Forsker: »Rusland er blevet et klassisk diktatur«
Vladimir Putin omgiver sig med færre og færre rådgivere. De, der er tilbage, fortæller Putin, hvad de tror, ​​han ønsker at høre, ifølge diktaturforsker.
Ukraine Rusland Putin diktator cyberangreb krig

»Invasionen handler nok mest om at forhindre det vigtige naboland Ukraine i at bevæge sig endnu længere i en demokratisk retning,« siger Tore Wig, som er professor i statskundskab ved Universitetet i Oslo. (Shutterstock)

»Invasionen handler nok mest om at forhindre det vigtige naboland Ukraine i at bevæge sig endnu længere i en demokratisk retning,« siger Tore Wig, som er professor i statskundskab ved Universitetet i Oslo. (Shutterstock)

»Rusland er i dag blevet et klassisk personcentreret diktatur,« siger Tore Wig til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Han er professor i statskundskab ved Universitetet i Oslo og har specialiseret sig i politik i diktaturer.

»Kredsen af ​​rådgivere omkring Putin er blevet stadig mindre, og den er formentlig meget lille nu.«

Diktatorer begår ofte denne fejl

»I de seneste år har Putin udviklet sig i tråd med, hvad vi har set i mange andre diktaturer gennem historien,« siger Tore Wig.

»Han omgiver sig med folk, der fortæller ham, hvad de tror, ​​han ønsker at høre. Få eller ingen tør sige ham imod.«

Sådanne diktatorer begår ofte denne fejl, påpeger Tore Wig.

»En invasion af nabolandet Ukraine er jo vanvid. Men hvis du har en masse dårlig information fra dine underordnede, så har du lettere ved at træffe dumme valg.«

Samtidig er Putins beslutninger også tydeligt præget af hans ideologiske syn på Ruslands rolle i forhold til nabolandene, påpeger Tore Wig.

Bliver mere isoleret

Sidste mandag fik vi et sjældent indblik i, hvordan Putin opretholder kontrollen.

Under et direkte møde i Ruslands Sikkerhedsråd sad Putin selv bag et stort skrivebord. Resten af ​​Sikkerhedsrådet sad i den anden ende af en enorm sal.

Derfra presser han den stammende efterretningschef Sergey Naryshkin til at gå med til, at Rusland anerkender udbryderrepublikkerne Luhansk og Donetsk.

Vil spænde ben for demokratiet

Tore Wig har ikke meget tiltro til, at det er Ruslands frygt for egen sikkerhed og for NATO, der står bag angrebet på nabolandet.

»Invasionen handler nok allermest om at forhindre det vigtige naboland Ukraine i at bevæge sig endnu længere i en demokratisk retning.«

Tore Wig mener, at Putins frygt er, at Ukraine bliver et demokratisk og vestligt orienteret land, som det er sket med lande som Litauen, Estland og flere andre.

»Denne frygt bunder i, at Putin ved, at en sådan udvikling i Ukraine kan være en alvorlig trussel mod hans eget regime i Rusland, siger Tore Wig.

Diktaturforskeren ved Universitetet i Oslo ser også en klar sammenhæng mellem det, der sker nu, og det tidligere Sovjetunionen. 

Dengang ville diktaturet også i udpræget grad styre udviklingen i nabolandene.

En gammeldags krig

Lande, der angriber andre lande for at fratage dem territorier, har i årtier nu været noget, som hovedsagligt hørte fortiden til. 

Langt de fleste krige og konflikter i nyere tid har været borgerkrige eller opstande inden for ét lands grænser.

»Demokratier går sjældent i krig mod hinanden. Krige mellem lande handler enten om, at et diktatur angriber et demokrati, eller at to diktaturer bekriger hinanden,« siger Tore Wig.

Invasionen af ​​Ukraine er således et klart brud på tendensen i international politik, hvor vi har bevæget os i en stadig mere fredelig retning.

»Demokratiet har efter den kolde krig vokset og udviklet sig stort set over hele verden. Der har været tilbageslag, men det er stadig hovedtendensen,« siger Tore Wig.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk