset, og derved kan ses af de undrende jordboer,« fremgår det af SUFOI’s pressemeddelelse.
»Det er et klassisk fænomen, som vi har set mange gange før, og weekenden havde helt perfekte forhold til at få øje på det. Det er både i forhold til vindforholdene, skyens form og tidspunktet,« siger Michael Linden-Vørnle.
Torsten Neubert, der er DTU Space-forsker og videnskabelig leder af ASIM-missionen, er dog ikke helt enig med SUFOI og Michael Linden-Vørnle i de nærmere detaljer om, hvordan rakettens brændstof har forårsaget lyskuglen.
»Det kraftige lys må simpelthen være brændstof, der brænder i forbindelse med, hvad der efter min egen overbevisning er en nedbremsning. Jeg kan ikke se, hvordan brændstofrester skal kunne lyse så meget,« siger Torsten Neubert.
Falcon 9-raketten er årsagen, men der er altså stadig lidt uenighed om, hvordan lyset rent faktisk kom til.
Derfor kunne lyset ses fra Danmark
Torsten Neubert forklarer, at lysfænomenet var set fra Danmark og langt op i Sverige, hvilket antyder, at lyset stammer fra en raket opsendt fra Vandenberg Space Force Base.
Og det har han god forstand på. I 1999 var han nemlig leder af Danmarks første satellitprojekt, Ørsted, der blev sendt nordpå fra Vandenberg for at måle magnetfeltet omkring Jorden fra en polær bane.
»Det stemmer overens med SpaceX’s Falcon 9-raket, der i weekenden blev sendt op fra Vandenberg med 46 Starlink-satellitter tæt på midnat,« siger Torsten Neubert.
Raketten blev affyret klokken 23.40 dansk tid, og rakettens første trin landede igen små ni minutter efter – altså omtrent en time, før lyskuglen blev set fra Danmark.
Torsten Neubert spekulerer på, om lysglimtet kan stamme fra rakettes tredje trin eller reflektioner fra solen i motorernes drivgasudstødning, men uden at kende højden og lokationen af denne, kan han ikke sige, om det er muligt.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Væn dig til det
Det er relativt sjældent at se raketter på himlen her fra Danmark.
Hvis raketten var blev opsendt i de danske dagtimer, havde vi formentlig ikke kunnet se den på grund af for meget lys.
Men weekendens meteorsværm gjorde, at der var en masse mennesker udenfor med øjnene rettet mod himlen.
»Og så havde vi både helt klart vejr, som jo selvfølgelig er et krav, samtidig med at folk jo ikke sov, som ellers er typisk på det her tidspunkt,« siger Michael Linden-Vørnle.
Stjernekiggere kan dog regne med at se flere raketter i den nærmeste fremtid.
»De har planer om at sende flere tusind op, så vi kommer til at opleve det her meget oftere, end vi er vant til,« siger Torsten Neubert.
Det er Michael Linden-Vørnle enig i.
»Antallet af raketopsendelser er kraftigt stigende. De seneste år er frekvensen gået op, men det stiger eksponentielt. De planlægger nærmest at opsende en raket hver uge, og så stiger chancen for at få øje på en selvfølgelig meget,« siger Michael Linden-Vørnle.
Rico ægrer sig i øvrigt over, at han ikke selv så lysfænomenet, men måtte nøjes med fortællingen og videoen fra hustruen.
Så mon ikke, han snart skal ud at kigge efter lysende raketbrændstof på nattehimlen, og så kan han tilmed iklæde sig den Videnskab.dk-T-shirt, som vi sender til ham som tak for spørgsmålet.
Du kan også vinde en T-shirt, og det er slet ikke mystisk hvordan. Bare send et godt spørgsmål til sv@videnskab.dk, og så undersøger vi, om videnskaben kan svare.
Rettelse 19. august 2022: Torsten Neubert foreslog oprindeligt, at lyskuglen skyldes nedbremsningen fra rakettens første trin. Men da det på grund af timingen er umuligt, har han rettet sin mulige forklaring på fænomenet.
