Ligesom visse dyr kunne nogle af de tidlige menneskearter måske gå i hi om vinteren, men de var ikke nødvendigvis særligt gode til det.
Sådan lyder konklusionen på et nyt studie, hvor der er lavet forskning i 430.000 år gamle knogler fra tidligere menneskearter, skriver ScienceAlert.
Knoglerne er ældre end det moderne menneske Homo sapiens og stammer fra en grotte i Spanien, hvor man har fundet tusindvis af fossiler og knogler, heriblandt fra de såkaldte abemennesker, homininerne.
At gå i hi, eller dvale, er en overlevelsesstrategi blandt dyr som bjørne, hvis stofskifte sænkes for at spare på energien, så de kan sove igennem de ressourceknappe vintermåneder uden at miste al deres knogle- og muskelmasse.
Men dvale er ikke ufarligt, og hvis bjørnene er underernærede og ikke har store nok fedtdepoter, når dvalen indledes, kan de være blevet ramt af en række sygdomme, når de vågner igen.
Det er denne skæbne, som, forskerne tror, har ramt de (måske) dvalende homininer i grotten, skriver ScienceAlert.
\ Læs mere
Forskerne mener, at de kan påvise disse abemenneskers evne til at gå i dvale ved at se på ledetråde i de fossile knogler.
Eksempelvis, at teenage-homininerne kun oplevede sporadisk pubertet, som så ud til at gå på pause flere måneder ad gangen, men også generelle tegn som ar på knoglerne fra dårlig dvale, hvor homininerne ikke har haft store nok fedtdepoter og lidt af vitamin D-mangel.
»Ideen, at mennesker kan gå i en hypometabolisk tilstand, som ligner dvale, lyder måske som science fiction,« skriver forskerne i studiet, ifølge ScienceAlert.
»Men faktum er at mange primitive pattedyr og primater går i dvale, hvilket tyder på, at den genetiske og fysiologiske basis for hypometabolisme kan være bevaret i mange pattedyrarter, inklusive mennesker.«
Dog skal der laves meget mere forskning på området, før noget endeligt kan konkluderes, da der kan være mange andre forklaringer på de tegn, som forskerne ser i fossilerne.
Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet L’Anthropologie.
\ Læs mere
cll
