Du har garanteret oplevet, at dit humør er en tand bedre, når solen endelig titter frem på den grå danske sommerhimmel. Nu antyder en ny undersøgelse, at sollys også kan have en klinisk effekt hos mennesker, der lider af svær depression.
Et hold danske forskere dokumenterer, at depressive personer, der er indlagt i markant lysere rum, i gennemsnit er indlagt 30 dage kortere end personer i mørkere stuer.
»Vi har efterhånden mange undersøgelser, der har vist, hvor gavnligt lys er for os mennesker. Men det er interessant og overraskende, at dagslyset på en sengeafdeling tilsyneladende har så stor en effekt på indlæggelsestiden af personer med depression,« siger Klaus Martiny, klinisk forskningslektor fra Københavns Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen, der er publiceret i tidsskriftet Neuropsychobiology.
\ Kendetegn ved depression
- Depression er kendetegnet ved, at man føler sig trist, nedtrykt og træt over en længere periode uden at kunne pege på en årsag.
- Depression kan desuden påvirke selvtilliden, koncentrationen, søvnen og appetitten og kan i svære tilfælde lede til selvmordstanker.
- Omkring 15-25 % af alle kvinder og 7-12 % af alle mænd får en behandlingskrævende depression i løbet af livet.
Kilde: Sundhed.dk
Patienter blev udskrevet 30 dage tidligere
Klaus Martiny og hans kolleger havde gennem forskningsstudier og fra praktisk erfaring oplevet, at lys havde en gavnlig effekt på deres patienter. Derfor satte de sig for at undersøge, hvordan 29 mennesker med depression reagerede på sollys under deres ophold på en sengeafdeling på Psykiatrisk Center ved Rigshospitalet i København.
\ Læs mere
Styrken af dagslyset på værelserne placeret mod sydøst målte forskerne til at være 20 gange stærkere end i værelserne mod nordvest.
- Da tallene blev gjort op, kunne Klaus Martiny og hans kolleger se, at de 11 patienter, som lå i sydøstvendte rum med mest sollys, blev udskrevet efter gennemsnitligt 29 dage.
- Det var 30 dage tidligere end de 18 patienter i nordvestvendte rum, som blev udskrevet efter 59 dage i gennemsnit.

Lysets effekt vigtigere end hidtil antaget
Ifølge Klaus Martiny er lyset gavnligt, blandt andet fordi det hjælper til at opretholde en god døgnrytme, som er nødvendig for at komme hurtigere gennem sygdomsforløbet.
»Man kan godt se resultatet som et eksempel på, at lysmiljøet er vigtigere, end vi hidtil har antaget. Så det er positivt, at der generelt er kommet en øget opmærksomhed omkring lysmiljøet de seneste par år både i befolkningen og på landets hospitaler,« siger Klaus Martiny.
Det er ikke kun forskerne bag undersøgelsen, der har gode erfaringer med at implementere lys aktivt i behandlingerne. En overlæge, som ikke har været involveret i det nye studie, finder undersøgelsen relevant:
»Jeg synes, det er yderst interessant, at man kan påvise, hvordan arkitekturen spiller ind på helbredet. Konklusionerne stemmer overens med andre undersøgelser på området, hvor man har kombineret lys med antidepressiv medicin. Og det passer med alle vores praktiske erfaringer fra vintre, hvor disponering for lyslamper virker effektivt i behandlingsprocessen af vores patienter,« siger Poul Videbech, der er professor og overlæge ved Psykiatrisk Center i Glostrup.
Lys bør tænkes ind i fremtidens hospitaler
Begge forskere er enige om, at lyset har så gavnlig en effekt, at det bør indtænkes i eksisterende hospitalers indretning. Det kan for eksempel være med brug af kunstigt dagslys gennem specialproducerede lamper, også kaldet dynamisk lys, der kan kompensere for det naturlige sollys.
I modsætning til lyset hjemme i din stuelampe, indeholder dynamisk lys særlige nuancer. De nuancer opfatter hjernen på samme måde, som hvis det var naturligt lys fra solen.

Poul Videbech ser det som en naturlig del af planlægningen af fremtidens hospitaler:
»De fleste steder er hospitaler bygget for længst, men skal man planlægge nye hospitaler, synes jeg bestemt, at man skal tænke på det, lige som man skal opsætte lyspaneler i de patientstuer, som måske er mørke på grund af placering,« siger Poul Videbech.
Flere hospitaler bruger dynamisk lys
Udviklingen går fra at bruge individuel lysterapi med lyslamper til at indrette afdelingerne med dynamisk lysstyring, som styrer intensitet og farvesammensætning. På den måde bliver personerne hele døgnet behandlet med en optimal belysning.
\ Læs mere
»På de gamle hospitaler sørgede man for, at patientstuerne lå på solsiden, mens dette ikke har været indtænkt i de nyere hospitaler. Heldigvis er der nu på mange psykiatriske hospitaler installeret dynamisk lys, blandt andet i Haderslev, Slagelse og Risskov, og dette er også planlagt i Ny Psykiatri Bispebjerg, hvor vores center skal flytte ind, og hvor vi arbejder på at udnytte vores ekspertise for at lave den bedst mulige belysning, der kompenserer for den geografiske mangel på dagslys,« siger Klaus Martiny.
\ Hvornår bliver man indlagt med depression?
Det er typisk kun mennesker, som lider af meget svær depression, eller som er selvmordstruede, der bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling.
Ved lettere eller moderat depression vil personen ofte kunne få behandling i samarbejde med sin læge, en psykolog eller privatpraktiserende psykiater.
Kilde: Psykiatrifonden.dk
Han mener, at behandling med lys, skal ses som et effektivt supplement til den øvrige behandling. Ifølge Psykiatrifonden består behandling af en svær depression ofte af en kombination af medicin, terapeutiske samtaler, kost og motion.
Også værd at overveje for raske
For personer, der tidligere har haft depression, er søvn og dermed også lys en vigtig del af forebyggelsen af et tilbagefald, forklarer Poul Videbech. Men også for raske personer er der viden at hente fra undersøgelsen:
»Man har jo undersøgt, at en stor del af den danske befolkning føler sig mere trætte og har mindre energi om vinteren. Raske mennesker bør overveje, hvordan de bor, for eksempel om de trækker persienner eller gardiner for hele tiden, eller om de bor et meget mørkt sted,« siger Poul Videbech.
Han forklarer desuden, at hvis man sørger for at opholde sig mere i solen, kan sollyset bidrage til en bedre døgnrytme, øget energiniveau og dermed også være med til at mindske risikoen for en potentiel depression.
»Det her er et interessant, lille studie, men vi mangler fortsat mere grundforskning. Hvordan påvirker lys for eksempel vores hjerner? Og hvad betyder vores døgnrytme for sygdom og sundhed?« afslutter Poul Videbech.