Hvad ligger til grund for penges værdi?

12-årige Marcus sidder i en sækkestol med 1.850 kr i sedler.

En af hver slags. Fra en 50’er til 1.000 kr.

De mange, farverige pengesedler har fået spørgsmålene til at stille sig i kø i hovedet på den unge fyr, der er et nysgerrigt medlem af Videnskabsklubben, og som du kan møde i toppen af artiklen.

For hvad ligger egentlig til grund for pengenes værdi? Og er materialet, penge er lavet af, mere eller mindre værd end pengenes værdi?

For at besvare Marcus’ spørgsmål, har vi på Videnskab.dk allieret os med professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Peter Løchte Jørgensen.

Han har netop udgivet bogen ‘Penge’, der er en del af Aarhus Universitetsforlags Tænkepauser-serie. Sagt med andre ord så er han den helt rette til at gøre os alle sammen klogere.

»Det er gode spørgsmål,« indleder Peter Løchte Jørgensen.

Men for at forstå pengenes værdi i dag, skal vi først tage et kig på fortiden, forklarer han.

En hurtig (økonomisk) historietime

Længe før vi havde femmere, tiere og tyvere liggende i sparegrisen, og før man kunne se ens banksaldo på sin telefon, var penge noget, der i sig selv havde værdi.

»De første penge, man brugte, var varepenge. Altså penge var noget værd. Det var ting, som folk mente havde en værdi i sig selv, såsom guld, sølv, perler og korn,« fortæller økonomiprofessoren.

»Det, der gjorde, at folk tog imod dem, var, at de repræsenterede en værdi i sig selv.«

Derfor var det også ædelt metal man brugte, da kongen af Lydien (området, der i dag er kendt som det vestlige Tyrkiet) slog den første mønt for cirka 2.700 år siden.

Men det viste sig med tiden at være både upraktisk og farligt, at handelsrejsende skulle bære store værdimængder fysisk på sig. Og i Sverige, hvor man i perioder lavede mønter af det knap så værdifulde metal kobber, var der flere mønter, der vejede op mod 20 kilo, hvilket gjorde det vanskeligt for svenskerne at handle.

»Så fandt man på at lave det, man kalder for repræsentative penge (i midten af 1600-tallet, red.), hvor man skrev ned på et stykke papir, at papiret repræsenterede en værdi som 100 gram kobber eller 10 kilogram korn,« forklarer han.

Man opbevarede den bagvedliggende fysiske vare centralt i en bank, og så kunne ejeren af papiret til enhver tid gå ned i banken og gøre krav på at få varen udleveret.

Sidste stop i historiefortællingen er den situation, vi lever under i dag.

For med oprettelsen af centralbankerne skete noget nyt.

Centralbankerne er et lands bank, der blandt andet har til opgave at administrere et lands pengemængde. Det betyder, at Nationalbanken er Danmarks bank, da den blev bygget i 1818. Det er dem, der laver de pengesedler og mønter, vi handler med – når vi altså ikke bruger elektroniske betalingsmuligheder.

Centralbankerne kom også med tiden til at mene, at det var for upraktisk, at enhver havde ret til at møde frem i banken med deres repræsentative penge og gøre krav på at få udleveret for eksempel guld eller sølv.

»Derfor overgik centralbankerne til at udstede det, man kalder for fiat-penge. Altså penge, man ikke kan få indløst, og som kun er noget værd, fordi centralbanken og de lovgivende myndigheder har sagt, at sådan skal det være, og fordi der således er tillid til, at man rent faktisk kan gå ud og bruge dem i forretninger,« forklarer økonomiprofessoren.

På latin betyder fiat ‘lad det ske’. Det hentyder til, at indførelsen af fiatpenge ofte er sket gennem lovgivninger eller dekreter.

Den tillid til pengene kan kun lade sig gøre, fordi regeringer lovgiver om pengene. Såsom at vi i Danmark siger, at det kun er Nationalbanken, der må udskrive penge, og at forretninger skal tage imod dem.

»Værdien af penge er et mere subtilt spørgsmål, som handler om priser på markedet og den økonomiske politik, der bliver ført,« forklarer Peter Løchte Jørgensen.

Når økonomiprofessoren kalder værdien af penge for ‘subtilt’, handler det formentligt om, at der er mange forskellige faktorer, der spiller ind i værdiansættelsen af penge.

Her er nogle af dem:

1. Udbud og efterspørgsel på varer fra forskellige lande

Valutamarkedet spiller ind, når penge skal værdiansættes i forhold til hinanden. Her er det udbud og efterspørgsel, der dikterer, hvor meget en valuta er værd i forhold til en anden.

Det kan for eksempel være, at danske virksomheder ønsker at købe varer i Polen, da de er billigere end i Danmark.

For at kunne købe de polske varer, skal de danske virksomheder veksle deres penge til den polske valuta zloty, hvilket får efterspørgslen få værdien af zloty til at stige, mens den danske krone falder i værdi.

2. Renter

Også renteforskellen har en påvirkning på værdien af en valuta.

Hvis Danmark tilbyder en højere rente på obligationslån end andre, lignende lande, vil investorerne hellere investere i Danmark, som også får værdien af den danske krone til at stige.

3. Økonomiske politikker og love

Regeringer vedtage love om, at forretninger skal tage imod visse valutaer og betalingsmåder.

Derudover kan regeringer og stater gennem blandt andet finans- og pengepolitik forsøge at styre økonomien i landet.

Finanspolitik piller ved indtægter og udgifter for staten, og den kan bruges til at udligne perioder med lav- og højkonjunktur.

Blandt andet ved at hæve eller sænke skatten eller øge eller sænke de offentlige udgifter.

Når der er enighed om finanspolitikken, stemmes der om en finanslov i Folketinget.

Pengepolitik går ud på at forsøge at kontrollere renteniveauet, hvilket på kort sigt kan påvirke økonomien i et samfund.

Både penge- og finanspolitik kan påvirke inflationen i et land. Og går alt galt, kan det føre til det, der er værre.

Når alt går galt

Hvis et land fører tvivlsomme økonomiske politikker, har problemer med at finansiere sine offentlige udgifter og forsøger at løse problemet ved at tænde for printeren i centralbankens produktionshal, kan der hurtigt opstå problemer.

»Hvis en centralbank misbruger sin opgave ved uhæmmet at trykke penge for at betale sine udgifter, kommer der for mange penge ud i økonomien, hvilket betyder, at der kommer en inflation,« forklarer Peter Løchte Jørgensen

Inflation betyder kort fortalt, at der er generelle prisstigninger på varer og tjenesteydelser, faldende købekraft (som er et udtryk for, hvor meget man kan købe for en sum penge, red.) og en af årsagerne kan skyldes, at der er for mange penge i omløb

Det er faktisk det, man ser i det sydamerikanske land Venezuela, hvor inflationen er så høj, at der er tale om det, man kalder for hyperinflation. Det betyder, at inflationen er på over 50 procent om måneden.

Der er sikkert også nogen, der kan huske historietimerne om den tyske hyperinflation i 1930’erne efter første verdenskrig, der lagde Tyskland i økonomiske ruine, så tyskerne nærmest skulle fylde en trillebør med penge for at købe et franskbrød.

»Tyskerne trykte penge på livet løs, og så kom der en hyperinflation. Så faldt købekraften og tingene blev dyrere. Det var til tider nærmest bedre at bruge pengesedlerne som brændsel eller som tapet, end som at bruge dem som betalingsmiddel,« fortæller økonomiprofessoren.

Hvad bringer fremtiden?

Det bliver spændende at se, om vi på et tidspunkt i samfundet helt dropper kontanter og i stedet benytter os af elektroniske løsninger.

Men ifølge Peter Løchte Jørgensen går der nok en del år endnu, før det bliver relevant.

Han fortæller nemlig, at Nationalbanken – altså Danmarks centralbank – vil udstede helt nye pengesedler om 4-5 år, samt at det for nyligt blev meldt ud, at Nationalbanken vurderede, at der stadigvæk kommer til at gå mange år, hvor der er kontanter i omløb i samfundet.

Årsagen er blandt andet, at der er mange borgere, der er afhængige af at kunne betale med kontanter, da de måske ikke har tilstrækkeligt digitalt kendskab eller lyst til at kunne tilgå andre betalingsmuligheder, som et digitalt dankort og lignende.

Med nye pengesedler og en sådan udmelding vurderer Peter Løchte Jørgensen ikke, at Nationalbanken har planer om at udfase kontanter indenfor den nærmeste fremtid.

Summa summarum

Pengene, der florerer i samfundet, er det, man kalder for ‘fiatpenge’, og deres værdi er ikke bundet op på noget, udover befolkningens tillid til centralbanken, lovgiverne og den generelle økonomi.

Af samme grund har materialet, pengene er lavet af, ikke den samme værdi som det, pengene repræsenterer. Det havde de i gamle dage, men med centralbankernes indtog, er det noget vi er gået væk fra. Og der er også derfor, at din 1.000 kr-seddel ikke er ti gange så stor som din 100 kr-seddel.

Værdien af penge er bestemt ud fra markedet og de politiske aftaler og love om økonomi, der indgås i Folketinget.

Som Peter Løchte Jørgensen formulerer det:

»Pengene har i dag ingen vareværdi. De er kun noget værd i det øjeblik, du giver dem fra dig, da nogen vil tage imod dem og give dig noget for dem.«

Vi siger tak til professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Peter Løchte Jørgensen for at dele ud af sin viden.

Vi siger også tak til 12-årige Marcus for de gode spørgsmål, der har gjort os alle sammen klogere på penge. Der er en t-shirt på vej til dig.