Hvis du peger på et billede af Jorden og siger ordet ’rund’, er der en vis chance for, at folk, der taler vidt forskellige sprog, vil forstå, hvad du lige sagde.
Ordet er nemlig et af dem, hvori r-lyden går igen i store dele af verden.
Og det er faktisk overraskende, viser en ny undersøgelse af flere end 6.000 sprog og dialekter, hvor et hold internationale forskere, herunder fra Danmark, gør op med ældgamle forestillinger om ords lyd og betydning.
»I sprogforskning har det været en grundlæggende tanke, at forholdene mellem lyd og mening er fuldstændig arbitrære, dvs., at der ingen relation er mellem dem. Men i dag konkluderer vi, at der er en høj sammenhæng mellem ords lyd og betydning på tværs af lande i hele verden,« forklarer Morten H. Christiansen, der er professor i børnesprog ved Aarhus Universitet og en af forfatterne bag studiet.
Opdagelsen slår altså skår i tidligere sprogforskning, som har nægtet en sammenhæng mellem ords lyde og mening.
Studiet er udgivet i det amerikanske Proceedings of the National Academy of Sciences.
LÆS OGSÅ: Forskere: Sprogets oprindelse fundet
Næse og rød lyder ens på mange sprog
Det kan være vanskeligt at forstå, hvordan der kan være en sammenhæng mellem ords lyd og mening i for eksempel Polen, Spanien og Danmark.
Men det er netop, hvad studiet konkluderer.
»Ordet næse har en nasal lyd, som understreger betydningen af ordet i flere lande,« fortæller Morten H. Christiansen.
Og det er ikke kun næse, der lyder ens i rundt om i verden.
»Ordet rød lyder i mange lande ens. Rouge på fransk, rot på tysk og red på engelsk er bare nogle eksempler,« tilføjer Morten H. Christiansen.
LÆS OGSÅ: Nyt atlas over truede sprog
Flere teorier om mystikken bag ordenes lyde og betydninger
Hvorfor næse og rød lyder ens i mange lande, er forskerne bag undersøgelsen endnu ikke sikre på.
Èn teori er, at vi bare ’smitter hinanden’ med ord på grund af globaliseringen, som udvisker grænserne mellem landene. Men den forklaring tror Morten H. Christiansen ikke på.
»Vi har undersøgt, hvorvidt der er en større sammenhæng mellem ordenes ens lyd og betydning i lande, der ligger tæt op af hinanden. Men vi kan konkludere, at sammenhængen opstår mellem vidt forskellige kontinenter, og det er altså ikke afhængigt af geografisk nærhed,« forklarer han.
Ordene lyder altså ikke ens, bare fordi vi låner fra eller bliver inspirerede af andre sprog.
LÆS OGSÅ: Kan babyer kommunikere med tegnsprog?
Måske ligger sprog i biologien
I stedet handler sammenhængen mellem ords lyde og betydninger måske om vores biologi, forklarer Morten H. Christiansen.
»Vi har en hypotese om, at det handler om faktorer, der er de samme overalt i verden omkring os. Der kan være noget biologisk i forhold til, hvordan det falder os naturligt at kommunikere. Vi har eksempelvis nogle begrænsninger i forhold til, hvordan vi opfatter ord i hjernen,« siger han.
Han bakkes op af en anden forsker bag studiet.
»Ordene skal lyde rigtigt i forhold til den genstand, de betegner. Hvad, der lyder rigtigt, handler om den måde, vi oplever verden på,« fortæller Søren Wichmann, der er post.doc. og sprogforsker ved Leiden Universiteit i Holland.
LÆS OGSÅ: Vi udnytter sprogets tvetydigheder
Babyer kan stå bag ordet 'bryster'
Hvordan noget kan lyde rigtigt i vores hjerner, er endnu et uløst mysterium, mener Søren Wichmann.
Alligevel forklarer han, at der ofte er en logisk sammenhæng mellem ordets lyd og mening.
»I ordet bryst er der ofte lydene ’u’og ’m’ i på tværs af alle lande. Det handler sandsynligvis om mumlebevægelsen, som barnet laver når det bliver ammet. Det lyder lidt sådan her 'um um'« forklarer Søren Wichmann.
Eksempelvis er det afrikanske ord for bryster 'mumi', på japansk kaldes de 'mune' og i Parkistan siger man 'mamu'.
LÆS OGSÅ: Filipinerne har flere end hundrede sprog
Analyse af over 6.000 sprog
Søren Wichmann og Morten H. Christiansen har sammen med forskere fra Tyskland, Sverige og Argentina analyseret 2/3 af verdens sprog.
»Vi analyserede mere end 6.000 sprog og dialekter, og det svarer til 2/3 dele af sprogene i verden. Vi fandt, det, vi kalder signaler, som betyder, at der er en relation mellem lyd og mening i flere af ordene,« forklarer Morten H. Christiansen.
Hvordan ’signaler’ kan fortælle noget om en sammenhæng mellem ordets lyd og betydning, er umiddelbart svært at forstå.
Morten H. Christiansen forklarer, at han og forskergruppen undersøgte mellem 40 og 100 ord eller koncepter, som han kalder dem.
De lavede en statistisk optælling af, hvor mange ens lyde de kunne finde på de udvalgte ord på tværs af landegrænser:
»Vi fik 74 positive signaler, eller hits, ud af de 100 ord, som vi havde valgt. Det viser altså, at der er en stor sammenhæng mellem ordene i de forskellige lande,« forklarer Morten H. Christiansen.
LÆS OGSÅ: Computere skal lære menneskets sprog
Gør op med gammel sprogfilosofi
Indtil nu har sprogforskere tænkt, at ords lyde og betydninger er helt uafhængige størrelser.
»Den forståelse har været en grundpille inden for sprogforskningen i 100 år siden 1916, hvor den berømte sprogteoretiker Ferdinand de Sassure skrev, at forholdet mellem ordets lyd og betydning er fuldstændigt uafhængige af hinanden,« fortæller Morten H. Christiansen.
Men undersøgelsen ryster nu den tidligere forskning og viser, at der faktisk er en sammenhæng mellem ord og deres betydning i verdens lande.
LÆS OGSÅ: Sådan taler elektroder hjernes sprog
Opdagelsen kan få betydning for børns læring
Viden om sammenhængen mellem lyd og mening kan få en positiv virkning på børns muligheder for at lære at tale, mener Morten H. Christiansen.
»Det, at der er en uafhængig relation mellem lyd og mening, kan hjælpe børn med at finde ud af, hvad ord overhovedet er. Børn skal finde ud af, hvad de voksnes lyde betyder, og nu ved vi, at betydningen hænger sammen med selve lyden. Så når jeg siger hund, er det en reference til den lille, søde pelsklump der løber rundt,« forklarer han.
LÆS OGSÅ: Sprogkyndige komplicerer sproget
Børn kan altså måske lære deres eget sprog hurtigere, hvis de bliver mere opmærksomme på, hvordan ordenes lyd og betydning hænger sammen, mener Morten H. Christiansen.
»Vi har nu gjort op med en epoke inden for sprogforskning, og nu melder der sig et hav af nye spørgsmål, som vi glæder os til at dykke ned i,« siger han.
