Spilreklamer på nettet rammer sårbare spillere og er næsten umulige at styre

Spilreklamer på nettet og sociale medier er løbet løbsk, og spillemyndighederne i hele Europa - herunder Danmark - har så godt som ingen værktøjer til at regulere dem.

Sådan lyder advarslen fra lovforsker og adjunkt ved CBS Law Maria José Schmidt-Kessen.

Hun er en del af et europæisk forskerhold, der har undersøgt reguleringen af spilreklamer - eller mangel på samme - på nettet og sociale medier i 24 EU-lande.

Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet Information & Communications Technology Law.

»Situationen er grundlæggende den samme i hele Europa - også i Danmark,« fortæller Maria José Schmidt-Kessen.

»Vores stigende aktiviteter på nettet og sociale medier har skabt en mulighed for spilreklamer, som man først lige er begyndt at forstå, og som lovgivere først nu har fået øjnene op for. Derfor er der lige nu mange smuthuller,« forklarer hun.

Algoritmen giver problemer

Én udfordring, som i dag gør det svært for myndighederne at regulere spilreklamer på nettet, er reklame-algoritmer.

Søg på 'odds', 'betting', 'gambling' eller 'casino' på Google eller Facebook, og se, hvad der sker:

»Højere odds? Efterspørg dine egne på Spillebørsen.« »Bliv VIP på Oddsprofit.« »Få kr 200 gratis at spille for.«

Sandsynligheden for, at du efterfølgende bliver mødt af reklamer eller opslag som disse på dit Facebook-feed eller i bannerreklamer, er nok ret stor.

Reklame-algoritmer er nemlig drevet af nogle markedsprincipper. Det vil sige, at du får reklamer, baseret på hvad du sandsynligvis vil bruge flere penge på.

Og det er okay, hvis det er noget harmløst, og algoritmen kan være nyttig, hvis du leder efter et par billige jeans, vil opdateres på heavy metal-scenen eller læse de nyeste videnskabsnyheder.

Reklamer målrettes 'sårbare' spillere

Det kan dog skabe problemer og i sidste ende lovbrud, når algoritmen målretter gambling- og spilreklamer til børn eller folk, der er i risikogruppen for ludomani, forklarer Maria José Schmidt-Kessen.

»Hvis du har et potentielt spilproblem, er det uetisk og potentielt ulovligt, hvis du hele tiden får smidt spilreklamer i hovedet,« pointerer hun.

I en sag fra Storbritannien havde online-kasinoer eksempelvis direkte målrettet deres reklamer mod folk, der havde spilleproblemer. En anden sag fra Storbritannien viste, at spilreklamer blev målrettet folk, der var i gæld eller var arbejdsløse.

LÆS OGSÅ: De stille reklamer på nettet

Gråzone-reklamer er svære at vurdere

Den anden udfordring, som i dag gør det svært for myndighederne at regulere spilreklamer på nettet, handler om såkaldte gråzone-reklamer.

Det kan for eksempel være, når influencers, private Facebook-bruger eller såkaldte spil-eksperter begejstret deler deres væddemål om en kamp mellem Barcelona og Real Madrid.

Her kan det være svært at vurdere, hvorvidt det egentlig er en reklame eller et udtryk for entusiasme over et godt væddemål.

Eller det kan være, når de udlodder en eller anden form for rabat eller spilgave til en spiludbyder som del af en konkurrence - uden altså at gøre opmærksom på, at det er en reklame.

LÆS OGSÅ: Når vi installerer ad-blockers, finder annoncørerne nye veje

Målrettede reklamer er svære at holde styr på

Tilsammen gør disse smuthuller lige nu markedet for spilreklamer på nettet og sociale medier til lidt af et kaos, der er ekstremt svært for spillemyndigheder at holde trit med.

Først og fremmest er det svært, fordi spilreklamer på nettet målrettes individer.

Så hvis man skal have et overblik over, hvor mange sårbare spillere der bliver mødt med spilreklamer på nettet, samt hvornår og hvor det sker, er spillemyndighederne fuldstændigt afhængige af, at de sårbare spillere selv rapporterer det ind.

Det samme gør sig gældende med gråzone-reklamer.

»Facebook har fortalt os, at de ikke kan gøre noget ved det, når influencere eller private brugere laver opslag med spilreklamer eller noget, der minder om. De er helt afhængige af, at andre brugere rapporterer det,« forklarer Maria José Schmidt-Kessen.

LÆS OGSÅ: Spot fup på Facebook med enkelte greb

Rammer folk i risikogruppen

At folk selv rapporterer ind til spillemyndighder, er ikke særlig sandsynligt, påpeger socialantropolog og spilforsker ved Göteborgs Universitet og en af de førende forskere i feltet for spilreklamer Per Binde, der ikke har været involveret i studiet.

Per Binde, der netop i november i år har udgivet en bibliografi med 114 studier om spilreklamer, fortæller, at det i sidste ende hverken er kliniske ludomaner, der er bevidste om deres problemer, eller ‘normale’ mennesker, der bliver ofre for de målrettede spilreklamer på nettet.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Er du ludoman?

Reklamerne vil typisk gå ud over folk, der lige er på nippet til at blive spilafhængige.

»Der findes indikationer på, at denne type markedsføring er svær at håndtere for personer, som har svært ved at kontrollere deres spil og er i risikoen for at blive spilafhængige. Dermed stimuleres de til at spille endnu mere,« fortæller Per Binde.

Det bakkes op af Thomas Marcussen, der er klinikleder ved Forskningsklinikken for Ludoman på Aarhus Universitetshospital.

»For almindelige mennesker virker spilreklamer ret dårligt. De bliver ofte bare irriteret på reklamen eller synes, at den er latterlig,« siger han.

»Men hvis du har spilleproblemer i forvejen, så reagerer du helt anderledes end andre mennesker oppe i hjernen. Så udløses der dopamin, når du ser noget med spil, og der sker en vækkelse i den mere primitive af hjernen, der peger i retning af mere spil,« tilføjer Thomas Marcussen.

LÆS OGSÅ: Gambling-evner sidder i generne

»Alle har brug for at arbejde hårdere«

Dermed er vi tilbage til Maria José Schmidt-Kessens undersøgelse af spillemyndighedernes muligheder for at regulere på området i 24 EU-lande.

Når hun zoomer ind på situationen i Danmark, efterlyser hun initiativ.

Det eneste dokument, der lige nu findes på området, er et såkaldt ‘adfærdskodeks’ fra Spiludbydernes brancheorganisation, DOGA, hvor der står, at man ikke bør markedsføre til børn eller unge under 18 år.

»Spillemyndigheden og andre aktører bør tage de her problemer alvorligt. Alle aktører har brug for at arbejde hårdere for finde en bedre måde at beskytte de her sårbare grupper på nettet,« plæderer Maria José Schmidt-Kessen.

Thomas Marcussen, der også er en del af ‘Netværksgruppen for Spilleafhængighed’ under Spillemyndigheden, er enig i, at der findes et ubehandlet problem med spilreklamer på nettet.

»Alle er klar over, at de her problemer findes,« siger han.

»Men det er et komplekst område, og det tager lang tid at samle viden om det, som vi kan regulere efter. Vi bliver nødt til at erkende, at myndighederne og vi, der skal kloge os på det, halser bagefter lige nu, og at vi kommer til at handle på bagkant,« vurderer Thomas Marcussen.

LÆS OGSÅ: Sådan forfører reklamerne vores underbevidsthed

Håber Skatteministeren ser nærmere på nettet

I sidste ende kan det også være i strid med den danske markedsføringslov, hvis spilreklamer målrettes børn, spilafhængige eller folk i risikogruppen, tilføjer Maria José Schmidt-Kessen.

I Danmark blev eksempelvis Danske Spil i november i år politianmeldt for at reklamere og kommunikere direkte med børn om odds og væddemål om E-sport via deres twitterprofil, eOddset.

»Den slags reklamepraksis, der går så aggressivt til værks og går direkte efter at udnytte sårbare kunder, er i uoverenstemmelse med EU-direktivet om urimelig handelspraksis som implementeret i markedsføringsloven,« påpeger hun.

Maria José Schmidt-Kessen er derfor også glad for, at Morten Bødskov (S) i Børsen har fortalt, at han vil tage et opgør med spilbranchens reklametryk.

Mens artiklen i Børsen og ministeren mest har fokus på spilreklamer i TV og radio, håber hun, at dialogen mellem branchen og ministeren også giver plads til at tackle problemerne med målrettede reklamer på nettet.

LÆS OGSÅ: Kan jeg bruge matematik til at vinde i Lotto?

LÆS OGSÅ: Computeren stjæler dine tanker