En stor, rå og brutal Hulk-type med et olmt blik i øjet – eller en oldtidsudgave af os selv, som var klædt på til at kunne klare både bonde- og krigerliv.
Hvordan så vikingerne egentlig ud? Det vil Spørg Videnskabens læser Frederik gerne vide.
»Hej Videnskab.dk. Jeg har i noget tid tænkt over, hvordan vikingerne egentlig så ud. Der er mange myter, men hvor mange af dem passer egentlig?«
Populære myter om vikingerne
For at finde ud af, præcis hvilke myter og forestillinger der egentlig findes om udseendet i vikingetiden (ca. 800 til 1050), har vi spurgt vores læsere på Facebook, hvilket udløste en lang række kommentarer.
Vi har pillet fem myter ud af debatten, og en række forskere har hjulpet os med at be- eller afkræfte myterne og fylde mere viden på.
De fem myter er:
- Vikingerne var beskidte og uplejede
- Horn på hjelmen var et hit
- Vikingerne så ud, som vi gør i dag
- Vikingernes tøjstil blev beundret ude i verden
- Rifter og sår efter kamp prægede vikingernes udseende
\ Spørg Videnskaben Classic
En gang om ugen ‘genudsender’ vi artikler fra vores brevkasse Spørg Videnskabens arkiver.
Denne blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 25. juni 2012.
Myte 1: Vikingerne var beskidte og uplejede
Uvaskede og rå krigere med fråden hængende ud af mundvigen. I populærkulturen bliver vikingen fremstillet som en noget uhumsk fyr.
Men sådan var vikingerne faktisk ikke.
»Der er faktisk gjort flere arkæologiske fund af pincetter, kamme, neglerensere, ørerensere og tandstikkere fra vikingetiden,« fortæller museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Louise Kæmpe Henriksen.
Fundene tyder på, at vikingerne gik op i renlighed. Skriftlige kilder fra middelalderens England bakker også den antagelse op. Da den engelske John af Wallingfords lavede i sin krønike i 1220 – et par hundrede år efter, vikingerne havde hærget England – beskrev han vikingerne som velplejede hjerteknusere:
»De havde desuden indtaget, eller planlagde at indtage, alle landets bedste byer og forårsagede mange genvordigheder for landets oprindelige indbyggere, for de havde for vane – ifølge deres lands skikke – at rede deres hår hver dag, at bade hver lørdag, at skifte deres klæder ofte og at fremhæve sig selv ved hjælp af mange sådanne letfærdige påfund. På denne måde belejrede de gifte kvinders dyd og overtalte døtrene af selv fornemme mænd til at blive deres friller,« skrev Wallingford.
Der findes dog også kilder, som giver udtryk for det modsatte:
»Den arabiske gesandt Ibn Fadlan, der mødte en gruppe vikinger ved Volga, beskrev dem som de mest beskidte af Allahs skabninger. Men araberen var muslim og kom jo fra en kultur, hvor man vaskede sig før dagens fem bønner, mens vikingerne måske kun har badet én gang om ugen,« bemærker museumsinspektøren.
\ Læs mere
Vikinger med velplejede skæg og omvendt svenskerhår
Det var ikke nok at være ren. Håret skulle også være sat helt rigtigt.
»Ud fra billedkilder ved vi, at vikingerne havde velplejede skæg og hår. Mændene havde et langt pandehår og kort hår bag på hovedet,« fortæller Louise Kæmpe Henriksen og fortsætter:
»Skægget kunne være kort eller langt, men det var altid velfriseret. Længere nede på halsen var huden barberet glat.«
Museumsinspektøren fortæller, at der to kilder hertil.
Den ene er et udskåret tredimensionelt mandshoved på en vogn lagt i skibsgraven Oseberg i Norge. Håret er velplejet, og han har et elegant langt overskæg samt hageskæg, der dækker op til overskægget, men tilsyneladende ikke ud i kinderne.
Den anden kilde er et anonymt oldengelsk brev, hvor en mand formaner sin bror om at følge den angelsaksiske skik og ikke hengive sig til ’dansk mode med barberet hals og blindede øjne’. Blindede øjne betød højst sandsynligt langt pandehår.
Kvindernes hår var ofte langt. Det var sandsynligvis sat op i en knude bag på hovedet, og knuden kunne være pyntet med farvede bånd, som var flettet ind i håret. Kvinderne kunne også bære en kyse eller et tørklæde omkring knolden.
