Kæmper du med at tænke positivt? Forskning viser, at dårligt humør faktisk kan være brugbart

Behandlingen af psykisk sygdom sker ofte gennem psykiatrien, der benytter medicinske og biologiske behandlingsmetoder i kampen for et bedre mentalt helbred.

I det store hele har psykiatrien også fået overhalet psykoterapien, der hviler på ikke-biologiske tilgange så som samtaleterapi og rådgivning.

Undervejs i denne udvikling har psykoterapeuter søgt andre udfordringer, herunder at fokusere på at øge livsglæden hos mentalt raske personer, frem for at forsøge at lette byrden hos de, der lider.

Dette felt er kendt under navnet ’positiv psykologi' - en retningen, der i de seneste år har udviklet og udvidet sig, så det nu er brugbart ikke bare for psykologer, men også af socialarbejdere, coaches og forskellige ’new age’-terapeuter.

Men der er forskning, der peger på, at tilgangen har en slagside.

Fortrydelse, vrede og bekymring spiller vigtig rolle

Det måske mest udbredte råd, man kan få af en behandler eller lignende, der følger tankerne bag positiv psykologi, er at vi skal gribe dagen og leve i nuet.

Gør vi det, kan det hjælpe os til at være mere positive og undgå tre af de mest infame følelsesmæssige tilstande: Fortrydelse, vrede og bekymring.

Kort og godt peger den positive psykologi på, at vi skal undgå at fokusere for meget på fortrydelse og vrede omkring fortiden, såvel som bekymringer om fremtiden.

Det lyder umiddelbart som en let opgave - men menneskets psykologi er fra evolutionens side låst fast i fortiden og fremtiden.

Andre dyrearter har instinkter og reflekser, der hjælper dem med at overleve, mens menneskets overlevelse i høj grad afhænger af at lære og at planlægge. Du kan ikke lære uden at leve i fortiden, og du kan ikke planlægge uden at tænke på fremtiden.

Fortrydelse kan for eksempel medføre lidelse, når vi reflekterer over fortiden – men følelsen er en uundværlig mental mekanisme, der skal sikre, at vi lærer af vores egne fejl, så vi ikke begår dem igen.

Bekymringer om fremtiden spiller ligeledes en essentiel rolle i at motivere os til at gøre noget i dag, der måske ikke ligefrem er behageligt, men som på sigt kan skabe en vinding eller spare os et større tab i fremtiden.

Hvis vi ikke bekymrede os om fremtiden overhovedet, så ville vi næppe gide tage en uddannelse, tage ansvar for vores helbred eller have mad i køkkenskabet.

Ligesom fortrydelse og bekymring er vrede en instrumentel følelse, hvilket jeg og mine medforfattere har vist i adskillige studier. Det beskytter os mod misbrug og udnyttelse fra andres hånd, og følelsen motiverer folk omkring os til at respektere vores behov og interesser.

Forskning har oven i købet vist, at en vis mængde vrede under forhandlinger kan være hjælpsomt og lede til et bedre resultat.

Ydermere har forskningen vist, at negative følelser og dårligt humør helt generelt kan være ganske nyttigt – det gør os blandt andet mindre naive og mere skeptiske.

Optimisme-bias kan føre til dårlige beslutninger

Studier har anslået, at hele 80 procent af mennesker i den vestlige verden har et såkaldt optimisme-bias, hvilket betyder, at vi lærer mere af positive end negative oplevelser.

Det kan føre til nogle ikke helt gennemtænkte beslutninger, så som at sætte alle ens midler i et projekt, der har en ringe chance for succes.

Er løsningen virkelig at vi skal til at være endnu mere optimistiske?

For eksempel er optimisme-biaset blevet sammenkædet med overmod og en forstørret selvfølelse, hvilket kommer til udtryk som en tiltro til, at vi generelt er bedre end andre til de fleste ting, fra bilkørsel til grammatik.

