Årets forsknings-kommunikationspris går til klima-topforsker

Klimaet debatteres mere og mere i Danmark. Og med god grund.

Ifølge FN's klimapanel skal vi handle nu, hvis ikke de globale temperaturer ikke skal fortsætte med at stige.

Det tager tid, før alvoren af denne virkelighed synker ind, og processen afhænger i høj grad af forskernes evne til at fortælle og formidle klimaforandringerne til os borgere.

En af dem, der har haft stor betydning for klimadebatten i Danmark, er Kirsten Halsnæs, der er professor i klima og økonomi ved DTU.

For dette arbejde modtager den meget anerkendte klimaforsker nu Uddannelses- og Forskningsministeriets årlige kommunikationspris – samt en pengepræmie på 200.000 kroner, ifølge en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Formidling af viden er afgørende, hvis vi skal finde klima-løsninger

Prisen uddeles torsdag 25. april, og vinderen er udvalgt ud fra en række kriterier, herunder evnen til at engagere almindelige mennesker uden at give afkald på fagligheden og at øge forståelsen for forskningens betydning i samfundet.

»Hvis man vil blive under to graders global opvarmning (jf. Paris-aftalens klimamål, red.), så er klima en sag, der skal nå ud i alle dele af samfundet. Denne pris anerkender, at viden om klimaforandringer og hvordan vi handler på dem, er meget vigtig at formidle,« siger Kirsten Halsnæs til Videnskab.dk

»Jeg har en fornemmelse af, at alle skriger på handling nu. Her betyder formidling af forskning rigtig meget, så vi kan finde ud af, hvad vi skal gøre.«

LÆS OGSÅ: Forskere: Klimaaftalen fra Paris er ukonkret og urealistisk

Økonomi og klima er en vigtig sammenkobling

Kirsten Halsnæs er ikke kun professor i klima, men i lige så høj grad i økonomi. Hun forsker i, hvad den grønne omstilling kræver og koster samfundet – og hvad det koster ikke at gøre noget.

»Økonomi er jo et udtryk for, hvad ting koster, og det er en information, man kan bruge til at planlægge med. Det gælder både på globalt og nationalt plan, men også for den enkelte forbruger: ’Skal jeg satse på en elsparepære og isolere mine vinduer?’,« fortæller Kirsten Halsnæs.

»Et andet eksempel er madspild. Skar vi ned på al den mad, der går til spilde, ville det være en meget økonomisk attraktiv måde at gøre noget godt for klimaet på.«

Netop sammenkoblingen mellem økonomi og klima er også en af begrundelserne for, hvorfor Kirsten Halsnæs er blevet indstillet til Forskningskommunikationsprisen 2019.

»Kun få forstår som Kirsten Halsnæs at binde klima, økonomi og etik sammen og bringe viden om klimadebatten ud til alle grupper i samfundet,« skriver Danmarks Frie Forskningsfond i deres indstilling af Kirsten Halsnæs til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Kirsten Halsnæs optræder i mange Videnskab.dk-artikler

Også her på Videnskab.dk har Kirsten Halsnæs været en central formidler af klimaforskning. Vi har samlet et lille uddrag:

Tilbage i 2012, da store skybrud strømmede ind over sommerlandet, bragte vi en historie om Kirsten Halsnæs og hendes kolleger, som dengang var i fuld sving med at forske i, hvordan Danmark på lokalt plan kan tilpasse sig det voldsomme vejr, klimaforandringerne fører med sig.

Målet om at holde global opvarmning under 1,5 grad blev også diskuteret før Paris-aftalen i 2015. Året før diskuterede danske forskere på Videnskab.dk, om en grænse for temperaturstigninger overhovedet er et brugbart mål, og her forsvarede Kirsten Halsnæs FN's målsætning.

Måske undrer du dig også nogle gange over, hvorfor politikerne ikke bare gør noget ved problemerne. Det er der flere grunde til, og en af de vigtige er økonomien. I denne artikel forklarer Kirsten Halsnæs, hvordan økonomiske overvejelser spiller en vigtig rolle for klimapolitik internationalt.

Tiden går, og klimaet rykker højere op på dagsordenen. I 2018 ved de fleste, at det gælder om at spare på CO₂'en, og det har blandt andet sat lange flyture til eksotiske destinationer i skammekrogen – men sådan bør det ikke helt være ifølge Kirsten Halsnæs.

I denne artikel påpeger hun, at turisme er vigtigt for mange landes økonomi, såsom Thailand, og uden penge ingen miljøvenlig teknologi.

LÆS OGSÅ: Forsker: Drop de skræmmende klimahistorier!

LÆS OGSÅ: Tre tips til forskere: Sådan formidler du din viden på video