Dansk undersøgelse: Reduceret skærmbrug fører til bedre mentalt velvære

Vi læser nyheder, tjekker e-mail, scroller os igennem sociale medier, streamer videoer og serier, ringer til vores familie og venner - og meget mere.

Men hvordan påvirker det os egentlig, at vi bruger så meget af vores tid foran skærmen?

Ifølge et nyt studie, publiceret i Nature-partnertidsskriftet Mental Health Research, konkluderer danske forskere, at mindre tid foran skærmen positivt påvirker voksnes mentale velvære og humør.

De mener derfor, at deres studie understreger, hvor vigtigt det er at være bevidst om mængden af ​​den tid, voksne bruger på skærme i deres fritid.

»Vi fandt frem til, at når familier reducerer deres skærmtid i fritiden og bruger mindre end tre timer per person om ugen, så oplever voksne øget mentalt velvære og bedre humør,« siger Jesper Schmidt-Persson, postdoc på Syddansk Universitet, der er studiets førsteforfatter.

Ifølge Andreas Lieberoth, lektor i mediepsykologi på DPU ved Aarhus Universitet, er det »et helt vildt godt studie«.

Det kommer vi tilbage til.

Succesfuldt eksperiment

164 voksne fra 89 familier har deltaget i eksperimentet.

I to uger blev alle deltagerne i 45 familier bedt om at reducere deres skærmforbrug drastisk, så det ikke oversteg tre timer om ugen. I gennemsnit brugte de forinden ugentligt 23 timer om ugen af deres fritid ved en skærm.

Under eksperimentet brugte de deltagere, der skulle begrænse deres tid foran skærmen, kun i gennemsnit 2,7 timer om ugen. Kontrolgruppens deltagere mindskede også deres skærmbrug lidt, men brugte stadig omkring 15 timer om ugen.

Efter to uger blev gruppens mentale velvære og humør sammenlignet med kontrolgruppen, der bestod af 44 familier, der fortsatte som sædvanligt med deres skærmforbrug.

»I studiet vil vi gerne finde ud af, om der er en årsagssammenhæng mellem at reducere brug af skærm i fritiden og mentalt velvære og humør,« siger Jesper Schmidt-Persson og tilføjer:

»Og vi ser en ret stor forskel i voksnes mentale trivsel og humør.«

Det svarer til en moderat til stor forskel mellem grupperne målt på en standardiseret skala.

Blandt andet tyder det ifølge forskerne på, at mindre tid på skærmen fører til mere overskud og dermed mere tid sammen i familien til at gøre ting sammen.

»Mange deltagere fortalte, at de følte en større samhørighed i familierne, blandt voksne og børn, hvor de følte sig mere som en samlet enhed. De snakkede mere sammen,« siger Jesper Schmidt-Persson og tilføjer:

»Men det er ikke noget, vi direkte kan udlede.«

Andreas Lieberoth har ikke været involveret i det nye studie, men er ikke overrasket over resultaterne. For der er mange studier, der tyder på, at mennesker godt kan lide at lægge telefonen fra sig en gang imellem.

»Det er et pusterum og en anledning til at genoverveje, hvad vi får tiden til at gå med. Og det kommer der noget rart ud af,« siger han.

Hvad, der dog overraskede Andreas Lieberoth, er, at deltagerne ikke så ud til at blive mindre stressede af at bruge mindre tid foran skærmen. Det viser deltagernes kortisolniveau, en biomarkør for stress, som forskerne har målt inden og efter eksperimentet.

»Mange siger, at det er stressende hele tiden at stå til rådighed og gå glip af ting, så man ikke kobler af. At hjernen er på overarbejde. Der er mange hypoteser, men de er ikke blevet prøvet ret godt af. Forskerne her har sagt, lad os spørge folk, hvordan har de det, og lad os måle deres kortisol-niveau. Og de finder ingen effekt,« siger Andreas Lieberoth og tilføjer:

»Der er meget, vi stadig ikke ved om, hvad det gør ved os, og udbyttet for velvære var ret lille i forhold til, hvor mange skærmtimer folk gik ned i eksperimentet. Måske kan vi tage det som en lettelse, for det tyder på, at vi overdriver vores frygt for, hvad telefoner og iPads gør ved os i hverdagen.«

»Guldstandard«

Jesper Schmidt-Persson kalder eksperimentet for »succesfuldt«, fordi det lykkedes forskerne at reducere interventionsgruppens skærmbrug til i gennemsnit 2,7 timer per person, mens kontrolgruppen brugte omkring 15 timer.

Forskerne installerede apps på deltagernes mobiler, der har målt deres tid på skærmen, enten mobil, tablet eller computer.

»Så vi har en god idé om, hvor meget tid de brugte før interventionen og i løbet af de to uger, og hvor gode de har været til at sænke brug af skærm,« siger Jesper Schmidt-Persson.

Og det er netop studiedesignet, der gør det succesfuldt, påpeger Andreas Lieberoth:

»Det her er guldstandarden for, hvordan man laver et eksperiment, hvis man ikke kan gøre det i et laboratorium. Det er et felteksperiment, som vi kalder det, for forskerne har været ude i virkeligheden for at undersøge almindelig hverdagsadfærd,« siger Andreas Lieberoth.

Ulempen ved felteksperimenter er, at der er flere støjkilder i hverdagen end i et aflukket laboratorieforsøg. Så det kan være svært at kontrollere, om deltagerne opfører sig, som behandlerne har bedt dem om. I dette tilfælde hvor meget tid deltagerne bruger på skærmen i deres fritid.

»Men de har gjort et godt stykke arbejde, de gode mennesker fra SDU,« siger Andreas Lieberoth.

Balance i brug af skærm

Forskerne bag studiet har tidligere undersøgt, hvordan skærme påvirker børns fysiske aktivitet. Og ifølge Jesper Schmidt-Persson ser det ud til, at der er positive effekter både for børn, unge og voksne ved at bruge mindre tid foran skærmen.

Det handler om at finde en balance.

»Lidt er godt, for meget er ikke så godt. Det er en god tommelfingerregel,« siger Jesper Schmidt-Persson og nævner, at der endnu ikke er forskning, der anbefaler en specifik tidsgrænse.

Der er dog brug for mere forskning i emnet.

Fremtidige studier bør undersøge, om de observerede sammenhænge afhænger af specifikke typer skærmindhold. For eksempel skærmtid med interaktion med andre brugere, som sociale medier og computerspil, versus mere passiv skærmtid som film og videoer.

Eller forskellige motivationer for digitalt skærmbrug, for eksempel skærmbrug, fordi man føler, det er en nødvendighed at være online sammenlignet med skærmbrug, fordi man synes, det er inspirerende. Desuden er undersøgelser, der undersøger virkningen af ​​langsigtede reduktioner i skærmbrug, også nødvendige.

»Helst mere end to måneder, selvom det er svært at få folk til at reducere skærmtid så længe,« siger Jesper Schmidt-Persson.