Alle store civilisationer i historien har én ting til fælles

Historiske og arkæologiske fund viser, at alkohol var en integreret del af kulturen i både oldtidens Mesopotamien, faraoernes Egypten og antikkens Grækenland.

Det samme gjaldt i kejsernes Kina samt i mayaernes og inkaernes riger i Amerika – for slet ikke at nævne det romerske imperium.

I det, der muligvis er den ældste civilisation af alle, Sumer-riget i det nuværende Irak, spillede øl en central rolle, både som offer til guderne og som betaling til arbejdere.

Øl blev også uddelt ved fester: Dels for at styrke fællesskabet, dels for at sikre ledernes magt.

I det berømte sumeriske Gilgamesh-epos, som er verdens ældst bevarede litterære værk, fortælles historien om den menneskelignende figur Enkidu fra vildmarken. Han får øl, så han kan blive et civiliseret menneske.

Druk-hypotesen

En forskergruppe ved Max Planck Instituttet i Tyskland har nu for første gang undersøgt en hypotese om oldtidssamfund, der populært går under navnet 'druk-hypotesen'.

Hypotesen blev kendt af mange gennem filosofen Edward Slingerlands populære bog 'Drunk: How We Sipped, Danced, And Stumbled Our Way To Civilization', udgivet i 2021.

Men teorien er faktisk langt fra ny.

Den norske historieprofessor Bjørn Qviller (1942-2004) ved Universitetet i Oslo var inde på meget af det samme i sin bog 'Rusens historie' fra 1996.

Professor Bjørn Qviller fandt, at både lederskab og social lagdeling i antikkens græske bystater udsprang af drikkegilder; de såkaldte symposier.

Gæstebud og drikkefællesskaber i det gamle Grækenland gav ifølge Bjørn Qviller grobund for både demokrati og aristokrati.

Alkohol blev også brugt af grækerne til at mobilisere folk til fælles militær indsats.

Og ikke mindst, påpegede Bjørn Qviller, gjorde alkoholen det muligt at træffe politiske beslutninger i bystater som det gamle Athen.

Han trak desuden paralleller til oldnordisk, islandsk, keltisk og polynesisk kultur.

»Druk-hypotesen er virkelig spændende. Men indtil nu er den ikke blevet testet kvantitativt på tværs af kulturer,« siger forsker Václav Hrnčíř fra Max Planck Instituttet i en pressemeddelelse.

Han peger på det problem, arkæologerne har med at finde spor efter alkohol.

Et andet problem er, at det kun er de mest avancerede oldtidssamfund, der har efterladt sig skriftlige kilder.

For at imødegå disse udfordringer har forskerne bag studiet i stedet anvendt forskellige statistiske modeller.

På den måde kunne de undersøge forskellige forklaringer på fremkomsten af komplekse samfund og de store civilisationer i oldtiden og antikken.

Landbruget var vigtigere

De tyske forskere understreger i deres studie, at produktionen af øl og vin kun var én af flere faktorer bag udviklingen af de tidligste civilisationer.

For eksempel har opfindelsen af landbruget uden tvivl spillet en vigtigere rolle end alkohol.

Samtidig peger resultaterne dog på en sammenhæng mellem alkohol og udviklingen af komplekse samfund i fortiden, både socialt og politisk.

Eliten brugte alkohol

Forskerne fandt en positiv sammenhæng mellem tilstedeværelsen af fermenterede drikke som øl og vin og en højere grad af politisk kompleksitet i de gamle civilisationer.

Men effekten var kun moderat, når forskerne tog højde for andre vigtige faktorer bag civilisationernes udvikling, især fremvæksten af landbruget.

De tyske forskere mener, at det især handlede om, at de politiske eliter brugte alkohol som et redskab til at mobilisere arbejdskraft.

De brugte også alkohol til at skabe alliancer og til at styrke deres egen magt og autoritet.

Alkohol fungerede altså som en slags socialt lim i samfundet.

Forskerne påpeger, at deres studie især har fokuseret på den sociale og økonomiske rolle, som lav-alkoholiske drikke – først og fremmest øl – spillede.

I dag, hvor alkohol findes i ubegrænsede mængder, også i form af stærk spiritus, forbindes drikkeri oftere end tidligere med et ensomt og isoleret liv.

Dermed kan faren ved alkoholforbrug i nogle tilfælde opveje de potentielle sociale fordele, som alkoholen havde i fortiden, vurderer forskerne.

Knut Ødegård er professor i græsk og romersk arkæologi og historie ved Universitetet i Oslo.

»Jeg synes, de tyske forskeres konklusion lyder sandsynlig,« siger han.

Knut Ødegård finder det også lidt sjovt, at påstandene fra hans afdøde professor-kollega Bjørn Qviller ved UiO nu bliver bekræftet i et større studie.

»At alkohol har civilisationdannende effekter i gamle kulturer, er jo ikke noget helt ukendt for os, der forsker på området.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.