Der er en neandertaler i os alle

Så kan vi godt begynde at forlige os med den indre neandertaler. Et stort internationalt hold af forskere har kortlagt et udkast til hele neandertalerens arvemateriale og kan nu afsløre, at du og jeg vi er alle en lille del neandertaler - cirka 1-4 procent af vores arvemateriale stammer fra neandertalere.

Men ikke nok med det. Forskerne kan også stille skarpt på et lille antal gener og områder i arvematerialet, der har været særligt vigtige i vores udviklingshistorie i forhold til neandertalernes udviklingshistorie og dermed hjælpe med at forstå, hvad der gør os mennesker til mennesker.

»Det her er så spændende, fordi neandertalerne er vores nærmeste slægtninge og med genomet kan vi nu begynde at definere, hvad der genetisk set gør alle nulevende mennesker unikke,« siger professor Svante Pääbo fra Max Planck Instituttet i Leipzig, Tyskland, som har ledet arbejdet.

Forskningen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science og er den foreløbige kulmination af fire års intenst arbejde.

Leder efter genetikken bag kunst og religion

Neandertalerne menes at stamme fra en gren af vores fælles forfædre, der udvandrede fra Afrika og indtog Europa og Lilleasien, hvor de tilpassede sig istidsklimaet og udviklede sig til den form af mennesker vi kalder neandertalere.

Det nye studie peger på, at vores linjer splittede for 270-440.000 år siden og det interessante ved arvematerialet er, at neandertalerne er langt tættere beslægtet med mennesker, end vores nærmeste nulevende slægtning, chimpansen, der menes at være splittet fra vores linje for ca. 6,5 mio. år siden.

Da menneskets og chimpansens arvemateriale allerede er kortlagt, vil forskerne med neandertalernes arvemateriale ikke bare kunne se, hvor vi skiller os ud fra menneskeaberne, men også hvor vi skiller os ud fra andre menneskearter.

Det er her Pääbo så at sige håber at finde den genetiske kilde til abstrakt tankegang, teknologi, kunst, religion, agerbruget, civilisationen, skriftsproget, religion osv. som adskiller os fra alle andre levende væsner.

Fandt tre knogler med dna

Forskerne begyndte med at endevende europæiske museer for neandertalknogler, som de kunne udvinde arvemateriale fra. Blandt knap 30 knogler fandt de 3 lårbensknogler fra Vindija-hulen i Kroatien, som alle indeholdt neandertal-dna. Knoglerne er dateret til mellem 38.000 og 45.000 år gamle, så i sig selv er det imponerende, at der overhovedet er dna tilbage.

»Indtil for nyligt troede jeg det ville være umuligt i hvert fald i min levetid,« siger Pääbo.

Men ligesom med kortlægningen af det første fortidsmenneske, Inuk, for blot 3 måneder siden, har Pääbo draget fordel af en revolution af dna-teknologierne. Indenfor bare 5 år er det nærmest blevet muligt at kortlægge dna, hvis blot et enkelt molekyle har overlevet.

I de tre knogler finder forskerne i gennemsnit 1-2 pct. neandertal-dna nedbrudt til små stumper på 40-55 dna-baser, som de efterfølgende har puslet på plads med det menneskelige genom som skabelon. I alt er det lykkedes at kortlægge 60 procent jævnt fordelt ud over alle kromosomerne.

Hver af baserne er kortlagt 1,3 gange i gennemsnit.

Det vil sige, at der stadig er stor risiko for, at den enkelte base bliver rettet, efterhånden som forskerne i de næste to-tre år når op på de 10-20 ganges dækning, man skal have for at være sikker på, at der ikke er sket en fejl.

Dna-forskelle på kognitiv udvikling

Selv om det kun er ved begyndelsen, kan forskerne allerede nu sammenligne med det menneskelige genom. Her finder de 212 større bidder blandt vores kromosomer, der ser ud til at have været særligt vigtige for vores evolution og derfor hurtigt er udbredt til hele populationen efter splittet med neandertaleren.

Blandt de 20 største stykker finder de tre, der tankevækkende nok indeholder gener, som man ved er vigtige for vores kognitive udvikling. Det er gener, som, hvis de er muteret, kan give problemer som autisme, skizofreni og Down-syndrom. Et andet stykke indeholder et interessant gen, RUNX2, som påvirker knoglevæksten af blandt andet kraniet, brystkassen og kravebenet, som man ved er karakteristiske forskelle på neandertalere og mennesker.

De finder også 83 gener, der hos chimpansen og neandertaleren er ens, men hos mennesket har fået en lille forandring (mutation), som kan være en vigtig biologisk forandring, der er med til at definere mennesket.

»Det er et virkelig stort skridt fremad,« siger en af forfatterne, Richard Green, som er post-doc i Pääbos laboratorium.

»Nu ved vi præcis, hvor der er sket ændringer og næste skridt er så en egentlig molekylær karakterisering af hvad det betyder.«

Lever videre i dag

Professor Eske Willerslev fra Grundforskningscenter for GeoGenetik ved Københavns Universitet medgiver, at det er et skridt på vejen, som er med til at stille skarpt på vigtige områder, men han er skeptisk mht. hvad de egentlig kan vise frem før genomet er bedre dækket.

»Jeg vil mene man i hvert fald skal have en 10 gange dækning,« siger Willerslev.

Til gengæld er han meget begejstret for den anden del af studiet, hvor forskerne viser, at alle mennesker udenfor Afrika har 1-4 procent neandertal-dna, hvorfor man i en vis forstand kan sige, at neandertalerne aldrig uddøde, men lever videre inden i mennesker i dag.

»Den del, synes jeg, er super cool,« siger Willerslev.

Møde mellem neandertalere og moderne mennesker

Her har Pääbo og kolleger kortlagt arvematerialet fra fem nulevende mennesker fra hhv. Frankrig, Kina, Ny Guinea, Syd og Vest Afrika.

Ved at sammenligne arvematerialet indbyrdes og med neandertalernes arvemateriale opdager forskerne, at de to afrikanere har mindre til fælles med neandertalerne end de tre repræsentanter udenfor Afrika.

Med genomet kan vi nu begynde at definere, hvad der genetisk set gør alle nulevende mennesker unikke

Professor Svante Pääbo

Disse tre deler til gengæld 1-4 pct. mere DNA med neandertalerne, hvilket nemmest kan tolkes som om alle mennesker udenfor Afrika er efterkommere af et møde mellem neandertalere og moderne mennesker fra Afrika. Det har formentlig fundet sted i Mellemøsten for 50-80.000 siden, hvor de moderne mennesker fra Afrika stødte på neandertalere inden deres efterkommere koloniserede resten af kloden.

Rører ved fordomme

»Det er jo interessant for vores syn på at være menneske,« siger Eske Willerslev og peger på, at man historisk har betragtet både afrikanere og neandertalere som grove, dumme og lavere rangerede.

»Pludselig løber os, der sagde det, rundt med noget neandertal i os mens de, der altid kommer ud som nummer chok i alverdens intelligenstest, faktisk er de avancerede. Der rører det ved noget.«

Det er kun startskuddet

Og det er kun begyndelsen.

I følge både Pääbo og Willerslev venter der os meget mere i de næste 2-3 år, hvor neandertalerens genom bliver kortlagt til bunds samtidig med at andre gamle mennesker - både 4-10.000 år gamle moderne mennesker og 30-50.000 år gamle hulemennesker - bliver kortlagt og en lang række af nulevende mennesker får deres arvemateriale kortlagt.

»Det her er kun startskuddet, som viser, at det kan lade sig gøre,« siger Willerslev.

»Den information, vi vil få ud af det her, vil helt sikkert ændre vores billede af hvordan menneskets udvikling foregik. Både den tidlige udvikling som med neandertaleren og også den senere evolution som, hvordan Amerika blev befolket.«