Religiøse mennesker lever længere

Gud, Buddha, spirituelle energier.

Ligegyldigt hvad du tror inderligt på, ser det ud til, at det gavner dig. Religiøse mennesker er mere lykkelige, får færre hjertesygdomme og lever længere end andre mennesker.

Det viser en ny stor, systematisk gennemgang af alle videnskabelige undersøgelser, der er beskrevet i tidsskrifter på engelsk gennem de seneste 10 år.

Gennemgangen – et såkaldt metastudium – er lavet professor i psykiatri Harold G. Koenig, som i årevis har været blandt verdens førende forskere i sammenhængen mellem tro og helbred og har lagt navn til 350 artikler i anerkendte tidsskrifter.

»Det her er noget, vi ikke bør ignorere. Meget forskning viser, at religiøse mennesker har flere sociale forbindelser, færre negative følelser og flere positive følelser end andre, og det kan være, at religion i sig selv er årsagen til, at de har det godt,« siger Harold Koenig, grundlægger af The Center for Spirituality, Theology and Health på Duke University i USA.

Et hav af undersøgelser i én

Harold Koenig har analyseret i alt 2.500 undersøgelser. De er fundet i medicinske databaser over peer-reviewed artikler ved hjælp af søgeord som ‘religion’, ‘religiøs’ og ‘spiritualitet’. Alle artikler er offentliggjort i sekulære (religions-neutrale) tidsskrifter om f.eks. psykologi, sociologi og sygdomme.

Konklusionen på fire års arbejde bliver offentliggjort om to måneder i andenudgaven af Handbook of Religion and Health på det respekterede forlag Oxford University Press. Videnskab.dk har talt med Harold Koenig om meta-undersøgelsen – og du kan tilsyneladende godt begynde at tro på, at religion har en gavnlig effekt.

Ifølge Harold Koenig ser det ud til, at meget religiøse mennesker – som f.eks. beder dagligt og går i kirke mindst en gang om ugen – lever sundere, er mindre depressive og dør sjældnere af hjertekarsygdomme end andre mennesker. (Mere i grafen længere nede i artiklen.)

Religion giver livet mening

Videnskaben har endnu ikke skaffet velunderbygget viden om, hvorfor religion tilsyneladende kan holde os sunde og glade. Effekten kan måske skyldes, at religiøse generelt lever sundere både psykisk og fysisk.

På det psykiske plan viser Koenigs meta-undersøgelse, at religiøse oplever mere mening og formål med livet end ikke-troende. De har mere håb, de tilgiver mere og oplever større taknemmelighed og kærlighed til medmennesker.

»Det ser ud til, at religion giver folk en grund til at leve. Hele 42 af 45 studier konkluderer, at mere religiøse oplever større mening og formål med livet end dem, som er mindre religiøse,« konstaterer Harold Koenig.

På det mere fysiske plan viser meta-undersøgelsen, at religiøse mennesker ryger mindre, drikker mindre, dyrker mere motion og i det hele taget har et bedre immunforsvar – målt på bl.a. proteinet Interleukin-6 (IL-6).

Religiøse har desuden mindre risiko for forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme.

Mindre stresshormon i blodet

Et nyt schweizisk pilotstudium – som heller ikke er offentliggjort, men som blev omtalt i denne uge på en konference på Syddansk Universitet – bekræfter desuden andre undersøgelser i Koenigs metaundersøgelse: At religiøse mennesker oplever mindre stress og derfor har lavere niveauer af stresshormoner som noradrenalin og kortisol.

»Især folk, som mediterer, har signifikant lavere niveauer af stresshormoner,« lyder det fra Harold Koenig. (Artiklen fortsætter under grafikken.)

Tro udløser længere jordisk liv

Alle de positive effekter af tro sætter sig formentlig direkte spor i levealderen. Koenigs undersøgelse konkluderer, at 55 af 84 solide studier af levetid viser, at religiøse lever længere.

En dansk undersøgelse under ledelse af religionspsykolog Peter la Cour fra Københavns Universitet kiggede i 2006 på sammenhængen mellem tro og levetid ud fra et kohortestudie af 734 voksne, som blev født i 1914.

Spørgeskemaundersøgelsen viste, at kvinder, som en gang imellem gik i kirke eller lyttede til radiogudstjeneste – altså var mindre engagerede i religion, end folk som dagligt beder eller går i kirke en gang om ugen – levede 2,6 år længere end andre kvinder. Mænd med tilsvarende interesse for religion levede 1,6 år længere.

En interessant krølle på den danske undersøgelse er, at de ‘småreligiøse’ mænd og kvinder både røg mere, drak mere og havde højere BMI end de øvrige deltagere. Forskellen i levealder kunne altså ikke umiddelbart forklares med sundere livsstil.

En stor amerikansk undersøgelse har tidligere vist, at hvide mennesker i USA går et særligt langt liv i møde, hvis de ikke ryger, er gift, har 12 års uddannelse bag sig – og går ugentlig i kirke.

Mænd skulle på den måde vinde hele 10 ekstra leveår, mens kvinder ifølge studiet vinder mindst fem år ekstra – og sandsynligvis ikke kun, fordi de ikke ryger eller spiser sundt.

Religiøsitet påvirker følelser

»Det ser ud til, at en følelse af at være knyttet til en gud driver en religiøs involvering, som har direkte effekt på vores følelser og indirekte påvirker både social stand og negative følelser og dermed også sundhed og levetid,« siger Harold Koenig – inden han skynder sig at tilføje:

»Men det er en kontroversiel påstand, fordi gener, personlighed, miljø og det enkelte menneskes udvikling også påvirker. Tænk på, at ikke-religiøse mennesker sagtens kan leve lykkeligt, sundt og længe.«

»Endelig skal man huske, at konklusionen om det specifikke antal år, man lever ekstra, er fra USA. Ingen siger, den samme konklusion gælder i Europa, for det er en anden kultur. For eksempel er man i USA lidt underlig, hvis man ikke er religiøs. Her er det omvendt,« konstaterer Harold Koenig.

Hvordan måler man religions effekt?

Harold Koenig var i denne uge på besøg på Syddansk Universitet for at mødes med 100 førende kolleger fra USA og Skandinavien på en konference om tro og helbred i et sekulariseret samfund.

Forskerne stak hovederne sammen i tre dage for blandt andet at diskutere, hvordan man kan trænge dybere ned og afdække religionens effekt på et menneskes sundhed.

I øjeblikket er den herskende teori – som Koenig også giver udtryk for – at troen på en gud eller en kraft gennem religion eller spiritualisme påvirker hele vores væsen i positiv retning. Spørgsmålet er, hvordan man måler eller registrerer sådan en effekt.

Ifølge Koenig går den eneste vej til afklaring via folks egne fortællinger om deres oplevelse med religion.

»Vi kan ikke studere det overnaturlige, så vi har prøvet at lave eksperimenter for at teste folk, og vi har tænkt på at komme uden om dem ved at spørge familien om deres tro. Men jeg tror ikke, der er nogen god vej udenom selv-rapportering. Vi prøver i stedet at gemme spørgsmålene væk blandt 100 andre, så deltagerne ikke ved, at det handler om tro,« forklarer han.

Kæmpe-undersøgelse på vej

Harold Koenig er sammen med en anden sværvægter inden for området, professor i psykologi Kenneth Pargament fra Bowling Green State University, ved at lægge grunden til den hidtil største videnskabelige undersøgelse af religionens betydning for vores sundhed.

Patienter med kronisk depression skal deles i to grupper og behandles med henholdsvis kognitiv terapi og med kognitiv terapi med en mere åndelig dimension – f.eks. bøn.

Forsøget skal være bundsolidt i form af et såkaldt randomiseret klinisk forsøg på troende patienter inden for fem verdensreligioner: kristendom, islam, jødedom, hinduisme og buddhisme.

Kan give nyt syn på verden

Udgifterne løber op i mere end fem millioner dollar. Forskerne er stadig i gang med at samle penge ind, og bagefter skal de teste metoder og instrumenter.

Koenig regner med, at resultaterne ligger klar om fire-fem år, men med lidt held er de værd at vente på.

»Tænk, hvis vi kan vise, at religion har en uafhængig effekt på vores helbred. Det ville kunne påvirke hele vores samfund, vores værdier, måden vi interagerer på. Det ville være ret utroligt,« funderer Harold Koenig.

Samme forhold i Danmark

I Danmark er kun lavet to større undersøgelser af tro og helbred. Én er fra Kræftens Bekæmpelse og Syddansk Universitet, der ved at gennemgå 17 studier i 2008 konkluderede, at medlemmer af religiøse samfund har lavere risiko for at få kræft, ganske enkelt fordi de spiser sundere og ryger og drikker mindre.

Én af artiklens forfattere har kun respekt til overs for Harold Koenigs metaundersøgelsen, også kaldet et ‘review’.

»Det er det største review, der er lavet, og det tjener et kæmpemæssigt formål som referencested, hvor forskere kan gå tilbage og finde oplysninger. Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at det er retvisende billede, for det bekræfter, hvad vi vidste i forvejen,« siger Niels Christian Hvidt, cand.theol og lektor på Helbred, Menneske og Samfund på Syddansk Universitet.

Ifølge Niels Christian Hvidt lægger Koenigs konklusioner sig tæt op af erfaringer fra Danmark.

»Vi har kun to studier, som for alvor har beskæftiget sig med tro i forhold til risiko for sygdomme, og de bekræfter begge helt klart Koenigs undersøgelser.«

»Det overrasker mig faktisk, at det er sådan, for mange danskere begynder først at praktisere deres tro, når de er blevet syge. Derfor havde jeg den tese, at vi ville finde den modsatte tendens i Danmark, men den hidtidige forskning peger altså i samme retning som de udenlandske undersøgelser,« konstaterer Niels Chrstian Hvidt, der var én af hovedkræfterne bag konferencen på Syddansk Universitet.

Religion kan også være dårligt

Niels Christian Hvidt har dog et enkelt vigtigt forbehold for religionens mange velsignelser af vores helbred.

»Man skal huske, at selvom billedet tegner sig klart, så kan religion nogle gange også gøre folk neurotiske og øge risikoen for depression. Det kan ske, hvis man f.eks. kommer til at trække på forkerte religiøse ressourcer og begynder at tro på, at Gud straffer folk med sygdom. Det skal man være opmærksom på, også inden for sundhedsvæsnet, hvis man bruger religion,« påpeger han.