Det har længe været forbundet med noget smertefuldt, når vi skal give afkald på vores hårdt tjente kontanter.
Også historisk set har forskning fundet, at forbrugerne havde en tendens til at bruge færre penge, når de betalte kontant, end når de brugte et betalingskort.
I et studie fra begyndelsen af 2000'erne, hvor forbrugerne blev observeret, mens de brugte henholdsvis kontanter eller kreditkort, brugte kontant-gruppen færre penge. Dette fund blev bekræftet i samme studie ved at granske forbrugernes indkøbskvitteringer.
Højere 'betalingsvillighed' med kort end kontanter
Evidens peger også på, at betalingsvilligheden (det maksimale beløb, en forbruger er parat til at betale for et produkt eller en tjeneste) traditionelt har været højere for betalingskort end kontanter.
'Betalingssmerteeffekten' ('pain of payment effect' – som er det psykologiske ubehag ved at skille sig af med penge i betalingsøjeblikket) når ubehaget er forbundet med kontanter, er blevet tilskrevet kontanternes fysiske og håndgribelige egenskaber i forhold til betaling med et kreditkort.
Det er endda blevet foreslået, at 'smerten' eller kvalerne ved at betale sætter skår i glæden ved forbruget, når betaling og forbrug sker inden for kort tid, og betaling med kontanter er mere materielt og visuelt.
Kontanter aktiverer hjernens smertecenter
Faktisk har brugen af fysiske kontanter vist sig at aktivere smertecentret i hjernen. En del forskere er dog mere skeptiske.
De mener, at opfattelsen af smerte i stedet skyldes en manglende belønningsrespons – hvor hjernen forbinder en handling med følelser af glæde og nydelse. Denne respons bliver i langt højere grad aktiveret af kreditkort end af kontanter.
Mobilbetaling (for eksempel med en telefon eller et smartur) har også vist sig at påvirke udgifterne på samme måde som ved brug af kredit- eller betalingskort. Det vil sige, at forbruget havde en tendens til at være højere ved brug af mobilbetalinger end kontantbetaling.
Betalingsnotifikationer fremkalder smerte
Senere studier har dog fundet denne effekt mellem kort eller mobilbetaling og kontanter bliver svagere med tiden, hvilket peger på, at forbrugerne er blevet mere vante til ikke-kontante betalingsmetoder.
En anden årsag kan være notifikationerne om forbrug og kontosaldi, der lyser op på forbrugerens ur eller telefon efter betaling.
Et studie viser, at betalingsnotifikationer kan fremkalde smerte ved betaling på samme måde, som kontanter. Det vil sige, at forbrugerne nu har en tendens til at bruge færre penge, når de får digitale betalingsnotifikationer, der viser et beløb på telefonen.
Min egen forskning fra Sverige understøtter resultaterne, der viser, at smerten ved at betale med kontanter sammenlignet med digitale metoder er vendt gennem årene.
Følte ikke, at kontanter påvirkede 'kassebeholdningen'
Kontantforbruget er faldende i mange lande, og Sverige er nærmest er kontantløst samfund, hvor færre og færre butikker i dag tager imod sedler og mønter.
I mit studie førte unge forbrugere i alderen 20 til 26 år dagbog over deres betalinger. Mange røbede, at de ikke opfattede det, som om det påvirkede deres samlede 'kassebeholdning', når de betalte kontant, fordi det ikke dukkede op på deres overførselshistorik eller kontoaktivitet.
Desuden fik de heller ikke en 'advarsel' i form af en notifikation på deres telefon. Men når de betalte med mobilapps, var kontoaktiviteten mere synlig. Den dukkede op med det samme på skærmen, så forbrugerne kunne holde styr på deres køb og kontosaldo.
Nogle af deltagerne i studiet sagde ting som:
»Jeg bruger sjældent kontanter, kun hvis jeg får dem i gave. Så prøver jeg at komme af med det hurtigst muligt.«
»Jeg har kontanter i min pung, men jeg tænker egentlig aldrig på at bruge dem.«
»Jeg er så dårlig til at holde styr på kontanter, det er ligesom gratis penge for mig, fordi de ikke kan ses på min bankkonto.«
Kommentarer som disse indikerer, at kontanter muligvis bør overføres til en kontantløs betalingsmetode, hvis de skal blive opfattet som rigtige penge for en yngre demografisk gruppe. Det tyder på, at 'betalingssmerten' påvirker generationerne forskelligt, afhængigt af vaner og teknologi.
'Rigtige' penge
Fordi tidligere forskning har vist, at forbrugsniveauet har en tendens til at være højere med kontantløse metoder, kan det være, at butiksejere skal tænke på måder at fremme muligheder for betaling uden brug af rede penge.
Det kan dog også resultere i, at de går glip af salg, når unge forbrugere gerne vil af med deres kontanter.
Indtil videre er kontanter i en kuvert stadig en julegavetradition fra ældre bekendte eller slægtninge. Men måske er en digital pengegave mere passende, hvis giveren ønsker, at gaven skal opleves som 'rigtige' penge.
Hvem ved, det kan endda føre til et mere nøje planlagt køb af noget, der vil blive værdsat – frem for et impulskøb.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
