Er du den omhyggelige type, der altid får dine lektier eller opgaver klaret til tiden? Eller er du mere typen, der satser på at klare dagens opgaver med din skarpe intelligens og evne til at klare udfordringer fra hoften?
Hvis du hælder mest mod at være den første type, så er der godt nyt.
En ny undersøgelse, udgivet i tidsskriftet Learning and Individual Differences, viser nemlig, at personlighedstræk, som selvdisciplin og omhyggelighed, er forbundet med en bedre præstation i gymnasiet og universitetet end vores IQ. Faktisk kan disse træk forudsige omkring 12 procent af dine karakterer fra gymnasiet og universitetet.
Personlighedstrækkene giver en meget større fordel end IQ, og derfor giver det mening at opøve disse træk, konkluderer forskeren bag artiklen.
»I forhold til læring, så er personlighed vigtigere for eleven at tage udgangspunkt i end intelligens. En meget flittig studerende får en hel karakter højere, end en studerende der bare er gennemsnitligt flittig,« siger forskeren bag undersøgelsen, ph.d. og psykolog Arthur E. Poropat, i en pressemeddelelse fra Griffith University.
Vi kan lære at præstere bedre
Undersøgelsen er rigtig interessant, og en viden vi i høj grad kan bruge i skolesystemet og som undervisere, mener professor Anders Holm, der selv forsker i blandt andet børn og unges skolegang og læring.
»Undersøgelsen bekræfter tidligere forskning, der også viser, at personlighedstræk som arbejdsomhed og selvdisciplin faktisk er vigtigere end en høj IQ, når man først er kommet i gymnasiet.«
»Derfor er det altså en god idé at holde eleverne op på, at de skal lave deres lektier, dukke op til tiden og generelt være pligtopfyldende. For så kommer de længere. Det er jo også kvaliteter, som gør sig godt på arbejdsmarkedet,« siger Anders Holm, professor på Institut for Sociologi ved Københavns Universitet. Han har ikke selv været med til at lave undersøgelsen.
De helt rigtige personlighedstræk
I undersøgelsen gennemgår forskeren Arthur E. Poropat 16 spørgeskemaundersøgelser, hvor personlighedstræk hos elever er blevet vurderet af andre personer ud fra fem overordnede karaktertræk kaldet femfaktormodellen (se faktaboks). Vurderingerne af de enkelte elevers personligheder er derefter blevet sammenlignet med deres karaktergennemsnit og IQ.
\ Fakta
Femfaktormodellen eller ’Big Five’ er udviklet til at beskrive personlighed. Ifølge modellen er der fem dimensioner af personlighedstræk: neuroticisme, samvittighedsfuldhed, åbenhed, udadvendthed og venlighed. Hver dimension dækker over nogle undergrupper af personlighedstræk. De forskellige personlighedstræk kan så være mere eller mindre tydelige, og hvor man ligger på skalaen, vurderes enten af andre eller af en selv. Kilde: Den Store Danske
Resultatet viser, at:
- Jo højere en elev scorer på personlighedstrækket ’samvittighedsfuldhed’, der dækker over hvor pligtopfyldende, flittig, organiseret og omhyggelig man er, desto højere karaktergennemsnit får eleven.
- Faktisk kan personlighedstrækket samvittighedsfuldhed alene forudsige 12 procent af den akademiske præstation, hvor IQ kun kan forudsige præstationen med 5 procent.
- Forskerne finder samtidig, at andres vurderinger af elevens personlighed, og ikke elevens egen vurdering, er bedst, hvis personlighedstræk bruges til at forudsige elevens præstation.
Høj IQ er ikke nok til at gætte resultaterne
Resultatet er interessant og passer også med det, man vidste i forvejen, vurderer ph.d.-studerende Anna Vedel, der selv forsker i personlighed og intelligens.
»Resultatet giver god mening i forhold til, hvad man ved fra tidligere forskning. Forskeren kigger jo på gymnasieelever og universitetsstuderendes personlighedstræk og præstation, og på det niveau har personlighed især en betydning, da det kræver en arbejdsindsats, hvis man skal læse fagenes pensum og lave afleveringer. Der kan man ikke bare gætte og improvisere sig til resultaterne, selvom man har en høj IQ,« siger Anna Vedel.
Derudover er IQ-forskellen mellem de studerende på universitetet heller ikke så stor, som den er i folkeskolen, da det som regel er folk med høj IQ, der kommer ind på universitetet. Derfor bliver den afgørende forskel også i højere grad, hvilken arbejdsindsats man lægger for dagen.
Tidligere undersøgelser har vist, at elever, der betragter sig selv som intelligente, stopper med at arbejde for det og over tid præsterer dårligere og dårligere. Hvorimod dem, der betragter sig selv som hårdtarbejdende, præsterer bedre og bedre med årene.
Træn til gengæld personligheden i gymnasiet
Selvom vores IQ ikke kan ændres meget, efter vi er fyldt 15 år, så kan vi blive ved med at træne vores samvittighedsfuldhed og blive bedre til at være pligtopfyldende – også senere i livet.
»Det giver altså god mening, at vi begynder at arbejde mere med folks vedholdenhed og flid i gymnasiet. Eleverne skal holdes op på, at de skal lave deres lektier og lære at blive færdig med opgaverne til tiden. Arbejdsgivere kigger i høj grad på, om man bruger sin tid effektivt, og det afspejler sig både i karaktergennemsnit og i den tid, man har brugt på at færdiggøre sin uddannelse,« siger Anders Holm og slutter:
»Man kan jo også sige, at en høj intelligens ikke er meget værd, hvis den ikke bliver brugt flittigt på de opgaver, som stilles.«
