Klima: Tager 11.258 forskere fejl?

Det vakte berettiget opsigt, da 11.258 forskere i november 2019 advarede om den globale klimakrise med ord som »katastrofal trussel«, »menneskehedens skæbne« og en »ubeboelig jord«.

Opråbet blev publiceret som et synspunkt i tidsskriftet Bioscience, der sjældent udgiver fagfællebedømte forskningsresultater, men mest gør sig i opsummerende og forklarende artikler rettet mod en bredere kreds af fagfolk, studerende og politikere.

Vi ved selvfølgelig godt allesammen, at den er gal med klimaet, men at klimaforandringer ligefrem vil true vores eksistensgrundlag er et markant og bemærkelsesværdigt budskab.

Ikke mindst, når det kommer fra forskere, som normalt vægter deres ord omhyggeligt.

»Forskere skal holde sig på dydens smalle sti«

Andre forskere mente da også, at ordvalget var for stærkt og ikke underbygget af forskningen. Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi ved DTU, udtalte til Kristeligt Dagblad 11. november 2019:

»Det, der står i erklæringen, er ikke dokumenteret videnskabeligt, og mange af de, der har underskrevet, har intet med klimaforskning at gøre.«

Halsnæs ved, hvad hun snakker om. Hun modtog i 2019 Forskningsministeriets formidlingspris for sin formidling af viden om klimaforandringer, og hvordan vi bedst handler på baggrund af den forskningsbaserede viden.

Hun er bekymret for, at klimaforskere lader sig rive med af deres eget politiske engagement og derfor udtaler sig om noget, der går langt ud over deres egen ekspertise, eller kommer til at dreje et tilsyneladende forskningsbaseret udsagn i en politisk retning.

Til P1 Orientering 12. november 2019 gjorde Halsnæs opmærksom på, at forskere risikerer »at skyde sig selv i foden,« hvis de misbruger videnskab til noget, der i virkeligheden er politiske formuleringer. Det kan hurtigt skade den videnskabelige troværdighed, som er hele fundamentet for, at vi kan bruge ekspertudsagn til vigtige beslutninger.

Hun anbefalede derfor i Kristeligt Dagblad: »Som forskere bør vi holde os på dydens smalle sti, hvor vi kun legitimerer det, vi selv har fagligt belæg for.«

LÆS OGSÅ: Er 97 procent af forskerne enige om, at klimaforandringer er menneskeskabte?

Hvornår må man blande sig i debatten?

Martin Klatt, lektor ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, var én af de forskere, der havde skrevet under. Han gør ingen krav på ekspertise i klimaforskning.

Han forklarede over for P1 Orientering, at hans underskrift var givet på baggrund af, at han fulgte med i debatten om klimaforandringerne. Det gav ham anledning til at konkludere, at der var kommet »klare signaler om – og der er også en stor konsensus blandt eksperterne om, at det er ret alvorligt.«

På dette tidspunkt var det også kommet frem, at underskriftsindsamlingen havde tiltrukket nogle useriøse personer, der havde underskrevet sig som Dumbledore og Mickey Mouse.

Det kan ikke undre, for formularen lå frit tilgængelig på nettet og gør det stadig 10. januar 2020 med nu i alt 13.271 underskrifter. Man kan derfor stadig skrive under som ikke-klimaekspert, som ikke-forsker og som fiktiv figur, selv om alle underskrifter angiveligt bliver tjekket.

Forskere er fanget i et dilemma

Forskellen mellem Halsnæs' og Klatts synspunkt bunder i, at forskere har to forskellige positioner at holde sig til, når de optræder i medierne.

De kan enten påtage sig en ekspertrolle, hvor de formidler forskningsresultater eller den samlede faglige viden på et felt, eller de kan bidrage til den offentlige debat på lige fod med alle andre.

Kirsten Halsnæs repræsenterer ekspertrollen. Her er det vigtigt kun at udtale sig på baggrund af det fagfelt, man arbejder med, og gerne formidle nye forskningsresultater. Og man skal tydeligt forklare, hvad der er gældende viden på området og omtale forbehold og usikkerheder.

Martin Klatt optræder som debattør, og han kan gøre det med berettigelse i den danske universitetslov, hvor der står, at universiteterne skal 'tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat'.

Her er det vigtigt at markere – som Klatt gjorde det i Orientering – at man ikke har nødvendigvis har en faglig viden på området, men indgår i debatten som oplyst borger, der 'tilfældigvis' også er universitetsansat.

De to forskellige roller stiller forskere i et dilemma, men det er samlet set en vigtig ressource for samfundet, at forskere bliver inddraget i medierne på begge måder.

Det giver mulighed for mere forskningsbaseret viden, og det giver mulighed for, at vi kan snakke om forskningen på forskellig vis. Det er med til at nuancere billedet af, hvad forskning er, og hvad den giver til samfundet.

