Du kender måske historierne om Asterix og Obelix, de gæve gallere, der fra tid til anden giver romerske soldater en røffel, når de prøver at overtage gallernes lille landsby.
Asterix og Obelix bliver kaldt 'gallere', for det var, hvad romerne kaldte de grupper, der talte keltiske sprog. Men allerede på deres tid – omkring 50 f.v.t. – var de keltiske sprog på retræte.
I dag er der kun 6 tilbage ud af 14 kendte keltiske sprog, hvoraf 2 ikke længere tales som modersmål. Formentligt har der eksisteret mange flere.
Det specielle ved keltisk er, at det ikke hører til en befolkningsgruppe, sådan som vi normalt forbinder en nation med et sprog. Keltisk er i stedet en gruppe af sprog, som har så mange ligheder, at de kan siges at høre under samme betegnelse.
»Det er ikke helt tilfældigt, at de fleste navne i Asterix og Obelix ender på '-ix'. Det er nemlig ret typisk for gamle keltiske navne, at ende på '-rix', som betyder konge,« fortæller Thomas Olander, der er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, til Videnskab.dk.
Da Asterix, Obelix og de øvrige gallere kæmpede mod romerne, var de keltiske sprog allerede på tilbagetog, selvom det ikke stod ligeså slemt til, som det gør i dag. Men sådan har det ikke altid været. Keltiske sprog dominerede store dele af Europa omkring 200 år f.v.t.
\ Læs mere
\ Vi sætter fokus på uddøde sprog
I en serie på seks artikler sætter Videnskab.dk fokus på uddøde sprog.
I serien kan du både lytte til og læse om sprog, der er ved at forsvinde, sprog, som for længst er uddøde, og ikke mindst hvorfor og hvordan sprog overhovedet kan uddø eller udbredes.
Dette er første artikel i serien. Læs den næste i rækken:
Fra stormagt til minoritet
Omkring 200 f.v.t. dominerede keltiske sprog det europæiske landkort og strakte sig over Spanien, det nordlige Portugal og Italien, hele Frankrig, Schweiz, Østrig, Rumænien, noget af Balkan og helt op til England og Skotland.
Det fortæller Morten Warmind, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
»Dengang dominerede de keltisktalende folk virkelig Europa,« siger han til Videnskab.dk.
På kortet nedenfor kan du se, hvor udbredte de keltiske sprog var:
I dag er der kun seks mere eller mindre levende keltiske sprog tilbage: Bretonsk, walisisk, kornisk, irsk, manx og skotsk-gælisk.
»Keltisk er nok den gruppe af indoeuropæiske sprog, som der er færrest, der taler i dag. Der er stadig nogle sprog, eksempelvis walisisk, som lever og ikke er i fare for at uddø. Til gengæld ser det ikke så godt ud for både bretonsk og skotsk-gælisk,« fortæller Thomas Olander.
\ Om indoeuropæisk
- En af verdens mest udbredte sprogfamilier, som omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
- De indoeuropæiske sprog har så mange fællestræk, at man mener, at de må nedstamme fra et fælles grundsprog.
- Indoeuropæisk antages at være blevet talt for over 5.000 år siden, men det er ikke nedskrevet, og man ved derfor ikke meget om sproget.
Kilde: Thomas Olander, Den Store Danske
Status: Walisisk overlever, men ikke Bretonsk
Man kan eksempelvis få et overblik via befolkningsoptællinger, der ligger tilgængelige på de fleste regeringers hjemmesider, eller gennem UNESCO, der har lavet et interaktivt kort over truede sprog.
Her findes informationer om, hvor mange der taler de enkelte sprog som modersmål, og man har kategoriseret alle sprogene efter, hvor truede de er.
Videnskab.dk har skabt et overblik over, hvordan det står til med de seks tilbageværende keltiske sprog.
Det har vi gjort på baggrund af UNESCOs tal, statslige befolkningsoptællinger og videnskabelige organisationer, som overvåger verdens sprog.
Kilder: UNESCO, National Records of Scotland: Scotland's Census 2011, National Statistic Canada, StatsWales, SIL
Walisisk klarer sig bedst, mens manx og kornisk kan kategoriseres som uddøde, og skotsk-gælisk er formentligt det næste i rækken, der forsvinder.
