Briterne har skåret ned på kødforbruget, og forskning har sikret mere beskyttelse af Amazonas

Vi starter ugens opsamling i Storbritannien, hvor befolkningen har skruet ned for deres kødforbrug det seneste årti.

Faktisk er det daglige kødforbrug blevet reduceret med cirka 17 gram per person om dagen, indikerer et nyt studie, som er omtalt af BBC. Resultaterne viser, at det særligt er det røde kød, der vejer tungt i klimaregnskabet, som briterne vælger fra, mens de spiser en anelse mere hvidt kød.

En af forskerne bag det nye studie, Cristina Stewart fra University of Oxford, påpeger dog, at der er brug for at skrue yderligere ned for kødforbruget for at bremse klimaforandringerne.

»Enhver reduktion af kød kan have en betydning,« siger Cristina Stewart til BBC og kommer med et par gode råd til at reducere kødforbruget:

• Varierer dine retter, og prøv en ny vegetarisk opskrift.
• Reducering af portionsstørrelse: I en opskrift, der indeholder kød, for eksempel en bolognese, kan du reducere mængden af ​​kød og supplere det med linser og grøntsager.

Forskernes studie indikerer samtidig, at et klimamærke - som viser fødevarers klimaaftryk - kan være en måde at guide forbrugeren til at træffe mere klimavenlige valg ved køledisken.

Forskere baner vejen for naturbeskyttelse

En række forskeres benhårde feltarbejde har nu udmøntet sig i, at hele 57.000 kvadratkilometer af de frodige økosystemer i Amazonas er blevet fredet.

Det skriver Verdens Bedste Nyheder på baggrund af studie i tidsskriftet Science Advances.

Forskerne har i årene 2000-2016 været på feltarbejde i Perus Loreto-region, som er et af regnskovens mest artsrige områder.

Ved at kortlægge de mange tusinde kvadratmeter har forskerne gjort os klogere på arternes tilstand og kortlagt de vigtigste naturområder, skriver Verdens Bedste Nyheder.

Det arbejde har lagt kimen til, at 57.000 af de undersøgte 89.000 kvadratkilometer - hvilket er et område større end Danmark - efterfølgende blev udpeget og lavet til 11 nye beskyttede områder.

Lovgivning spænder ben for robotter

Robotter kan arbejde døgnets 24 timer, fjerne eller sprøjte mere præcist mod ukrudt og potentielt være med til at øge den globale fødevaresikkerhed.

Der er bare ét problem: Lovgivningen på områder halter gevaldigt efter, hvilket kan sætte en stopper for udviklingen af robotter i landbruget.

Det skriver Københavns Universitet på baggrund af et nyt studie. En af udfordringer er, at landmanden - ifølge EU-regler - konstant skal overvåge robotterne på stedet.

»Ligesom med traktorer og mejetærskere er der også betydelige stordriftsfordele ved at bruge robotter. Men sådan, som reglerne er nu, vil det primært være på de helt store landbrug, at det vil kunne betale sig at indføre dem i de kommende år, da de ellers vil være for dyre at overvåge,« siger lektor Søren Marcus Pedersen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, der er en af medforfatterne på studiet, ifølge Københavns Universitet.

»For at de små og mellemstore landbrug skal få gavn af robotterne, skal landmanden kunne overvåge flere robotter, for eksempel fra sit kontor, mens han laver andre administrative ting,« fortsætter han.

På baggrund af sin forskning mener Søren Marcus Pedersen godt, at EU kan lempe kravene omkring overvågning, så man baner vejen for flere robotter i landbruget, uddyber han til Københavns Universitet.

Penge til grøn forskning

280 millioner.

Det er, hvad Danmarks Frie Forskningsfond netop har uddelt til 55 grønne forskningsprojekter.

Idéerne tæller alt fra forskning i børns forhold til naturen, til hvordan staten kan foretage grønnere indkøb.

»Jeg har kun ros til den danske tilgang til grøn omstilling, hvor alle videnskabelige grene inviteres til at bidrage med løsningerne. Og det er muligt, fordi det grønne opslag både er åbent og bredt formuleret, og fordi vi har så mange dygtige forskere, der byder ind med deres bedste og mest nybrudsskabende ideer,« siger bestyrelsesformand Maje Horst i en pressemeddelelse.

Tang er fødevarernes ‘schweizerkniv'

Vi runder ugens overblik af med at fiske i egen andedam.

På Videnskab.dk skrev vi tidligere på ugen om dugfrisk forskning, der viser, hvordan tang kan bruges i kampen mod klimaforandringer.

Med som afsender står flere danske forskere, blandt andet professor Dorte Krause Jensen, som peger på flere fordele ved at få mere tang på tallerkenen.

»Udover at levere klimaløsninger og være sund at spise kan tang også bidrage til en bred vifte af produkter fra medicin over plastik til brændstof,« siger Dorte Krause Jensen, professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, i pressemeddelelse.

Derudover kan tang bruges til fødevarer, dyrefoder, materialer og meget mere. Vandplanten har ifølge forskerne blandt andet potentiale til:

• At nedbringe sult i hele verden
• Øge folkesundheden
• Reducere CO₂-udledningen fra vores fødevareproduktion
• Forbedre havmiljøet