LÆS OGSÅ: 99,99 procent sikkert, at global opvarmning er menneskeskabt

Videnskabelig konsensus er det tætteste, vi har på sandhed

Det er selvfølgelig sket mange gange før i historiens løb, at flertallet af forskere har taget fejl – tænk bare 60-70 år tilbage i tiden, hvor langt de fleste forskere ville have skrevet under på, at mennesker aldrig nogensinde ville kunne påvirke klodens klima.

Eller på den såkaldte Oregon-underskriftsindsamling, der opstod i 1998 som en reaktion på Kyoto-protokollen fra året før. 10 år senere havde 31.000 forskere og ikke-forskere skrevet under på, at der ikke er overbevisende videnskabelig evidens for, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Også her opstod der efterfølgende tvivl om underskrivernes forskningsmæssige kvalifikationer.

Sandheden er i sidste ende ikke afhængig af, hvor mange forskere der vælger at skrive under. Antal og konsensus betyder dog alligevel noget, for det indikerer, at der er tale om den – for indeværende – bedst mulige sandhed i det store forskningsfællesskab.

Problemet er bare, at underskriftsindsamlinger ikke er gode til at måle videnskabelig konsensus. De har tilfældighedens præg, kan underskrives af 'Mickey Mouse' og lignende og er derfor slet ikke pålidelige i forhold til forskningen selv.

LÆS OGSÅ: Forskere efterlyser politisk klimahandling: »Befolkningen er klar«

Der er videnskabelig konsensus i klimaforskningen

Det problem har forskningen heldigvis selv imødegået ved at lave systematiske undersøgelser af konsensus indenfor klimaforskningen. I 2004 undersøgte Naomi Oreskes, videnskabshistoriker ved Harvard University, således 928 forskningsartikler om klimaforandringer udgivet i perioden 1993-2003.

Hun fandt, at 75 procent af alle artiklerne accepterede den gældende konsensusholdning til klimaforandringerne, nemlig, at de er alvorlige og menneskeskabte. 25 procent af artiklerne gav ikke udtryk for en holdning, ingen var uenige.

I dag er konsensusgraden i klimaforskningen om muligt endnu højere. Et studium fra 2013 undersøgte 11.944 forskningsartikler og fandt, at 97 procent var enige i, at mennesker forårsager alvorlige klimaforandringer.

Den seneste undersøgelse fra november 2019 dækker 11.602 forskningsartikler udgivet i de første 7 måneder af 2019, og her er vi oppe på 100 procent enighed. Forfatteren til denne undersøgelse konkluderer med et anstrøg af resignation, at Naomi Oreskes’ advarsel fra 2004 stadig er gældende:

»Der er videnskabelig konsensus om, at menneskeskabte klimaforandringer er virkelige. Klimaforskere har gentagne gange forsøgt at gøre det klart. Nu er det op til resten af os at lytte.«

LÆS OGSÅ: Skjuler klimaforskere kontroversielle resultater?

Forskning giver os ikke (altid) endelige svar

Man skal selvfølgelig være varsom med at tage enkelte forskningsresultater, spørgeskemaundersøgelser og underskriftsindsamlinger for pålydende.

Forskning er en åben proces, der sjældent giver os endegyldige svar på de problemstillinger, der optager os.

Når forskningen beskæftiger sig med samfundsrelevante emner, er der mange andre interesser end den rent videnskabelige, der er med til at forme, hvordan vi tænker, og hvad vi mener, vi børe gøre.

Underskriftindsamlinger, som den der blev offentliggjort i Bioscience med 11.258 forskeres (inkl. Mickey Mouses) underskrift, er ikke i sig selv forskning. Det er et indlæg i en pågående debat om, hvor alvorligt vi skal tage forskningens budskab om de menneskeskabte klimaforandringer.

Mange forskere vil mene, at der er brug for at tage klimaforandringerne mere alvorligt, og det er godt at have en debat om det rette ordvalg for dette.

Heldigvis har vi som forskere mulighed for både at agere som eksperter og som debattører, og det skal vi også have, for alternativet – øget kontrol med, hvordan forskere optræder i medierne – er værre.

Hvad der også kan være brug for, er en debat om, hvordan vi forstår og bruger forskningen bedst muligt i den offentlige debat, og den debat vil jeg hermed opfordre læserne af Forskerzonen til at tage del i.

Kristian Hvidtfelt Nielsen har skrevet en anden kommentar om samme underskriftsindsamling i Aktuel Naturvidenskab med overskriften '11.258 forskere kan godt tage fejl'. Den kan du læse her.

LÆS OGSÅ: 800.000 års klimaforandringer fortalt på 3 minutter

LÆS OGSÅ: Forsker: Dit politiske ståsted spiller ind på, om du stoler på klimaforskning