Kan jeg bruge matematik til at vinde i Lotto?
’Tænk hvis du vandt i Lotto’, lokker de fra Danske Spil. Men kan du hjælpe heldet på vej ved hjælp af matematik, så gevinsten rent faktisk bliver din?

Lottoudtrækningen er helt tilfældig. Men kan du hjælpe dit eget held på vej ved hjælp af snedig matematik? (Foto: Colourbox)

Lottoudtrækningen er helt tilfældig. Men kan du hjælpe dit eget held på vej ved hjælp af snedig matematik? (Foto: Colourbox)

 

En ny bil, en luksusferie eller måske bare fred for kreditorerne.

De fleste kan i fantasien hurtigt få afsat et par lottomillioner, hvis de nu skulle være den heldige vinder.

Men er Lotto-udtrækningen virkelig helt tilfældig, eller kan man gøre noget for at hjælpe heldet på vej?

Vores læser Mike Kaf har spekuleret over, om det er lykkedes nogen at udvikle et system, der kan hæve sandsynligheden for, at man vinder hovedgevinsten i Lotto.

Han har blandt andet læst om en amerikansk kvinde ved navn Joan Ginther (se faktaboks), der vandt milliongevinster i amerikanske lotterier hele fire gange.

Fakta

Joan Ginther er tidligere matematikprofessor og har en ph.d. fra Stanford University med speciale i statistik.

Hun vandt millionpræmier i amerikanske lotterier fire gange, men ingen ved med sikkerhed, hvordan hun bar sig ad.

Nogle mener dog, at hun havde indsigt i, hvor vinderkuponerne blev solgt og købte lodder for enorme summer.

Kilder: dailymail.co.uk & & philly.com

»Jeg søgte lidt rundt på forskellige sider, hvori der var nogle personer, som mente, at hun brugte en form for matematik-system, som jeg ikke kunne komme nærmere ind på,« skriver Mike Kaf til Videnskab.dk.

»Jeg ved ikke så meget om matematik og chancer, eller om der findes et system, men måske ved I det?« fortsætter Mike Kaf.

Videnskab.dk får dollar-tegn i øjnene og ringer straks til Anders Stockmarr, der er lektor ved Institut for Matematik og Computer Science på DTU Compute.

Lad være med at spille på din fødselsdato

Han har både godt og dårligt nyt til dem, der drømmer om opvarmet swimmingpool og egen helikopter. For det viser sig faktisk, at du godt kan gøre noget for at påvirke dine lotto-chancer.

»Hvis du kan finde en kombination af tal, som andre ikke spiller, så kan du jo få en højere gevinst, hvis du vinder. Man hører meget ofte, at folk spiller på deres fødselsdag, men de datoer kan jo kun gå frem til tallet 31. Hvis man regner med, at mange gør sådan, så kan man vælge selv spille på nogle andre numre,« fortæller Anders Stockmarr.

Den dårlige nyhed er, at man ikke kan ændre ved selve vinderchancen. Den danske lektor regner på sagen og kommer frem til, at du i gennemsnit skal spille lotto hver uge i godt 16.000 år, før du vinder den store gevinst.

Ved roulette-bordet kan du i princippet bruge et 'martingale'-system til altid at sikre dig en gevinst. Men det betyder også, at du undervejs i spillet må være i stand til at lide enorme tab. (Foto: Colourbox)

Hvis du har travlt, kan du dog spare tid ved at lade dig nøjes med 50 procent chance for den store gevinst. I så fald skal du blot spille i lidt over 11.000 år.

»Man skal gøre sig klart, at når man køber en lottokupon, så køber man ikke en realistisk chance for at vinde. Du kan ikke gøre noget ved sandsynlighederne - hvis du spiller en lottorække, er der altid den samme chance for, at en række vil vinde,« fastslår Anders Stockmarr. 

Lotto er et 'unfair' spil

Det var jo en lidt nedslående nyhed. Videnskab.dk prøver derfor, om vi har mere held i sprøjten hos Niels Richard Hansen, der er professor i statistik ved Institut for Matematiske Fag på Københavns Universitet.

