Mennesker, der er hjemløse, har fem til seks gange højere risiko for at blive dømt for voldelig kriminalitet, end mennesker, der ikke har været hjemløse.
Det er en af konklusionerne i et nyt, stort registerstudie, som jeg har deltaget i sammen med kolleger fra Psykiatrisk Center København, Oxford Universitet, Aarhus Universitet og ROCKWOOL Fonden. Studiet er netop blevet publiceret i The Lancet Public Health.
Personer, som oven i hjemløsheden har en psykisk sygdom eller misbrugsdiagnose, har endnu højere risiko for at begå vold, der fører til dom, viser undersøgelsen.
Det er første gang, at et studie viser denne sammenhæng baseret på nationale data. Det sker ovenikøbet med en ret unik undersøgelse, som jeg vil fortælle mere om i det følgende, inden jeg vender tilbage til resultaterne, som i øvrigt kom bag på os, der har foretaget undersøgelsen.
Resultaterne er tydelige
I det følgende vil jeg gå lidt mere i detaljer med, hvad undersøgelsen viser.
Der har i perioden 2001 til 2021 været 57.084 tilfælde af voldelig kriminalitet, som har ført til dom. Det svarer til, at 3,2 procent af personerne i undersøgelsen er blevet dømt for vold i studieperioden.
0,8 procent oplevede hjemløshed mindst én gang i perioden målt ved kontakt til et herberg eller forsorgshjem, det svarer til 14.554 mennesker.
Når vi kigger på den gruppe, kan vi se følgende: 10 år efter første kontakt til et herberg eller forsorgshjem i Danmark har 23 procent mænd og 8 procent kvinder fået mindst én voldsdom. I baggrundsbefolkningen var sandsynligheden 3 procent blandt mænd og 0,4 procent blandt kvinder.
Vi kan altså i undersøgelsen se, at mennesker, der på et tidspunkt har oplevet hjemløshed, har fem til seks gange højere risiko for at være blevet dømt for voldelig kriminalitet, end personer, som ikke har oplevet hjemløshed. I det tal har vi taget højde for andre vigtige faktorer såsom psykisk sygdom og misbrug.
Vi kan også se, at jo flere gange man har kontakt til et herberg, desto større bliver risikoen for, at man er blevet dømt for at begå vold. Og at risikoen er størst i det første år efter første herbergskontakt.
Vi kan desuden vise, at der er sammenhæng mellem hjemløshed og alle de specifikke typer af voldelig kriminalitet, som blev undersøgt, for eksempel røveri, drab, overgreb, vold mod offentlige autoriteter og brandstiftelse. Størst var risikoen for røveri.
Stofmisbrug og psykisk sygdom mangedobler risikoen
Blandt personer, som både har oplevet hjemløshed og har et stofmisbrug, er risikoen 15 gange forhøjet blandt mænd og 40 gange forhøjet for kvinder sammenlignet med baggrundsbefolkningen uden hjemløshed og uden stofmisbrug.
Også alvorlig psykisk sygdom øgede risikoen betydeligt med 13 gange for mænd og 37 gange for kvinder, som også oplevede hjemløshed, sammenlignet med dem uden alvorlig psykisk sygdom og hjemløshed. Tallene er så høje for kvinder, fordi kvinder i baggrundsbefolkningen, som der sammenlignes med, sjældent begår voldelig kriminalitet.
En unik undersøgelse
Den undersøgelse vi har foretaget, baserer sig på det, vi kalder registerdata. Det er forskning, man udfører ved hjælp af flere danske nationale databaser, som indeholder oplysninger på individniveau om for eksempel køn, alder og oprindelsesland, og som også har data om hjemløshed, psykiatriske diagnoser, dødelighed og kriminalitet.
Disse data kan kædes sammen ved hjælp af det danske CPR-nummer, som analyseres i anonymiseret form, så ingen enkeltpersoner kan identificeres.
Helt konkret har vi i undersøgelsen brugt data fra 1,7 millioner danskere i alderen 15 til 42 år, som er blevet fulgt i løbet af perioden 2001 til 2021.
Det unikke ved denne undersøgelse er, at vi har nationale data om brug af herberger og forsorgshjem i Danmark, som kan kobles med en række andre vigtige informationer. Det er denne brug af tilbud, som er vores mål for hjemløshed.
Det er en stor fordel for forskning i hjemløshed, at man kan undersøge sammenhænge ved hjælp af registrene, da personer i hjemløshed kan være meget svære at følge over tid. Dels fordi de oftere skifter værested og bolig end andre, og dels fordi de samtidig har komplekse problemstillinger at forholde sig til.
Den slags studier er vigtige for at skabe et stærkere evidensgrundlag inden for hjemløseforskning. Styrket evidens kan gøre det tydeligt for beslutningstagerne, at hjemløshed er en vigtig samfundsudfordring.
