USA's præsident, Donald Trump, har kaldt den globale opvarmning for 'en løgn' fremstillet af Kina for at for at gøre USA's fabrikker mindre konkurrencedygtige.
Hans tilhængere forventer, at han trækker USA ud af klimaaftalen fra Paris, og at han afskaffer de miljøregler, som hans forgænger indførte.
Men Donald Trump har vist tegn på, at han måske kan overbevises om, at klimaændringerne er et reelt problem, der kræver handling.
I et interview med den amerikanske avis New York Times gav han udtryk for, at der er 'en delvis forbindelse' mellem menneskelig aktivitet og klimaforandringerne.
Den nyvalgte præsident, der tidligere har været indædt modstander af at bruge penge på klimainitiativer, tilføjede, at han nu er lydhør over for idéen.
Skeptikere er ikke mindre begavede
Vil Trumps klimaindsats gå samme vej som hans valgløfte om at retsforfølge Hillary Clinton? Det tvivler jeg på.
Jeg har en mistanke om, at hans nærmeste rådgivere vil have større indflydelse på hans holdninger end klimaforskerne.
I bedste fald vil han bevare et minimum af miljøreglerne. Donald Trump praler ofte med, hvor intelligent han er.
Mange mennesker vil med sikkerhed opfatte hans klimaskepsis som et modbevis på hans oppustede selvforherligelse. Men jeg tror ikke, det er et modbevis.
Jeg har ikke høje tanker om Trumps intelligens, men hans skepsis over for klimaændringerne er ikke et resultat af en manglende mental kapacitet eller dømmekraft.
Skeptikerne er ikke mindre begavede end den del af befolkningen, der godkender konsensus. De er mere uheldige end ubegavede.
Kløften mellem højre og venstre
Faktisk er der ikke meget sammenhæng mellem intelligens og holdninger til klimaforandringerne – eller andre emner, der kan få bølgerne til at gå højt; som eksempelvis evolution.
Det er nærmere vores politiske tilhørsforhold – ikke viden eller intelligens – der kan bruges til at gætte vores holdninger til klimaændringerne.
For mennesker, der ligger i den venstre side af det politiske spektrum, kan større indsigt og højere intelligens forudsige en større godtagelse af konsensus; for højreorienterede gælder det modsatte.
Skeptikerne er hverken mindre begavede, mindre vidende eller indsigtsfulde.
Vores politiske forudindtagethed har stor effekt på, hvordan vi bearbejder information, og særligt på, hvilke kilder vi har tillid til.
\ Læs mere
Vi er nødt til at stole på andres viden
Vi får en stor mængde information via andres vidnesbyrd. Det er vi nødt til. Vi kan ikke kontrollere alting selv.
Når vi går til læge, sætter vi vores lid til deres ekspertise. Vi har ikke tid til selv at læse medicin. Lægen er i samme situation, når han søger juridisk hjælp eller kører bilen til en mekaniker.
Selv indenfor deres eget felt er læger afhængige af andre. En praktiserende læge har højst sandsynligt ikke en anelse om, hvordan man konstruerer et røntgenapparat og måske kun en svag idé om, hvordan man fortolker en fMRI-scanning.
Det moderne samfunds skarpe arbejdsdeling gør os afhængige af andre menneskers viden. Men det er ikke et nyt fænomen.
Selv traditionelle samfund har en arbejdsdeling, som følge af at visse færdigheder tager meget lang tid at erhverve.
\ Læs mere
Hvem skal vi tro på?
Selvom vi som mennesker er tilbøjelige til at erhverve os vores overbevisninger fra andre, gør vi det meget selektivt.
Fra vi er helt små er vi afhængige af visse signaler eller tegn, der hjælper os med at skelne mellem pålidelige og upålidelige informanter. Omfanget af dette stiger kun med alderen.
Særligt to signaler skiller sig ud:
- Evidens på kompetence
- Evidens på velvilje
Børn er mere tilbøjelige til at forkaste kompetente personers udsagn, hvis de fornemmer, at der ligger et skjult motiv bag.
Og det giver mening; vi skal kunne filtrere vidnesbyrd, så vi ikke bliver udnyttet så let.
Den amerikanske psykolog Dan Kahan foreslår, at udsagn kan spille en stor rolle i forklaringen af det partipolitiske skel i opfattelsen af faktiske omstændigheder.
Han mener, at begge parter er mere lydhøre over for kompetente mennesker omkring dem, der deler deres politiske holdninger.
\ Læs mere
Stoler på mere kompetente menneskers udsagn
Jeg foreslår, at det skyldes den måde, hvorpå vi filterer udsagnene.
Vi accepterer gerne udsagn fra mennesker, der forekommer mere kompetente end os selv, og som udviser velvilje over for os og vores interesser, og det er vel egentlig rimeligt nok, at vi opfatter fælles politiske holdninger som et udtryk for velvilje.
Både liberale (i den amerikanske forstand af ordet) og konservative kommer frem til deres holdninger til en lang række spørgsmål – eksempelvis klimaændringerne – gennem andre menneskers udsagn.
Og de kommer frem til holdningerne på en måde, der er individuel og rationel.
De identificerer folk, der er mere kompetente end dem selv, og som afgiver andre tegn på troværdighed; og så tilslutter de sig disse holdninger.
Hvis det virkelig hænger sådan sammen, kan man ikke påstå, at hverken konservative eller liberale er hverken mere eller mindre rationelle end hinanden.
Tvivlsspørgsmål
Men det betyder ikke, at der i lige stor udstrækning er evidens for de forskellige holdninger; og særligt ikke når det gælder klimaforandringerne.
De overbevisninger, vi erhverver os gennem andre, kan være berettigede, hvis man kan spore dem tilbage til en enkeltperson – eller en gruppe af personer – der har en påviselig forståelse af og indsigt i spørgsmålene, og som er i stand til at fremlægge relevant dokumentation.
De konservative kan spore deres holdninger tilbage til 'Merchants of Doubt'; personer som bevidst og med fuldt overlæg fabrikerede usandheder.
\ Merchants of Doubt
Navnet refererer til den måde, medierne forvrænger og sætter spin på historier for at bedrage offentligheden i forbindelse med diverse videnskabelige emner, der kan blive mål for myndighedernes sanktioner, samt en amelderost bog med samme navn.
De liberales holdninger kan derimod spores tilbage til et langt bredere udvalg af virkelige eksperter.
Måske ændrer det sig med tiden
Konservative, som eksempelvis Donald Trump, kan uanede være kommet frem til deres forkerte overbevisninger, men det er ikke kun de konservative, der er sårbare over for de uheldige overbevisninger.
'Merchants of Doubt' kan også slå rod blandt liberale personer.
Det er formentlig kun sket i mindre udstrækning i nyere historie, simpelthen fordi det kræver flere penge at kapre debatten, og fordi virksomhedernes interesser allerede er afstemt med den politiske højrefløj.
Det kan dog godt gå hen og ændre sig.
I USA er der evidens, der indikerer, at det demokratiske parti er begyndt at tilhøre de velhavende. Måske kan Trumps valgsejr ændre denne tendens.
Hvis ikke, er det måske den politiske venstrefløj, der i fremtiden vil forsvare en hel masse nonsens.
Neil Levy modtager støtte fra Australian Research Council og Wellcome Trust. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation, og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
