Strenge corona-restriktioner verden over, som har ført til et skarpt fald i udledningen af CO2, vil have 'forsvindende lille' effekt på klimakrisen.
Ifølge et nyligt studie vil den globale opvarmning kun være reduceret med 0,01 grad i 2030.
Men analysen viser også, at vi ved at styre udenom fossile brændstoffer samt et enormt statsfinansieret indskud i en grøn genopretning efter coronakrisen har en god chance for at holde temperaturstigningen på under 1,5 grader på verdensplan.
Det er nu eller aldrig
Ifølge forskerne er det nu eller aldrig, hvis vi vil afværge den globale opvarmnings værste konsekvenser ved at lægge låg på opvarmningen og opfylde Parisaftalens målsætning om en opvarmning på maksimalt 1,5 grader i forhold til før-industrielt niveau.
Forskningen er hovedsagelig baseret på nyligt tilgængelige Google og Apple mobilitetsdata, der leverer nær-realtids-informationer om transport- og arbejdsmønstre, og som derfor giver en idé om udledningsmængden.
Datamængden dækker 123 lande, som tilsammen er ansvarlige for 99 procent af udledningen fra fossile brændstoffer.
Forskerne fandt, at den globale udledning af CO2 faldt med mere end 25 procent i april 2020, og at udledningen af den giftige og tunge luftart nitrogenoxid (NOx) faldt med 30 procent.
Tallene afslører, hvordan pludselige forandringer i vores adfærd på kort sigt kan have stor betydning for mængden af emissioner, men forskerne påpeger også, at vi ikke kan opretholde nedlukningen af samfundet.
Omstilling til nul-emissionsøkonomi
Derfor er der brug for forandringer, der muliggør omstillingen til en nul-emissionsøkonomi, som eksempelvis grønnere transport, bygninger og industri med vedvarende energi, hydrogen eller ved at indfange og begrave klimaskadelig CO2.
»Den direkte effekt af nedlukningen som følge af pandemien er forsvindende lille,« siger forskerne i analysen ledet af professor Piers Forster ved University of Leeds, Storbritannien.
»Hvis den økonomiske genopretning efter COVID-19-krisen bevæger sig mod grøn stimulus og reduktion af investering i fossile brændstoffer, er det muligt at undgå fremtidig opvarmning på 0,3 grader i 2050.«
I 2019 var den globale gennemsnitstemperatur 1,1 grad højere end det langsigtede gennemsnit, og selv med de nuværende løfter om at reducere udledningen forventer vi en yderligere stigning på 0,6 grader inden 2050.
Sidste chance for at ændre samfundets kurs
»Det er nu eller aldrig for målsætningen om de 1,5 grader,« siger professor Piers Forster. Han fortsætter:
»Vi får ikke endnu en chance for at ændre samfundets kurs. Vi er ikke nødt til at vende tilbage til, hvor vi var, for krisetider giver også mulighed for forandring.«
Professor i meteorologi og klimaforskning ved University of Reading, Keith Shine, som ikke var involveret i det nye studie, siger:
»Det er imponerende at få en nær-realtids-analyse af klimaeffekten forbundet med nedlukningen.«
Keith Shine tilføjer, at en grøn omstilling efter pandemien er afgørende, hvis vi skal opfylde Parisaftalens målsætning.
»Studiet viser, at den kortvarige reduktion af CO2-udledningen, som var en direkte følge af nedlukningen, havde en forsvindende lille effekt på opvarmningen, fordi CO2 bliver hængende så længe i atmosfæren. Kun gennem vedvarende og radikale ændringer i måden, vi bruger fossile brændstoffer, kan vi gøre os håb om at opfylde Parisaftalens klimamålsætning.«
Nedlukning ville kun gøre et lille indhug
Analysen, publiceret i tidsskriftet Nature Climate Change, benytter mobilitetsdata fra Google og Apple, som registrerer enkeltpersoners lokationer.
Datamængden blev brugt til at vurdere forandringer i omfanget af transport og arbejde på kontorer og i industrien samt udledningen af 10 forskellige drivhusgasser og luftforureningskilder.
Estimaterne stemte overens med målingerne af visse gasser, som eksempelvis nitrogenoxid, der hovedsagelig stammer fra dieselbilernes udstødning.
Forskerholdet gik ud fra, at den begrænsede aktivitet forårsaget af COVID-19 ville fortsætte indtil udgangen af 2021. Ved hjælp af computermodeller viste holdet, at nedlukningen kun vil gøre et lille indhug i den langsigtede globale opvarmning.
»Vi sidder stadig på to stole«
Forskerne granskede også forskellige strategier for genopretning.
Hvis genopretningen efter COVID-19-krisen imiterer investeringerne efter finanskrisen i 2008 - som blandt andet involverede stor støtte til fossile brændstoffer - vil den globale temperatur stige med mere end 1,5 grader i 2050, hvilket ifølge forskerne vil have omfattende konsekvenser verden over.
En stærk grøn genopretning, som investerer 1,2 procent af det globale BNP i low carbon-teknologier - mere end 760 milliarder pund - (6.200 milliarder kroner, red.), og som ikke støtter redningsaktioner for den fossile brændstofsindustri, vil sandsynligvis reducere opvarmningen med 0,3 grader, fandt forskerne.
Ifølge Piers Forster bakker de nuværende genopretningsinvesteringer op bag både grønne teknologier og fossile brændstoffer.
»Vi sidder stadig på to stole. Men det er vigtigt at afværge hver eneste lille smule opvarmning, så selvom vi ikke kan holde opvarmningen under 1,5 grader, er det stadig værd at nå frem til et CO2-neutralt klimaaftryk så hurtigt som muligt.«
Vi er villige til at ændre adfærd
Lektor ved University of Manchester Jaise Kuriakose var ikke involveret i studiet. Han mener, at vores aktiviteter har ændret sig på måder, vi ikke tidligere har kunnet forestille os, eksempelvis flyver vi ikke mere, og vi afholder virtuelle møder.
»Det indikerer, at offentligheden er villig til at ændre adfærd til en mere bæredygtig og low-carbon-livsstil.« Han fortsætter:
»For at få mest muligt ud af det er strukturelle ændringer og nye politiske tiltag afgørende. Uden en grøn genopretning bliver det en endnu større udfordring at opfylde den britiske regerings mål om at blive klimaneutral inden 2050, for ikke at tale om den ambitiøse Parisaftale.«
Denne artikel blev oprindeligt publiceret i The Guardian og bliver genpubliceret her som en del af Covering Climate Now, der er et internationalt journalistisk samarbejde, som styrker dækningen af klimaet. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