Men i flere af områderne hvor disse sprog tales, bliver sprogene sat på skoleskemaet, og der laves kampagner, såsom valgfag i skoler, kurser for voksne og radioprogrammer, der skal bevare og genoplive de truede sprog.
Det fortæller Morten Warmind, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet:
»Walisisk er nogenlunde stabilt. Du kan møde folk i Wales, der taler bedre walisisk end engelsk, og det gælder alle aldersgrupper. I Bretagne har man sat store kampagner i gang for at genoplive sproget,« siger han.
\ Læs mere
\ UNESCOs kategorisering
- Sikker: Ikke truet
- Sårbart: Ingen børn taler det udenfor hjemmet
- Med sikkerhed truet: Børn taler det ikke
- Alvorligt truet: Kun talt af de ældste generationer
- Kritisk truet: Talt af få medlemmer af de ældste generationer
- Uddødt: Ingen levende talere
Kilde: UNESCO
Hvem gider lære et svært sprog?
Der kan være mange grunde til, at sprog uddør, og det er sjældent muligt at komme med en enkelt forklaring, som får alle faktorer med.
En af de årsager, som Morten Warmind kan få øje på, der gør keltisk så truet, er at de er enormt svære sprog.
»Keltisk er svært at lære og tale, og det er ikke godt for et sprog. Det er vigtigt for et sprog at kunne blive talt dårligt og stadig blive forstået. Keltisk er nok lidt for vanskeligt,« siger han.
På engelsk har man næsten ingen låneord fra keltisk, på trods af at engelsk har eksisteret side om side med keltiske sprog i mange hundrede år, påpeger Morten Warmind.
Låneord er ord, et sprog tager fra andre sprog. På dansk har vi eksempelvis hapset ord som 'computer' og 'smoothie' fra engelsk.
Ord som 'barde', der betyder digter, og 'banshee', der betyder skrigende heks, er eksempler på nogle af de få keltiske ord, der har fundet vej til det engelske sprog.
En anden vigtig faktor er kulturen omkring sproget.
»Der er nødt til at være film, TV-serier, tegneserier, bøger og musik, hvor sproget tales, eller som handler om sproget, hvis folk skal gide at lære det. Forestil dig at være skolebarn og skulle lære et svært sprog, uden at der findes noget underholdning at lære det ud fra – det gider man da ikke,« siger Morten Warmind.
Kelterne tabte til romerne
Dykker man ned i historien, vil man dog se, at sprogets sværhedsgrad ikke er den eneste forklaring på tilbagegangen for keltisk. De gamle romere havde nemlig også en finger med i spillet og gjorde en ende på den keltiske dominans over Europa for mere end 2.000 år siden.
»Efter 200 f.v.t. begyndte romerne at trænge ind på de keltiske områder. Først Spanien, Italien og Frankrig og senere England, Sydskotland og Wales. Kelterne blev til romerske borgere, og sprogene overlevede kun i randområderne,« fortæller Morten Warmind.
Det var på dette tidspunkt i historien, at nedturen begyndte for de keltiske sprog. Romerne indledte med at erobre Posletten i det nordlige Italien, og herfra gik de i gang med at romanisere og kulturelt dominere kelterne.
\ Hvornår er et sprog uddødt?
Det kan variere, hvornår et sprog stemples som uddødt. Forskerne, der udtaler sig i denne artikel, er dog enige om følgende definition:
- Et sprog er uddødt, når ingen længere taler det som modersmål/førstesprog.
- Modersmål er det sprog, et barn vokser op med og lærer af forældrene som det første. Når et barn lærer andre sprog med tiden, kaldes de fremmedsprog eller andetsprog.
- Et sprog kan altså godt være uddødt, fordi ingen længere taler det som modersmål, men stadig bliver talt i et område som andetsprog/ fremmedsprog.
Kilder: Morten Warmind og Thomas Olander
Et stort tab for videnskaben
Nu kan man måske tænke, at sprog udvikler sig, og vi taler jo bare sammen på en anden måde nu end tidligere.
Kort sagt: Mon ikke vi kan undvære keltisk?
Det kan den enkelte borger i de områder, hvor de eksempelvis talte kornisk og manx måske godt – endda uden de store men. Det var jo kun dem selv, der forstod, hvad de sagde, påpeger Morten Warmind.
Men til gengæld er sagen en noget anden for videnskaben, og især for sprogvidenskaberne kan det være vigtigt at bevare de gamle sprog.