\ Vikingetiden
Vikingetiden spænder over 300 år, hvor vikingerne levede et liv som bønder, handelsmænd og krigere, som tog på togt.
I begyndelsen havde den almindelige vikingemand flere roller på samme tid, men i løbet af vikingetiden fik vi et mere specialiseret samfund, hvor nogle koncentrerede sig om at være dygtige bønder, mens andre hovedsagligt var krigere.
Kilde: Louise Kæmpe Henriksen
Myte 2: Horn på hjelmen var hit blandt vikingerne
Når du ser en viking i tegneserier, spil og film, har han ofte horn på hjelmen. Men virkelighedens vikinger bar faktisk ikke hjelme med horn.
Vikingerne begyndte først at blive tegnet med horn sidst i 1800-tallet, fordi skurkene i en populær Wagner-opera fik hjelme med horn på. I en virkelig kampsituation ville horn på hjelmen ikke være praktisk, da den let kunne sidde fast i ting.
Virkelighedens vikinger var i kamp beskyttet af hjelme af jern. Derudover var de bevæbnede med almindelige arbejdsredskaber eller deciderede våben som lanser eller sværd.
Våben beretter om vikingers velstand
Forskerne kan vurdere, hvor højt på strå en viking var, ud fra de våben han har med i sin grav. Små økser og knive var redskaber for enhver, men kun eliten havde råd til lanser og sværd.
»Man skulle være højt placeret i samfundet for at blive begravet med et sværd. En mere almindelig viking kunne blive begravet med sin økse eller kniv, men vi kan ikke vide, om øksen og kniven var et våben eller et værktøj. Der er i gravene fundet en masse småøkser, som man lige så godt kunne bruge til at slå en mand ned med som til at fælde et træ,« fortæller vikingevåben-ekspert og museumsinspektør, Peter Pentz, der er ansat på Nationalmuseet.
De små økser var et redskab, som man kunne gå rundt med i bæltet ligesom en kniv, men sværdet kunne ikke bruges til så meget andet end at dræbe.
»Sværdet var forbundet med en hel anden prestige. Det er i gravfund en klar tilkendegivelse af, at vi har med en kriger at gøre,« fortæller museumsinspektøren.
Vikingerne anvendte også bue og pil og spidse spyd som våben. Som beskyttelse brugte de et rundt skjold, som var beklædt med læder. Skjoldet kunne være malet og udsmykket med enkle mønstre.
Hvis man havde råd, så fik man også lavet en ringbrynje til at beskytte torsoen.
Myte 3: Vikingerne så ud, som vi gør i dag
Flere af Spørg Videnskabens læsere giver udtryk for, at de forestiller sig, at vikingerne stort set så ud, som vi gør i dag. Det er til dels rigtigt, men der er nogle små forskelle og et lille mysterium, som stadig ikke er opklaret.
Vikingernes kropsbygning var meget lig vores, bortset fra at oldtidens danskere var otte til ti centimeter lavere, end vi er i dag. Louise Kæmpe Henriksen fra Vikingeskibsmuseet skyder dog på, at vikingernes kroppe generelt var præget af det hårde arbejde, de lagde for dagen som bønder.
»Man må næsten gå ud fra, at de har været mere muskuløse, end folk generelt er i dag, men samtidig var de også præget af det hårde arbejde. Slidgigt var sammen med tandproblemer en almindelig lidelse,« siger hun.
Vikingerne havde adgang til en varieret kost og madvarer fra hele verden. De var nemlig berejste som handelsmænd og krigere.
Alligevel var ernæringen generelt ringere end i dag, og børnene voksede langsommere og blev lavere voksne, end børn bliver i dag, fortæller ph.d.-stipendiat og antropologisk arkæolog Lise Lock Harvig. Hun arbejder på Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet og undersøger skeletter fra oldtidens grave.
Vikingekvinder havde ansigter som mænd
Skeletterne afslører en anden forskel på os og vikingerne: Mænd og kvinders ansigter lignede hinanden mere i vikingetiden, end de gør i dag.
»Skeletterne fra vikingetiden er faktisk vanskelige at kønsbestemme. Mandekranierne er lidt mere feminine, og kvindekranierne har været mere maskuline, end de er i dag. Det gælder selvfølgelig ikke alle skeletter fra vikingetiden, men generelt er vikingetidens skeletter svære at kønsbestemme,« fortæller skeletforskeren.
Hun forklarer uddybende, at kæbepartiet og øjenbrynsbuerne hos vikingekvinden ofte er kraftige, mens vikingemandens kæbeparti og øjenbrynsbuer er mere feminine, end forskerne er vant til, når de kønsbestemmer skeletter fra andre perioder.
