Virker uopfordrede ansøgninger? Forskere går i rette med skråsikker analyse

Hvis du har været ledig, så har du nok sendt adskillige af det, man kalder en uopfordret ansøgning: En ansøgning til en arbejdsplads, men uden at der er et opslået job at søge.

Men i en analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, også kaldet STAR, hedder det, at den måde at søge job på er det mindst effektive redskab. Til gengæld konkluderer STAR, at det er mest effektivt at søge job gennem opslåede jobannoncer.

Så tænker du nok nu, at det var ærgerligt spild af tid med alle de uopfordrede ansøgninger.

Men konklusionen fra styrelsen i 2024 er alt for skråsikker, mener økonomer, Videnskab.dk har talt med. For der findes ikke enkle løsninger, når det kommer til jobssøgning.

Her året efter – i september 2025 – har STAR i en ny undersøgelse konstateret, at der trods alt er brancher, hvor uopfordret jobsøgning har en vis berettigelse, nemlig job i mediebranchen, på de skrå brædder, i landbruget eller som læge.

Særligt inden for fagområder som arkitektur, mode og skuespil bruges uopfordrede ansøgninger mest, men i disse brancher har ansøgningsformen heller ikke en synderligt stor effekt. Enkelte andre områder som journalistik og lægevidenskab ser det ud til at virke, konkluderer analysen fra STAR.

Succes ligger ikke kun i jobannoncer

Konklusionen fra beskæftigelsesministeriet er stadig den samme som for et år siden: Opslåede stillinger er vejen til job.

Men ledige, der bruger tid på at skrive uopfordrede ansøgninger, er ikke nødvendigvis dårligere stillet i jagten på arbejde, siger lektor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, Kristoffer Hvidberg, som forsker i arbejdsmarkedsøkonomi.

»Metoden, der er brugt i analysen, kan ikke sige noget om kausale effekter – altså årsagssammenhænge,« siger Kristoffer Hvidberg.

Med andre ord kan den metode, som analysen bruger, ikke vise, at det at søge job gennem jobannoncer og det at få et job, nødvendigvis hænger sammen.

»Det lyder i konklusionen, som om at besvarer du kun jobannoncer, så stiger din sandsynlighed for at få job med otte procentpoint.«

»Men det, analysen viser, er, at den gruppe af mennesker, som planlægger at besvare jobannoncer, har en højere sandsynlighed for at få job - men det kan der sagtens være mange andre forklaringer på,« forklarer Kristoffer Hvidberg.

»De, der søger uopfordret, gør det måske fordi der ikke er nok relevante jobannoncer for dem. Så er det ikke strategien, der fejler - men efterspørgslen efter deres kompetencer, der bremser dem,« påpeger han.

Det er forfatterne til styrelsens analyser sådan set enige i.

»Vi vil gerne medgive, at hvis man læser den ene analyse isoleret, så er det skarpt sat op - men ser man på det samlede billede, så mener vi, at konklusionerne overordnet set holder,« siger Malte Jacobsen, som er teamleder i Data & Analyse i STAR.

Han underbygger sin vurdering med, at Danmarks Statistik også har udgivet en ny analyse, der viser, at kun få nyansatte lønmodtagere fik deres job ved at søge uopfordret.

»Det til trods for, at vi ved, at det er en meget udbredt strategi at søge uopfordret.«

De to analyser kommer til at indgå i en samlet opsummering af viden om jobsøgning, som styrelsen arbejder på. Men de to undersøgelser kan ikke stå alene, og bør ikke betragtes som forskning, understreger Malte Jacobsen.

»Vi står på mål for det og gør os umage med analyserne, men de skal ses som et bidrag til en større litteratur af dansk og international forskning. Når vi skriver anbefalinger til beslutningstagere eller praktikere, vil det altid være med afsæt i et samlet vidensgrundlag - herunder også fagfællebedømt forskning,« forklarer han.

Mudret billede

Mange faktorer spiller ind, når man søger arbejde.

Analysen tager højde for flere karakteristika, som eksempelvis alder, køn og fagretning, men det er ikke nok ifølge postdoc på Aarhus Universitet, Marius Opstrup Morthorst.

»Det ser ud som om, at når de i analysen tager højde for ting, der kan mudre billedet, så bliver tallene mindre. Spørgsmålet er så, om de får renset nok ud i det til at kunne drage så skarpe konklusioner,« siger han.

Han er postdoc tilknyttet Aarhus Universitet, og bruger også administrative registerdata i sit arbejde som forsker på Institut for Økonomi i Aarhus.

»Det er et velment stykke arbejde, men jeg undrer mig også lidt.«

»Et spørgsmål som 'hvordan er du blevet ledig?' er der underligt nok ikke er taget højde for i analysen, selvom svaret siger meget om, hvilken type man er, hvilke egenskaber, kompetencer og mindset man kommer fra - og er dermed relevante faktorer at kontrollere for.«

Carsten Nielsen, der er specialkonsulent i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og som har været med til at lave analyserne om jobstrategier, er ikke nødvendigvis enig i, at det er godt at have alle faktorer med.

»Ved første blik kan det virke oplagt at tage med, hvordan folk er blevet ledige – om de fx selv har sagt op eller er blevet opsagt. Men i praksis kan det skabe det problemer,« siger han.

»Den typiske tilgang i analyser som denne er at udvælge kontrolvariable med udgangspunkt i faglig viden og erfaring: man medtager kun de variable, som er nødvendige for at fjerne forstyrrende systematiske påvirkninger, men undgår at 'overkontrollere' og dermed risikere at forvride resultaterne.«

Spørgeskema er ikke designet til forskning

En anden af udfordringerne ved analysen er, ifølge Marius Opstrup Morthorst, at det spørgeskema, der bliver brugt, ikke er designet til forskning, men til at klæde sagsbehandlere på til at hjælpe nyledige i job.

»Hvis man ud fra spørgeskemaet skulle konkludere, hvilken strategi jobsøgerne skulle gå i gang med, ville det kræve langt flere og mere komplekse spørgsmål,« mener Marius Opstrup Morthorst.

Den kritik er teamleder i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Malte Jakobsen, uforstående overfor.

»Man kunne helt sikkert have stillet mere optimale spørgsmål med et spørgeskema udviklet til formålet, men det kommer med en omkostning,« siger Malte Jacobsen og peger på, at der i spørgeskemaerne til nyledige ligger potentielt værdifuld viden frit tilgængeligt.

»Hvis vi kan omsætte de oplysninger til praktisk viden, så er det også vigtigt at gøre det,« mener Malte Jakobsen.