»Som sprogforsker mener jeg, det er meget ærgerligt, at de keltiske sprog er i tilbagegang, fordi alle sprog kan bidrage til en forståelse af, hvordan vi har talt, og hvordan vi taler nu. Det er en brik i hele det puslespil, som menneskets sprog er, og derfor er det et stort tab« siger Thomas Olander.
Nu kunne man måske tænke, at vi i disse digitale tider, hvor alt bliver lagret og gemt, ikke behøver at frygte tabet af information om sprog, bare fordi de ikke tales mere. Men så enkelt er det ikke.
»Det vil aldrig være det samme kun at have skriftlig adgang til et sprog. Tekster kan aldrig indfange hele sproget; den måde man talte på. Derfor er det så vigtigt, at nogen taler det,« siger Thomas Olander.
\ Da irsk genoplivning gav bagslag
Flere steder hvor der er blevet talt eller stadig tales lidt keltisk, har man forsøgt at genoplive de keltiske sprog. Blandt andet på Isle of Man, hvor Manx forsvandt som modersmål tilbage i 1970’erne, men hvor nogle af øboerne nu igen taler sproget.
Hvert af de keltiske sprog har på den måde sin egen historie, men genoplivningskampagnerne bør måske have fortællingen om det irske sprog i baghovedet.
Tilbage i 1920’erne gennemtvang den intellektuelle irske oprørsbevægelse irsk som nationalsprog i et forsøg på at genetablere irsk som modersmål i Irland. På det tidspunkt havde irerne kunnet tale engelsk siden 1500-tallet, hvor England generobrede Irland, og en stor del af befolkningen forstod ikke længere irsk.
Men forsøget på genoplivning gav bagslag, fortæller Morten Warmind, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
»Befolkningen forkastede det irske, for de talte det jo ikke. Det er et besværligt sprog, og du kan stadig finde telefonbokse i Irland, hvor de irske forklaringer er streget over til fordel for engelske. Engelsk blev en form for modstandssprog mod den intellektuelle overklasse,« siger han.
Noget tyder dog på, at dette billede muligvis kan ændre sig. Et statistisk studie, der bygger på nationale folkeoptællinger, indikerer, at der er en lille, men voksende, højtuddannet middelklasse i de irske storbyer, som bruger irsk i det daglige. Studiet er bragt i det irske fagfællebedømte tidsskrift 'The Economic and Social Review'.
Irsk er stadig nationalsprog i Irland, og alle de vigtigste statslige meddelelser skrives først og fremmest på irsk, før de annonceres på engelsk.
Omkring 1,77 millioner irere kan tale irsk, hvilket svarer til 41,4 procent af befolkningen. Omkring 30,9 procent af de 10 til 19-årige siger, de ikke taler irsk, ifølge en optælling udført af Irlands centrale statistikmyndighed i 2011.
\ Map, maq eller mac?
Keltisk består af en gruppe sprog, der har mange ligheder, men man taler om to primære typer keltisk:
- Den kontinentale, der hører til det europæiske kontinent.
- Ø-sprogene, der hører til de britiske øer.
I dag er der kun ø-sprog tilbage – de kontinentale keltiske sprog som keltiberisk og galatisk er helt uddøde.
»Flere af ø-sprogene findes stadig og kan inddeles i to undergrupper, som er så forskellige, at de ikke forstår hinanden. Den ene udvikler en q-lyd, og den anden en p-lyd,« fortæller Morten Warmind, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
Q-keltisk kaldes også for goidelisk og tæller irsk, skotsk-gælisk og manx. Derimod hører walisisk, bretonsk og kornisk til P-keltisk.
»Man kan blandt andet høre forskellen på de to typer på ordet 'søn'. På Q-keltisk hedder søn 'mac' eller 'maq', mens det på P-keltisk kaldes 'map', uddyber han.
At hele den kontinentale gruppe af de keltiske sprog er forsvundet indikerer, at der har været en mangfoldighed af keltiske sprog tilbage i tiden, dengang de dominerede Europa. Men præcis hvilke og hvor mange finder vi nok aldrig ud af.
»De sprog, vi har i verden i dag, er blot en lillebitte brøkdel af alle de sprog, der har eksisteret. Der er rigtig mange sprog, vi aldrig lærer noget om. Derfor er det ikke til at sige, hvor mange keltiske sprog der er forsvundet,« siger lektor Thomas Olander fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på KU.