Tidligere studier har vist, at hjemløshed er relateret til kriminalitet. Men fokus har mest været på ikkevoldelig kriminalitet, studierne har været baseret på små datagrundlag og har primært været udført i USA. Det er desuden vist tidligere, at psykisk sygdom og misbrug er forbundet med en øget risiko for vold. Det er imidlertid første gang, vi viser sammenhæng mellem vold og hjemløshed med danske data.
\ Studiets begrænsninger
Det er tydelige resultater. Men man skal som forsker selvfølgelig også være opmærksom på, at der kan være flere årsagssammenhænge.
I studiet diskuteres det, at traumer i voksenlivet såvel som i barndommen kan spille en rolle i sammenhæng mellem vold og hjemløshed.
Vi har selv tidligere vist ud fra danske data, at personer, der oplever hjemløshed, har højere risiko for at blive udsat for voldelig kriminalitet, mens andre studier har vist, at hjemløse ofte har været udsat for negative livsbegivenheder. Tidligere studier har rapporteret sammenhænge mellem negative livsbegivenheder i barndommen og øget risiko for at begå vold som voksen.
Selvom studiet finder sammenhæng blandt personer med og uden oplevelser af at være udsat for voldelig kriminalitet, kan det ikke sige noget om, hvorvidt traumer kan forklare sammenhængen. Det understreger vigtigheden af at undersøge denne sammenhæng nærmere.
Vi kan heller ikke ud fra studiet sige noget om, hvilken rolle ubehandlet psykisk sygdom eller misbrug spiller. Det samme gælder for miljøet på og omkring herbergerne. Desuden omfatter studiet ikke hjemløse, som enten ikke har et CPR-nummer, eller som aldrig bruger herberger og forsorgshjem.
Vi forventer, at tallene er højere i virkeligheden, da ikke-rapporteret vold samt voldelige handlinger, som ikke har ført til dom, ikke er med i undersøgelsen.
Ligeledes kan der være udfordringer i forhold til, hvis hjemløse i højere eller mindre grad end andre dømmes for vold. Et studie fra USA har for eksempel vist, at hjemløse i højere grad findes skyldige for vold end andre, men vi kender ikke status for dette i et dansk perspektiv.
Derudover kan der være usikkerhed i forhold til den første hjemløseepisode, og hvorvidt den lå før eller efter første voldelige handling. Sammenhængen mellem vold og hjemløshed kan gå begge veje, det vil sige, at nogle personer bliver hjemløse efter deres første voldelige handling. Nærmere undersøgelse, af hvorvidt voldelig kriminalitet fører til hjemløshed, er relevant.
Større behov for hjælp til hjemløse
Vores resultater viser, hvor vigtigt det er, at vi fokuserer på forebyggelse af hjemløshed. Vold og kriminalitet kan ses som uhensigtsmæssige reaktioner på en presset situation, hvor en person står uden bolig og med sociale og komplekse udfordringer.
Hjemløshed er i forvejen ofte forbundet med stigmatisering, og det er vigtigt at huske på, at det er et fåtal af personer i hjemløshed, som dømmes for vold. Også selvom risikoen er højere end for den generelle befolkning.
Uanset årsagerne til den højere risiko for at blive dømt for voldelig kriminalitet, taler vores resultater også for, at der er behov for øget hjælp og støtte til personer, som oplever hjemløshed, og særligt dem, som også har en psykisk sygdom eller et misbrug.
Umiddelbart er det ikke så overraskende, at personer med høj forekomst af psykisk sygdom og misbrug samt betydelige sociale udfordringer involveres i kriminalitet. Men at sammenhængen med voldsdomme er så stærk, som vi fandt ud af i denne undersøgelse, kommer alligevel bag på os.
Det er derfor vigtigt, at denne viden bruges hensigtsmæssigt i forhold til at øge indsatser, der gavner socialt udsatte personer, frem for at øge stigmatisering af denne gruppe af udsatte mennesker, som allerede har mange udfordringer.
Det ser ud til, at tidspunktet for kontakt med herberger og forsorgshjem i Danmark også kan være vigtigt i forhold til at foretage en øget indsats. Desværre er der meget begrænset viden om, hvad vi faktisk kan gøre for at mindske risikoen for vold blandt mennesker, der oplever hjemløshed.
Enkelte internationale studier har undersøgt, hvordan 'housing first' (i form af bolig og støtte) påvirkede risikoen for kriminalitet, men resultaterne er uklare. Der er derfor brug for mere viden om, hvorvidt kortere ophold på herberger og forsorgshjem såvel som forbedret behandlings- og støtteindsats har gavnlig effekt på kriminalitet såvel som helbred.
Da dette studie støtter mine mange tidligere forskningsresultater om de negative følgevirkninger, der er forbundet med at befinde sig i hjemløshed (psykisk sygdom og misbrug hos personen selv såvel som hos børnene, udsættelse for vold samt overdødelighed), håber jeg meget, at der i løbet af de næste 10 år kommer langt mere fokus på social udsathed og på forebyggelse.
