Forsker: Måske var der landbrug og mennesker på Færøerne før vikingetid

De tidligste spor af menneskelig beboelse på Færøerne, som arkæologer har kunnet finde, stammer fra vikingetiden. Nogle tror, at irske munke flyttede nordpå til Færøerne endnu tidligere.

Men selvom mange forskere har ledt, er der ikke gjort nogen fund, som kan bevise, at der boede mennesker på Færøerne før omkring år 800. Indtil nu.

Forskere fra Aberdeen Universitet har gennem de sidste år fundet noget, der undrer dem i færøske jordprøver fra før vikingetiden: Pollen fra korn. Men betyder fundet af blomsterstøv fra fremavlede landbrugsplanter, at hele Færøernes historie skal skrive om? At der rent faktisk boede nogen på Færøerne, flere hundrede år før vikingerne flyttede dertil? Og at de dyrkede landbrug? Måske.

Forskerne sveder over jordprøver og arkæologiske fund for at opklare mysteriet, men det er ikke en let opgave.

Kevin Edwards, der er professor i fysisk geografi og arkæologi på Aberdeen universitet, fortæller os, hvad det hele handler om:

»Et af de store problemer med pollen fra korn er, at det produceres i meget små mængder. Samtidig er pollen fra korn meget store, og derfor spredes de ikke så langt med vinden. Det gør kornpollen sjældent, og derfor er det betydningsfuldt at finde det.«

Forskere ønsker sig bedre jordprøver

Nu er der så dukket kornpollen op i de tidlige prøver fra Færøerne. Der er bare det problem, at den jord, som forskerne indtil nu har fundet kornpollen i, kommer fra områder, der ikke er verdens bedste til nøjagtige pollenprøver:

»Det er problematisk, at de steder, vi har pollen fra, ikke er gode steder. Det er sandsynligt, at jorden er rodet rundt, blandt andet på grund af ’jorderosion’, hvilket betyder at jord fra marker på skråninger i nærheden er drattet ned i de lavtliggende tørvemoser,« siger Kevin Edwards.

Fordi det netop er steder som tørvemoser, forskere kan finde prøver med bevaret pollen, ønsker de engelske forskere sig brændende nogle prøver fra moser, hvor de kan være sikre på, at der ikke er rod i jordlagene.

Ny metode sikrer, at forskerne finder kornpollen

I mellemtiden har Aberdeen-forskerne udtænkt en metode, som gør det nemmere at gennemgå store mængder materiale og finde de vigtige kornpollen. Hvis de altså er der.

»Normalt, når man undersøger prøver for pollen, så forstørrer man det 500 gange op i et mikroskop. Så kan man se alting tydeligt, både kornpollen, men også pollen fra træer og urter. Men fordi kornpollen er langt større end de andre typer pollen, kan vi identificere dem, selvom vi kun forstørrer prøven 100 gange«, siger Kevin Edwards.

Han forklarer, at han og de andre Aberdeen-forskere først laver de normale optællinger ved 500 ganges forstørrelse, for at se hvilke planter der groede i et område, så de kan finde ud af, hvordan landskabet så ud. Bagefter skruer de ned til 100 ganges forstørrelse og gennemgår massevis af prøver, hvor de kun leder efter de store kornpollen.

På den måde undgår de at overse noget.

Store mængder pollen tager en evighed at tælle

Fordi der findes store mængder pollen i selv en lillebitte prøve, er den mængde af materiale, som forskerne normalt gennemgår for at få en ide om landskabets udseende, ikke ret stor. Det gør, at de sjældne kornpollen kan undslippe, hvis forskerne ikke er på vagt, fortæller Kevin Edwards og nævner et eksempel fra Shetlandsøerne:

»På Shetlandsøerne undersøgte vi et område, hvor der, med de normale metoder, ikke var spor efter landbrug lokalt. Men rent arkæologisk havde vi bevis for, at de forarbejdede korn. Så teorien var, at kornet blev dyrket mere egnede steder på Shetlandsøerne og så transporteret hen til det område, vi undersøgte.«

»Men ved at skrue ned for forstørrelsen i mikroskopet, fik vi mulighed for at gennemgå mange flere prøver. Og da vi gjorde det, dukkede der kornpollen op. På den måde dokumenterede vi, at der blev dyrket landbrug lokalt. Lige fra Bronzealderen, frem til Vikingetiden og videre op til i dag.«

Pollen fra korn ligner marehalm

Kevin Edwards fortæller, at det er en stor hjælp for forskerne, at de nu kan gennemgå et meget større materiale på meget kortere tid.

