Kig op i juli: Sæt pris på stjernerne – måske kan du ikke se dem om ti år

Det er ikke kun lyse nætter, der kan gøre det svært at få øje på himmellegemerne. Om få år er det måske slut med at kunne se stjerner uanset årstid. Selv fra de mørkeste steder på Jorden.

Og det er ikke vore lokale aktiviteter med at lade kunstigt lys sprede sig ud over nattehimlen, der bliver problemet, men først og fremmest kunstigt lys ude i selve rummet, lyder det fra Olivier Hainaut, astronom fra European Southern Observatory (ESO).

I et nyt studie, der er optaget i tidsskriftet ’Astronomy & Astrophysics’, men endnu ikke udkommet, gennemregner Hainaut de astronomiske konsekvenser, hvis en række store firmaer får opfyldt deres ønsker om at sende utallige nye satellitter ud i rummet.

Det ser mildt sagt sort ud for stjernehimlen. Som astronom er udsigten til en satellitspækket himmel uhyggelig, men også for helt almindelige mennesker er der udsigt til en så oplyst nattehimmel, at stjernerne vil være svære at få øje på.

Denne måneds ’Kig op’ er derfor lidt anderledes end normalt: Vi ser nærmere på det nye studie og dets dystre forudsigelser for alle os, der elsker stjernehimlen.

Planlægger du en tur ud under nattehimlen for at nyde stjernerne, mens vi stadig kan, finder du en lille anbefaling til et sjældent syn natten mellem 4. og 5. juli i bunden af artiklen.

Slut med stjernekiggeri, som vi kender det

Og så til det helt store problem: Hvis det går, som en række store firmaer håber, vil vi omkring 2035 have 1,7 millioner satellitter i kredsløb om Jorden, ifølge Hainauts optælling - ja, jeg skrev 1.700.000!

Kort fortalt vil man ikke kunne fotografere et område af himlen med astronomiske teleskoper uden at få mindst én kraftig og forstyrrende lysstribe fra en passerende satellit med på billedet, medmindre man kun fotograferer i timerne tæt omkring midnat.

Der vil i gennemsnit konstant være 8-9 satellitter indenfor ethvert område på himlen, som det, der for eksempel dækkes af Fuldmånen.

For alle os, der elsker at se på stjerner med det blotte øje, vil det være slut med den mørke himmel alle steder på Jorden. Hele himlen bliver så lys, at kun de allerklareste stjerner og planeter vil være synlige, ifølge beregningerne i det nye studie.

Studiet handler kun om de astronomiske konsekvenser, altså den tiltagende lysforurening på nattehimlen frem mod 2035.

Men i en medfølgende pressemeddelelse fra ESO lægges der også vægt på de miljømæssige konsekvenser:

»Lysforureningen fra meget klare satellitter kan påvirke menneskers helbred og livsfunktioner på Jorden ved at forstyrre biologiske ure og økosystemer,« står der i pressemeddelelsen.

»De mange opsendelser af satellitter med mere har også en direkte indvirkning på luftkvaliteten, og desuden fra den forurening af atmosfæren, som skyldes at satellitterne brænder op på vej ned efter endt levetid.«

Satellitter, kæmpe-antenner og 500.000 spejle

Den amerikanske statsorganisation FCC (Federal Communications Commission) har modtaget ansøgninger fra firmaer i USA om tilladelse til at opsende mindst så mange satellitter og konstant at opretholde satellitkonstellationer i rummet i det omfang.

Hvis det bliver tilladt, er det slut med astronomi og stjernekiggeri, som vi kender det.

For tiden er der cirka 14.000 aktive satellitter i kredsløb.

Tallet er siden 2019 steget fra cirka 2.000 især på grund af de mange Starlink-satellitter, som opsendes af firmaet SpaceX. Regner man 'døde' satellitter med, altså satellitter der ikke længere fungerer men stadig kan lysforurene, er tallet nu mere end 32.000.

SpaceX har til hensigt at opsende cirka en million satellitter inden 2028, som skal danne et rumbaseret datacenter under betegnelsen Orbital Data Centers og Starmind.

