Når vi installerer ad-blockers, finder annoncørerne nye veje

Til annoncørernes og reklamebureauernes store ærgrelse bryder de fleste mennesker sig ikke om reklamer. Mange af os vil nærmest gøre hvad som helst for at undgå reklamerne, og vi finder i stigende grad redskaberne, der kan hjælpe os.

Ad-blocking (software, der installeres i en browser, og som skjuler reklamer på søgemaskiner, sociale medier og websites, red.) har nu også bredt sig til podcasts med apps, der muliggør, at lytteren kan springe 15 sekunder over for at skippe de indtalte reklamer.

Men selv om nogle mennesker er godt tilfredse med at undgå det konstante bombardement, finder annoncørerne stadig på nye måder, hvorpå de kan bringe budskabet og reklamerne til folket.

LÆS OGSÅ: Reklamemusik tager røven på os

Det handler om kontrol

Salgsfremmende budskaber og reklamer findes overalt.

De er omkring os hele tiden – de traditionelle 30 sekunder lange reklameindslag på tv, de gigantiske reklameskilte og varemærkenavnene, der bliver omtalt i særligt rosende toner.

Vi har altid i en vis grad haft kontrol over, hvad vi ser og hører i forbindelse med reklamebudskaberne. Når vi ser tv eller hører radio, surfer vi kanaler eller slår mentalt fra, mens reklamerne lystigt spiller. Vi ignorerer reklameskiltene langs vejene.

Men ikke alle hader reklamerne nok til aktivt at forsøge at undgå dem. Mange vælger derimod at modtage målrettet reklamemateriale fra udvalgte virksomheder.

LÆS OGSÅ: Professor: Reklamer er kultur ligesom musik og kunst

En hel industri er ved at blomstre op omkring databaseret markedsføring – og kontrol er den afgørende faktor.

Kontrol gør det muligt at afgøre, hvordan vi interagerer med marketingsbudskabet og giver mulighed for at påvirke præsentation og indhold.

Men det er frustrerende, at det ikke er alle medieplatforme, der giver mulighed for fuld kontrol.

Påtvunget reklamering

For eksempel spiller YouTube-reklamerne, før vi kan se den ønskede video. Annoncørerne, der ønsker at reklamere på YouTube, kan byde ind på prioritetslisterne relateret til udvalgte videosøgninger.

Reklamerne bliver så vist, når YouTube-seerne når frem til udvalgte videoer, og annoncørerne betaler per klik.

YouTube har overordnet to måder at styre reklamerne på:

1. Reklamer, vi ikke kan springe over, der ofte er 15-18 sekunder lange.

2. Reklamer, som vi godt kan springe over. Der er mulighed for at se 5 sekunder og så springe den over, se hele reklamen eller springe hele reklamen over.

Annoncøreren bliver kun debiteret, hvis seeren 'engagerer sig' i reklamen ved at se den færdig eller ved at klikke på reklamen.

LÆS OGSÅ: Reklamer gør dine varer dyrere

Det er svært at bevare kontrollen over, hvilke reklamer vi ser, hvis vi er nødt til at se mindst 5 sekunder, før vi kan springe den over.

Og det har ført til nye måder at springe reklamerne over på YouTube.

I takt med at forbrugerne opnår kontrol over deres medier, bliver annoncørerne nødt til at gå skridtet videre for at sørge for, at deres produkt eller brand bliver set, kendt og husket.

Her er fem måder, hvorpå annoncørerne forsøger at engagere alle dem, der aktivt prøver at undgå den traditionelle markedsføring.

1. Ambush marketing (bagholdsangrebs-markedsføring)

Man kan lave markedsføring ved hjælp af baghåndsangreb ved at præsentere sine markedføringsbudskaber ved et event, der er sponsoreret af urelaterede virksomheder eller endda konkurrenter. Målet er at stjæle opmærksomheden fra den officielle sponsor og blive godt nyhedsstof.

Den taktik benyttede Nike sig eksempelvis af ved OL i London i 2012. (Se faktaboksen under artiklen, red.)

2. Ambient reklamering

Ambient reklamering er en slags 'udenfor-hjemmet-medie', der skaffer sig vores opmærksomhed ved at placere reklamer og brand-navne, hvor vi ikke

forventer at finde dem, ved hjælp af uventede og usædvanlige metoder.

Det kan for eksempel være i parker, på rulletrapper, togstationer og bygninger. Det kan være meget svært at slippe væk fra denne slags reklamefremstød på vej til og fra arbejde.

3. 'Indfødt' annoncering

I den nye ‘indfødte’ reklameverden passer reklamerne ‘fejl- og problemfrit ind i den naturlige oplevelse af en hvilken som helst platform’.

Annonceringen,der fremstår som en historie, er faktisk subtile (og knap så subtile) reklamer med klare marketingsbudskaber.

LÆS OGSÅ: Clickbait: Disse danske medier snyder dig til at klikke

Den indfødte annoncering bliver i stigende grad benyttet af medierne – heriblandt Fairfax media, News, indholdsgiganten Buzzfeed og den britiske avis The Guardian.

Denne type indhold bliver identificeret med termerne 'Sponsoreret indhold', 'Sponsoreret', 'Sponsor meddelse', 'Promoted by' og så videre.

4. Product placement

Når der er tale om product placement, betaler producenterne sig til, at deres produkter og brands bliver portrætteret eller nævnt i film, tv-shows, videospil, sange eller bøger. Produktet fremgår som en del af historien – sædvanligvis på en positiv måde.

Denne fremgangsmetode er blandt andet populær på platforme som Netflix, der jo ikke har traditionelle reklamer. Der er blandt andet et væld af teknologiske brands, der har betalt sig til en bi-rolle i 'House of Cards'.

LÆS OGSÅ: Reklamerne overlever fast-forward

5. Sponsorering

Organisationer betaler stadig for at blive associeret med en event, udstilling, et team eller en person.

Sponsorering kan betyde finasiel støtte til gengæld for retten til at fremvise et brand-navn, logo eller reklamering på tøj, i programmet eller rundt omkring eksempelvis fordboldbanen.

Så selv om vi forsøger at flygte fra reklamerne i medierne ved for eksempel at gå til en fodboldkamp, en kunstudstilling eller et museum, bliver vi konstant konfronteret med logoer og reklamebudskaber.

Lige meget hvad vi gør, skal annoncørerne nok finde en måde at levere budskabet – uanset om vi er klar over det eller ej.

LÆS OGSÅ: Tuborg Julebryg er den perfekte reklame

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.