\ Skeletters køn
Når forskerne kønsbestemmer skeletter, sammenholder de bækkenets bredde med kraniets træk for at være så sikre i deres sag som muligt. Men forskernes erfaring er, at det er særlig svært, når det gælder vores berømte og berygtede forfædre.
Kilde: Lise Lock Harvig
Danske vikinger var rødhårede
Huden uden på skeletterne har set ud, som den gør hos de fleste danskere i dag. Genetiske undersøgelser viser, at folk også dengang var blonde, rødhårede og mørkhårede.
De blonde vikinger var der dog flest af i det nordlige Skandinavien i området omkring Stockholm, mens de rødhårede har været i flertal i vestskandinavien, hvor Danmark hører til.
Men ikke alle i vikingesamfundet var af skandinavisk afstamning.
»Man var også blandet op dengang, for der kom også andre kulturer til Danmark,« siger Lise Lock Harvig.
Danskere blev måske kaldt sorthuder
Louise Kæmpe Henriksen fortæller, at der i forhold til vikingernes udseende er et lille mysterium. I de irske annaler er danske og norske vikinger nemlig beskrevet som henholdsvis ’sorthuder’ og ’de smukke blonde’ – på datidens irsk ’dubgaill’ og ’finngaill’.
Museumsinspektør Peter Pentz fra Nationalmuseet tilføjer dog, at der i forskningsverden er diskussion om, hvad ordene egentlig betyder.
Historikerne har traditionelt tolket de mørke og de lyse vikinger som henholdsvis danskere og nordmænd. Men den opfattelse har forskerne David N. Dumville og Clare Downham udfordret.
De mener, at der ikke er tale om en beskrivelse af vikingernes herkomst. Det er nemlig en anden mulighed, at ‘finngaill’ var en betegnelse for de vikinger, som havde været til stede i Irland i lang tid, mens ‘dubgaill’ var navnet på en nytilkommen, rivaliserende gruppe vikinger.
Myte 4: Vikingernes tøjstil blev beundret ude i verden
Et par af vores læsere mener, at vikingernes beklædning blev beundret ude i den store verden.
Flere kilder beskriver da også deres tøj positivt – blandt andet en gammel tegning.
»Den dansk-engelske konge Knud den Store fremstilles på en engelsk tegning fra 1030’erne som en rank, velplejet og elegant klædt mand med spidse sko, strømper med pyntebånd, bukser og knælang tunika samt en kappe slynget om den ene skulder,« fortæller Louise Kæmpe Henriksen.
Forskerne ved, at vikingerne gik op i farver og mønstre, og at moden skiftede over tid og fra egn til egn. Men helt præcist hvordan vikingernes tøj så ud, er stadig lidt af en gåde.
\ Læs mere
Viden bygger på fragmenter af tøj
En stor del af vikingernes tøj er rådnet og forsvundet, når arkæologerne udgraver deres grave, fortæller seniorforsker Ulla Mannering, der er arkæolog ved Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning på Nationalmuseet.
»Det billede, vi har, er ret fragmenteret, fordi det bygger på genstande og tekstiler, som er bevaret i gravene. I det enkelte tilfælde kan det være ret svært rekonstruere tøjet, og det er heller ikke sikkert, at de gik med de samme dragter til hverdag, som de blev begravet i,« fortæller tekstilforskeren.
»Skeletterne fra vikingetiden er vanskelige at kønsbestemme. Mandekranierne er lidt mere feminine og kvindekranierne har været mere maskuline, end de er i dag. Det gælder selvfølgelig ikke alle skeletter fra vikingetiden. Men generelt er vikingetidens skeletter svære at kønsbestemme,«
Lise Lock Harvig
Forskerne ved dog, at der i vikingetiden var forskel på mande- og kvindedragter.
Kvinder havde som regel lange kjoler eller nederdele på, som gik ned til fødderne. Forskerne har ofte fundet selespænder i kvindegrave, som ligger ved skelettets skuldre, hvilket vidner om, at kvinderne gik med selekjoler – altså kjoler som var lukket med en sele over hver skulder. Andre fund viser, at kvinderne også havde kjoler med indbyggede ærmer.
Tøjet har været i to lag. Inderst havde vikingekvinderne en hørunderdel – en slags underkjole, som var blød og kølende. Det yderste tøj var som regel lavet af uld, hvilket er et varmt, men også slidstærkt materiale.