Men det betyder ikke, at jagten på kornpollen er blevet let og ligetil. Der findes nemlig en plante, der er en torn i øjet på enhver kornsøgende pollenforsker: Marehalm.

De fleste har set den vilde plante gro langs de danske kyster, og mærket hvordan den stikker, hvis man har bare tæer.

Marehalm er, ligesom alle kornsorter, en slags græs, og pollen fra marehalm ligner på en prik de ellers let genkendelige kornpollen:

»Du er nødt til at være meget forsigtig, for netop marehalmpollen er berømt for at kunne forveksles med pollen fra korn,« siger Aberdeen-professoren og fortsætter:

»Det, man normalt gør, er at tage prøver fra områder langt fra kysten, for marehalm er en kystplante, og derfor er det ikke sandsynligt, at marehalmpollen findes langt fra kysten.«

På Færøerne er du altid tæt på kysten

Men lige præcis på Færøerne er pollenforskerne særligt plaget af problemet med marehalm.

Peter Steen Henriksen, der er arkæobotaniker på Nationalmuseet og specialist i fortidens landbrug, sætter sagen på spidsen og fortæller, hvorfor marehalmen er så problematisk for de skotske forskere:

»På Færøerne er alt kystnært. Og selv hvis det ikke var, kunne man alligevel ikke udrydde tvivlen helt, for mennesker kan have høstet marehalmen ude ved kysten og taget den med længere ind i landskabet, fordi kernerne i princippet kan spises,« siger han og fortsætter:

»Der er historisk belæg for, at man på Island i 1800-tallet har været ude og høste marehalm og tæsket det, fordi man ikke havde noget korn. Kernerne er ikke ret store, men hvis du ikke har andet, kan det måske godt bruges,« funderer han og fremviser en pose fyldt med aksene fra marehalm, som han hentede med hjem til laboratoriet fra Grønland sidste sommer.

Det er hårdt arbejde at bruge marehalm i stedet for korn

Marehalmen tog Peter Steen Henriksen med hjem for selv at forsøge sig med at tærske det og finde ud af, hvor stort et udbytte marehalmen giver:

»Kernerne er ligeså lange som korn, de er bare meget tyndere, og så vejer de kun en tiendedel af, hvad et korn vejer. Samtidig er der mindre næring i marehalm sammenlignet med korn, for skal-lagene udgør en større del i forhold til stivelsen, der er indeni. Så næringsværdien i et kilo marehalmkerner er måske kun den halve af næringsværdien i et kilo byg.«

Den danske arkæobotaniker forklarer, at man skal høste rigtig meget marehalm for at få noget ud af det. Men at man godt kan koge en sig en skål marehalmgrød eller brygge sig en marehalmøl, hvis bare man har mandetimer nok, og man ikke har et bedre alternativ.

Marehalm får nemmere et lift med vinden

Oveni det hele fortæller Peter Steen Henriksen, at der er én vigtig forskel på marehalm og korn, som gør det hele endnu mere besværligt.

De store pollen fra græsarter, uanset om de er fra vild marehalm eller fra fremavlet korn, er tunge og flyver ikke så langt med vinden, som pollen fra urter og småblomster. Men mere af den vilde snydepollen end af den ægte kornpollen får mulighed for en flyvetur i brisen:

»Korn blomstrer, modsat marehalm, inde under avnerne. Det betyder, at der ikke kommer nær så meget pollen ud. Det meste pollen bliver inde avnerne og kommer først ud, når du tærsker kornet.«

Pollen er ikke et bevis, men en god indikation

Derfor mener han også, at selvom de Færøske pollenfund åbner for ideen om landbrug på øerne, længe før vi troede, så er pollen alene ikke nok:

»Pollen er en god indikation, men uden selve kornene kan vi ikke vide det med sikkerhed.«

Uanset hvad, har både de skotske og de danske forskere fået blod på tanden.

Måske var der virkelig mennesker og landbrug på Færøerne, før vikingerne ankom. Aberdeen-forskernes pollenfund tyder på det, men et endeligt svar kræver flere og bedre prøver og mere forskning.

Derfor smider vi Kevin Edward og Peter Steen Henriksen tilbage til deres prøver i laboratorierne, så de kan fortsætte deres arbejde, og vi en gang for alle, kan få styr på Færøernes fortid.

I mellemtiden holder Videnskab.dk skarpt øje med forskerne og vender tilbage, så snart der er nyt.