Overmod kan skabe ravage i vores relationer (hvor en anelse ydmyghed kan redde dagen), og det kan forhindre os i at forberede os ordentligt på svære opgaver – og få os til at lægge skylden over på andre, når vores projekt i sidste ende slår fejl.

I den anden ende af spektret kan defensiv pessimisme hjælpe ængstelige individer ved eksempelvis at sætte en fornuftigt lav bar for fremtidige udfordringer, frem for at gå i panik. Det gør det lettere at overkomme problemerne med roen i behold.

Kapitalistiske interesser

På trods af dette har positiv psykologi unægtelig sat sine spor i politiske drejebøger, såvel nationalt som internationalt.

Ét af dens bidrag kom, da en debat brød ud mellem økonomer, om hvorvidt et lands velstand alene burde måles i vækst og BNP, eller om vi burde adoptere en bredere, mere generel forståelse af velstand.

Dette førte til den misvisende antagelse, at man kan måle velstand og glæde ved bare at spørge folk, om de er glade. Det er nemlig sådan FN’s Globale Lykkeindeks – der hvert år udgiver latterlige ranglister over landene, rangeret efter, hvor lykkelige de tilsyneladende er - bliver konstrueret.

Spørgeskemaer om emnet måler utvivlsomt et eller andet, men det er ikke nødvendigvis lykke, glæde eller velstand; nærmere hvor parate folk er til at indrømme, at livet ofte er hårdt og besværligt, eller alternativt, folks tendens til på arrogant vis at prale med, hvordan de altid klarer sig bedre end andre.

Positiv psykologis overdrevne fokus på glæde, og dens påstande om, at vi kan få komplet kontrol over følelsen, er også skadelig på andre punkter.

I bogen ’Happycracy’ (der kan oversættes til Glædeskrati, men også spiller på det engelske ord for hykleri, hypocrisy, red.) argumenterer forfatter Edgar Cabanas for, at disse påstande på kynisk manér bliver brugt af store selskaber og politikere.

Ved at lægge vægt på tankegodset bag positiv psykologi kan disse mastodonter fraskrive sig ansvaret for hvad som helst – fra mild utilfredshed med livet til klinisk depression – og flytte det fra de økonomiske og samfundsmæssige strukturer til det enkelte lidende individ.

For hvis vi har fuld kontrol over vores egen glæde og velvære, ja, hvordan kan vi så frasige os skylden for vores ulykke på arbejdsløshed, ulighed eller fattigdom?

Vi har ikke kontrollen - men lykke er ikke det vigtigste

Men sandheden er, at vi ikke har fuld kontrol over vores egen lykke, og at samfundsmæssige strukturer ofte kan skabe modgang, fattigdom, stress og uretfærdighed – elementer, der har stor indflydelse på, hvordan vi har det.

At tro, at man kan tænke sig selv til bedring ved at fokusere på de positive følelser, når du er i økonomisk uføre eller har gennemlevet en svær traumatisk oplevelse, er i bedste fald naivt.

Jeg tror ikke på, at positiv psykologi er en konspiration promoveret af kapitalistiske firmaer, men heller ikke, at vi har total kontrol over vores egen lykke. Jeg tror, at det at stræbe efter lykken faktisk kan gøre os ganske miserable frem for glade.

At instruere en person i at være glad er ikke meget anderledes end at bede dem om ikke at tænke på en lyserød elefant – i begge tilfælde kan sindet meget let glide over mod det forbudte.

Når det kommer til at tænke positivt, kan dét ikke at være i stand til at opnå sit mål om at være glad føre til massiv frustration og skyldfølelse.

Dertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt lykke overhovedet er den vigtigste værdi her i livet. Er det overhovedet en stabil tilstand, der kan opretholdes over tid?

Svaret på det spørgsmål blev givet for mere end 100 år siden af den amerikanske filosof Ralph Waldo Emerson:

»Meningen med livet er ikke at være glad. Det er at være brugbare, at være ærbar, at være medfølende, og at det gør en forskel, at man har levet – og at man har levet godt.«

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Sara Eleonora Hougaard.