Mænd var klædt i samme materialer som kvinder. I det første lag havde de en hørkjortel på. Det var en lang skjorte, som man trak over hovedet, og uden på den bar vikingemanden en kjortel af uld.
Vikingemænd gik ligesom mænd i dag med bukser. Bukserne kunne være korte og lange, og de kunne være syet som en slags pludderbukser med masser af stof. Disse pludderbukser nåede kun lige ned til knæene.
Overtøjet hos vikingerne var tit kapper, men det kunne også være en jakke.
Hos kvinderne bestod kappen som regel af et firkantet slag, men det kunne også være tilskåret. Kappen blev lukket foran midt på brystet.
Lukningen på mænds kapper sad derimod på skulderen. På hovedet havde mændene en hat, mens kvinderne kunne vælge mellem en lille hue eller et tørklæde.
\ Vikingernes gennemsnitshøjde
Mænd: 171 centimeter
Kvinder: 158 centimeter
Kilde: Lise Lock Harvig
Se i øvrigt illustrationerne i slideshowet i toppen af artiklen.
Vikinger kendte til farver og luksus
Forskerne ved, at vikingerne kunne lide farver.
»Blå, men også rød, var populære farver gennem hele vikingetiden. Og de gik i det hele taget med farverigt tøj med mønstre og påsyede bånd,« siger Ulla Mannering og fortæller, at man har set eksempler på farver fra hele farvepaletten.
Vikingerne har også kendt til luksus som silke og påsyede bånd med sølv og guldtråde. Men det har været en meget lille elite, som bar de eksklusive tekstiler, der var importeret fra den store verden.
Myte 5: Rifter og sår efter kamp prægede vikingernes udseende
De muskuløse vikinger har nogle gange arbejdet som bønder, mens de andre gange var i kamp.
Forskerne ved dog ikke, hvorvidt deres fysiske udseende har været præget af sår og læsioner efter kamp. En overfladisk flænge og et manglende øje kan nemlig ikke ses på skelettet.
»Men hos mænd har vi da eksempler på sværdlæsioner i hoften, som vedkommende har overlevet. Det er ikke sådan, at de altid har læsioner, men det er heller ikke ualmindeligt,« fortæller antropologisk arkæolog Lise Lock Harvig.
Arkæologen fortæller, at det er sandsynligt, at vikingerne har gået rundt med grimme ar. Man havde nemlig ikke vor tids moderne metoder til at behandle sår og skader. Så billedet af en gennemsnitlig viking, som du kan se i illustrationerne i toppen af artiklen, skal måske lige krydres med et ar eller to. Så er vi ved at være fremme ved et retvisende billede af, hvordan en viking egentlig så ud.
Spørg Videnskaben takker Frederik for det fine spørgsmål og sender en T-shirt som tak.
Har du også et spørgsmål om fortid, fremtid eller måske noget helt tredje, så send det til sv@videnskab.dk. Så har du chancen for at vinde en T-shirt. Du kan også snyde lidt og selv købe vores flotte T-shirt her.
Du kan også bladre gennem vores arkiv af gode spørgsmål eller købe den populære bog ‘Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?‘ med 77 af de bedste spørgsmål og svar.
Arkæologiske fund peger på, at mændene havde velplejede skæg, og at kvinderne kunne gå med farvede bånd i håret. Åbn galleriet og gå til højre og venstre for at læse mere om klædedragterne. (Illustrationer: Mette Friis-Mikkelsen)
De mest privilegerede vikinger tog ringbrynje og sværd i brug i kamp. Den almindelige bonde, som sjældent kom i kamp, måtte bruge almindelige redskaber som økser og knive. Vikingerne brugte også bue og pil, spyd, hjelme og skjold. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)
Vikingerne var handelsmænd, krigere og ikke mindst bønder. Meget tyder på, at de efter datidens standarter gik jævnligt i bad. De holdt ører og negle rene, og kæmmede deres hår og skæg. Gennemsnitshøjden for en mand var 171 cm. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)
Vikingetidens kvinder havde ansigter, som var mere maskuline, end de er i dag. Kvinderne foretrak ofte de såkaldte selekjoler, som blev holdt sammen af to selespænder. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)
Vikingerne holdt af at gå i farverigt tøj og mønstret tøj. Der er fundet rester af silke i vikingegrave. Silken var importeret, og det var kun de mest privilegerede vikinger, som havde råd til det. (Illustration: Mette Friis-Mikkelsen)
