»Rusland er i dag blevet et klassisk personcentreret diktatur,« siger Tore Wig til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Han er professor i statskundskab ved Universitetet i Oslo og har specialiseret sig i politik i diktaturer.
»Kredsen af rådgivere omkring Putin er blevet stadig mindre, og den er formentlig meget lille nu.«
Diktatorer begår ofte denne fejl
»I de seneste år har Putin udviklet sig i tråd med, hvad vi har set i mange andre diktaturer gennem historien,« siger Tore Wig.
»Han omgiver sig med folk, der fortæller ham, hvad de tror, han ønsker at høre. Få eller ingen tør sige ham imod.«
Sådanne diktatorer begår ofte denne fejl, påpeger Tore Wig.
»En invasion af nabolandet Ukraine er jo vanvid. Men hvis du har en masse dårlig information fra dine underordnede, så har du lettere ved at træffe dumme valg.«
Samtidig er Putins beslutninger også tydeligt præget af hans ideologiske syn på Ruslands rolle i forhold til nabolandene, påpeger Tore Wig.
Bliver mere isoleret
Sidste mandag fik vi et sjældent indblik i, hvordan Putin opretholder kontrollen.
Under et direkte møde i Ruslands Sikkerhedsråd sad Putin selv bag et stort skrivebord. Resten af Sikkerhedsrådet sad i den anden ende af en enorm sal.
Derfra presser han den stammende efterretningschef Sergey Naryshkin til at gå med til, at Rusland anerkender udbryderrepublikkerne Luhansk og Donetsk.
Vil spænde ben for demokratiet
Tore Wig har ikke meget tiltro til, at det er Ruslands frygt for egen sikkerhed og for NATO, der står bag angrebet på nabolandet.
»Invasionen handler nok allermest om at forhindre det vigtige naboland Ukraine i at bevæge sig endnu længere i en demokratisk retning.«
Tore Wig mener, at Putins frygt er, at Ukraine bliver et demokratisk og vestligt orienteret land, som det er sket med lande som Litauen, Estland og flere andre.
»Denne frygt bunder i, at Putin ved, at en sådan udvikling i Ukraine kan være en alvorlig trussel mod hans eget regime i Rusland, siger Tore Wig.
Diktaturforskeren ved Universitetet i Oslo ser også en klar sammenhæng mellem det, der sker nu, og det tidligere Sovjetunionen.
Dengang ville diktaturet også i udpræget grad styre udviklingen i nabolandene.
En gammeldags krig
Lande, der angriber andre lande for at fratage dem territorier, har i årtier nu været noget, som hovedsagligt hørte fortiden til.
Langt de fleste krige og konflikter i nyere tid har været borgerkrige eller opstande inden for ét lands grænser.
»Demokratier går sjældent i krig mod hinanden. Krige mellem lande handler enten om, at et diktatur angriber et demokrati, eller at to diktaturer bekriger hinanden,« siger Tore Wig.
Invasionen af Ukraine er således et klart brud på tendensen i international politik, hvor vi har bevæget os i en stadig mere fredelig retning.
»Demokratiet har efter den kolde krig vokset og udviklet sig stort set over hele verden. Der har været tilbageslag, men det er stadig hovedtendensen,« siger Tore Wig.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