Andre firmaer som for eksempel E-Space og Kinas CTC-1 og -2 har lignende men mindre ambitiøse planer, blandt andet for kæmpe-antenner, som kan kommunikere direkte med din mobiltelefon.

Firmaet Reflect Orbital har ansøgt om tilladelse til at opsende cirka 50.000 (inden 2035) spejle, hver med et areal på 3.000 m² (knapt 1/2 fodboldbane).

De vil kunne oplyse en fem km plet på jordoverfladen med et lys fire gange fuldmånens; nok til at drive solcelleanlæg for eksempel. Spredt lys fra spejlene vil gøre det umuligt for både professionelle astronomer og hobby-stjernekiggere at se andet end disse spejle og en snes af de klareste stjerner.

Hvor realistisk er scenariet?

Det er meget svært at vurdere, om FCC vil give de nødvendige tilladelser til de amerikanske firmaer.

Uanset er der tale om en international konkurrencesituation, hvor ikke blot det mulige økonomiske udbytte for firmaerne, men også politisk og national prestige vil spille ind.

ESO (Det Europæiske Sydobservatorium, hvor Danmark er medlem) og andre astronomiorganisationer er i færd med at rulle det store skyts frem, og det samme er en række miljøorganisationer Jorden over.

Hvor stor virkning det får, er på nuværende tidspunkt umuligt at forudse - vi er jo bogstaveligt talt, blandt andet med SpaceX, oppe imod de største økonomiske spillere her.

Jeg håber meget på, at antallet af satellitter bliver begrænset, men jeg tror personligt ikke, at det antal på maksimalt 100.000 satellitter i kredsløb, som er ESOs forslag, bliver opnået.

Kig op i juli og øv dig på fremtidens tomme stjernehimmel

Indtil starten af august har vi i Danmark lyse nætter, som bevirker, at det ikke bliver rigtig mørkt på noget tidspunkt i løbet af natten.

På trods af den gode sommerstemning i Albertes sang ’Lyse Nætter’, som blev udnævnt til Danmarks bedste sang (i en DR-konkurrence) for nylig, er perioden fra begyndelsen af maj til begyndelsen af august for os astronominørder en ventetid, før mørket kommer tilbage.

Måske er det slut med synet af en stjernespækket nattehimmel efter 2035, så du kan jo øve dig lidt på den kommende trussel om en mistet stjernehimmel ved at gå ud her i juli.

Trænger du til at se et eller andet, kan du gå ud 4. juli, se mod nordøst og finde Syvstjernen (Plejaderne) før daggry.

Den røde ekstra prik er Mars, og denne morgen har du en sjælden chance for også at se planeten Uranus som en lysegrøn prik tæt ved, men den kan kun ses i en lille kikkert.

Planeterne

Julis klareste planeter er Venus og Jupiter, og de er synlige på den vestlige himmel i en times tid efter solnedgang.

Venus går man ikke fejl af, medmindre man er UFO-troende eller på dronejagt! På morgenhimlen står Mars i Tyrens stjernebillede og Saturn i Fiskene.

De står op efter midnat.

Månen og Solen

Det er nymåne 14. juli og fuldmåne 29. juli, og 12. august er det igen nymåne og denne gang med solformørkelse som ekstra bonus.

Husk at anskaffe sikre solfiltre (eller deltag i konkurrencen om solformørkelsesbriller fra Videnskab.dk her), da det er farligt at se direkte på Solen, også under en formørkelse.

I starten af juli står Solen op 04:38 og går ned 22:09.

I slutningen af juli står Solen op 05:15 og går ned 21:36.

Tidspunkterne er i dansk sommertid, og beregnet for Aarhus. Længere østpå skal man trække nogle minutter fra, så det sker tidligere, og længere vestpå end Aarhus er det omvendt.

Solen står halvdelen af måneden i stjernebilledet Tvillingerne, og den smutter så over i Krebsen fra den 20. juli og bliver der indtil 10. august.