Vores læser Mike Kaf har nemlig også fortalt os om et såkaldt ’martingale’-system (se faktaboks), hvor man fordobler sin indsats, hver gang man taber. Men heller ikke her lader der til at være ekstra held at finde.

Fakta

Du kan bruge et ’martingale’-system, når der er lige stor chance for, at du taber, eller at du vinder – for eksempel ved et møntkast.

Ved et martingale-system fordobler du indsatsen, hver gang du taber.

Hvis du starter med at satse én krone og taber, så skal du satse to kroner næste gang.

Samlet set får du dermed til sidst din indsats igen plus én krone.

Det betyder dog også, at du kan komme ud i enorme tab undervejs.

Kilder: Anders Stockmarr & Niels Richard Hansen

»For det første er martingale-strategierne ikke direkte relevante for Lotto. Det er typisk strategier, hvor man har mulighed for at fordoble sin indsats,« fortæller Niels Richard Hansen.

»Problemet med en martingale-strategi er, at for at være sikker på, at man får gevinst i sidste ende, kan man risikere, at man lider nogle meget store tab undervejs. Der vil altid ske det, at når man spiller fordoblingsstrategier, vil man tabe mange penge på et tidspunkt,« fortsætter han.

Niels Richard Hansen deler spillene op i to typer:

  • Fair spil, hvor du i gennemsnit får lige så meget tilbage, som du betaler
  • Unfair spil, hvor casinoet, lotto-udbyderen eller ‘banken’ altid vinder i det lange løb

»Alle spil på et casino er unfair, for casinoet vil altid vinde i det lange løb. Det kan du ikke vende om i praksis. Du kan i princippet gøre det ved fordoblingsprincippet, men undervejs vil du lide vilkårligt store tab,« fortæller Niels Richard Hansen.

Du køber en drøm, når du spiller lotto

Dermed tyder det altså ikke på, at vi kan hjælpe Mike med at blive millionær. Tværtimod mener begge matematikere, at du helt skal lade være med at købe lotto-kuponer, hvis du gerne vil have penge på kontoen.

Fakta

Chance for førstepræmien hos Danske Spil:

  • Lotto: 1/8.347.680
  • Onsdags Lotto: 1/12.271.512
  • Eurojackpot: 1/95.344.200
  • Joker: 1/10.000.000

Kilde: Danske Spil

Og måske skal man heller ikke lade sig friste, når der er en ekstra stor gevinst i ugens lottopulje.

»Hvor meget nytte har du egentlig af at vinde 200 millioner i forhold til 100 millioner? De første 100 kan du nok godt bruge, men du får sandsynligvis ikke lige så meget gavn af de næste. Det, at du flytter din formue fra 100 til 200 millioner, gør nok ikke så meget for din livsførelse på det tidspunkt,« siger Anders Stockmarr.

Alligevel indrømmer han, at han selv af og til spiller med på lotto-kuponen. Men hvorfor i alverden smider han penge væk på en chance, der stort set ikke eksisterer?

»Det er det kick, du får. Jeg er fuldstændig klar over, at jeg ikke vinder noget – at jeg køber en drøm – men det er jo meget sjovt,« siger Anders Stockmarr.

Den følelse kan Niels Richard Hansen dog ikke leve sig ind i. Han bruger aldrig penge på lotto-kuponer.

»Grunden til, at folk spiller, det er et håb om, at de er den heldige. ’Nogen skal jo vinde, så hvorfor ikke mig?’ Men det er et irrationelt håb, for der er stor risiko for, at du brænder pengene af,« siger Niels Richard Hansen.

Vi siger mange tak til forskerne for deres fornuftige, omend lidt nedslående, svar og sender en Videnskab.dk-t-shirt til Mike Kaf som tak for det gode spørgsmål. Hvis du stadig mener, du har held i sprøjten, kan du sende dit eget spørgsmål til sv@videnskab.dk - her har du noget bedre chancer end i Lotto.

Men hvis du ovenpå denne artikel helt har opgivet spilleriet, kan du også købe t-shirten lige her.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk