Studier af tvillinger og adopterede har længe været de mest almindelige metoder til at fastslå sammenhængen mellem arv og miljø i spørgsmålet om intelligens.
Disse studier har overbevist forskerne om, at generne er afgørende. Men studierne kan være upålidelige.
Tvillingestudier er problematiske, fordi tvillinger ikke kun deler arvemateriale, men også miljø. Studier med adopterede rejser til gengæld etiske dilemmaer vedrørende biologisk ophav og tavshedspligt.
Nu har forskerne så studeret forskellene i generne, og man er dermed kommet et skridt nærmere svaret på spørgsmålet om, hvor vigtig arv er for intelligensen.
»Debatten om arv og miljø har været langvarig, men nu er det lykkedes os at vise, hvor vigtige generne faktisk er. Dette studie er derfor endnu en brik i puslespillet,« siger Stéphanie Le Hellard fra Universitetet i Bergen.
Flydende og krystalliseret intelligens
I et studie af arvematerialet hos 3.511 personer fandt forskerne, at intelligens kan knyttes til et stort antal gener, som hver for sig har en effekt på et menneskes IQ.
I studiet, som blev foretaget på University of Edinburgh i samarbejde med blandt andre Universitetet i Bergen, undersøgte forskere over en halv million små variationer i arvematerialet. Derudover skulle forsøgsdeltagerne tage forskellige intelligenstest. Resultaterne blev for nylig publiceret i tidsskriftet Molecular Psychiatry.
Forskerne har målt, hvilken effekt genetiske variationer har på både såkaldt krystalliseret og flydende intelligens.
- Krystalliseret intelligens er den viden og erfaring, du tilegner dig igennem livet, herunder sproglig forståelse. Denne type intelligens øges frem til 25-30 års-alderen, hvorefter den holder sig på et stabilt niveau.
- Flydende intelligens drejer sig om individets evne til problemløsning og håndtering af udfordringer. Den flydende intelligens øges med alderen frem til 20-30 års-alderen. Efter 50 års-alderen går den imidlertid nedad. Reduktionen i flydende intelligens bliver dog kompenseret af viden og erfaring.
De genetiske variationer står for 40 procent af de individuelle forskelle i den krystalliserede intelligens og forklarer helt op til 50 procent af forskellene i flydende intelligens.
Intelligens påvirket af arv eller miljø?
Foreløbig ved forskerne ikke præcist, hvilke gener der er afgørende for intelligensen. Det nye studie har imidlertid slået fast, at der er tale om hundredevis, måske tusindvis af forskellige gener, der spiller en rolle.
Der mangler således stadig mange brikker i puslespillet. For eksempel mister enkelte personer flydende intelligens i et langt hurtigere tempo end andre.
»Den ekstreme version er neurodegenerative sygdomme, som for eksempel Alzheimers. Vi ved stadig ikke, om det skyldes arv eller miljø,« siger Stéphanie Le Hellard.
Igennem yderligere forskning håber forskerne på at finde svaret på de biologiske processer, som foregår i hjernen.
»Hvis vi kan finde ud af, hvordan disse processer hænger sammen i raske mennesker, kan vi finde ud af, hvad det er, der går galt hos de syge og dermed udvikle metoder til at hjælpe dem,« siger hun.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
