Kan Vladimir Putin blive henrettet for krigen i Ukraine?

Hvis du er ved at få nogle grå stænk i håret – eller bare har lyttet godt efter i historietimerne – husker du måske, at diktatorer som Rumæniens Nicolae Ceausescu og Iraks Saddam Hussein i nyere tid er blevet henrettet for drab på civile.

Kunne man forestille sig, at noget lignende sker for Ruslands præsident, Vladimir Putin, i forbindelse med krigen i Ukraine?

Det korte svar er ja – teoretisk set er det både muligt og lovligt.

»Som øverste leder af det russiske militær er Putin et lovligt mål under konflikten. Hvis for eksempel ukrainske specialstyrker skulle komme i nærheden af ham, kunne de godt dræbe ham som en del af konflikten,« fortæller Martin Mennecke, lektor i folkeret og international strafferet på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.

Næsten umuligt at give dødsstraf i en retssal

Taler vi i stedet om, at Putin skulle blive taget til fange og stillet for en domstol – som det skete for de to diktatorer i Rumænien og Irak – virker det lige nu helt usandsynligt, at Putin skulle få en dødsdom.

Det understreger flere jura-forskere over for Videnskab.dk.

For det første er dødsstraf ikke en strafmulighed ved internationale domstole. Selv afrikanske diktatorer med folkedrab på hundredtusindvis af mennesker på samvittigheden risikerer ikke dødsstraf ved internationale domstole.

For det andet har medlemmer af Europarådet – herunder Rusland – ubetinget erklæret deres modstand mod dødsstraf.

Rusland er ganske vist ved at træde ud af Europarådet og kunne derefter teknisk set benytte sig af dødsstraf igen.

Det ville så måske kunne bruges i en retssag mod Putin inden for Ruslands egne grænser. Men de officielle meldinger har indtil videre kørt på, at dødsstraf næppe bliver taget i brug.

Dødsstraf, hvis Putin bliver væltet?

Martin Mennecke bemærker, at rumænske Ceausescu og irakiske Husseins tilfælde var anderledes end Putins.

De blev dømt for blandt andet forbrydelser mod deres egne borgere ved nogle lidt tvivlsomme domstole, nedsat i deres egne lande.

»Hvis noget tilsvarende skulle ske for Putin, ville det kræve, at russerne selv kom på banen og væltede ham. Det er der ikke meget, der tyder på i øjeblikket,« siger Martin Mennecke.

Hvis Putin i stedet skulle straffes efter international ret for forbrydelser i Ukraine, skulle det være for enten angrebskrig, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser.

Den slags retssager bliver ført ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag, og de udløser fængselsstraf, ikke dødsstraf.

Svært at dømme øverste leder for krigshandlinger

Straffedomstolen ICC er ganske vist i gang med at undersøge, om der er noget at komme efter i Ukraine.

Problemet i den type sager – når vi taler straf af Putin – er ifølge Mikkel Jarle Christensen fra Københavns Universitet, at det er udfordrende at koble den overordnede leder direkte til, hvad der sker på landjorden i en kampzone.

»Det er svært at forestille sig Putin komme for Den Internationale Straffedomstol,« siger Mikkel Jarle Christensen, professor MSO i retssociologi med speciale i international strafferet på jura-centret iCourts ved Københavns Universitet.

I et tilfælde som Ukraine vil man sandsynligvis holde sig til at stille krigsfanger som menige soldater officerer til ansvar for deres handlinger ved både nationale og internationale domstole, vurderer Mikkel Jarle Christensen.

Han understreger, at det ville kræve, at Ukraine forbliver et selvstændigt land og kan udlevere de mest ansvarlige for krigsforbrydelser til ICC.

»En anden måde at ramme et lands leder kunne være for at udøve aggression mod et andet land, men her er domstolens regler for jurisdiktion endnu snævrere, end hvad der gælder for krigsforbrydelser.«

»Da Rusland ikke har tilsluttet sig den specifikke protokol om aggression, kan Putin ikke blive dømt for at starte en ulovlig angrebskrig ved den domstol,« fortæller Mikkel Jarle Christensen.

Forsker-strid: Skal Putin for et særligt tribunal?

Interessant nok ligger forskere lige nu i åben ordfejde om, hvorvidt man bør forsøge at få dømt Putin for aggression mod Ukraine ved at oprette et særligt tribunal; altså en domstol nedsat til lejligheden - når nu ICC's lange lov-arm ikke rækker ind i Rusland på lige dette punkt.

Pointen skulle ifølge fortalerne være at vise solidaritet med Ukraine og sørge for, at ånden i international lovgivning bliver håndhævet, også selvom Rusland har valgt at stå udenfor.

Tribunalet skulle ifølge fortalerne »efterforske og tiltale individer, som har begået forbrydelsen at udøve aggression mod Ukraines territorium, herunder dem som materielt har støttet eller som har lagt grundlaget for udførelsen af forbrydelsen.«

Sådan lyder det fra en række professorer og andre forskere i en fælles erklæring for at få oprettet tribunalet.

Et lignende tribunal er set tidligere, da topnazister blev retsforfulgt efter Anden Verdenskrig i det, der er kendt som Nürnberg-processen.

Københavnsk professor: Fire grunde til at lade være

Erklæringen møder dog modstand hos andre forskere på feltet.

Professor Kevin Jon Heller fra Københavns Universitet understreger i en skriftlig kommentar til erklæringen, at han går ind for at vende enhver sten og drage Rusland til ansvar for alt, der er juridisk relevant.

Men den slags kan fint foregå ved en national instans i stedet for et særligt internationalt tribunal, mener han.

I et blogindlæg nævner Kevin Jon Heller en række årsager til, at et tribunal mod Putin for aggression mod Ukraine ville være en dårlig ide, blandt andet:

1) En retssag om et lands aggression mod et andet handler om intentionen bag invasionen, altså hvad der er blevet snakket om bag lukkede døre i Kreml, ikke hvad der er sket på slagmarken i Ukraine. Derfor vil både beviser og mistænkte gemme sig i Rusland.

Vinder Rusland krigen – som mange ifølge Kevin Jon Heller forventer – og enten besætter Ukraine eller indsætter en marionetregering, styret fra Moskva, vil både mistænkte og mulige beviser være umulige at få fat på.

Skulle Ukraine mod forventning vinde krigen og kunne fremskaffe beviser fra Moskva, kan ukrainerne selv føre retssag mod de ansvarlige fra tabernationen Rusland, påpeger Kevin Jon Heller, professor på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

2) Rusland vil efter al sandsynlighed nægte at samarbejde med tribunalet. Kun et systemskifte vil ændre det.

Kommer andre til magten i Rusland, kan de selv retsforfølge Putin, hvilket igen understreger, at det er unødvendigt at oprette tribunalet, skriver Kevin Jon Heller med henvisning til et andet blogindlæg fra en kollega fra universitetet i Amsterdam.

3) Det kan være svært at retfærdiggøre over for internationale jurister, at man nu vil føre retssag på baggrund af en invasion.

Slår man ned på Rusland, hvordan forklarer man så, at USA, England, Danmark og et væld af andre lande kunne stå bag en invasion af Irak, vælte styret og besætte landet i en krigshandling, der ifølge Kevin Jon Heller endte med at koste 200.000 civile irakere livet og skabte over to millioner flygtninge?

Golfkrigen startede vel at mærke på en løgn om, at Irak gemte masseødelæggelsesvåben, og alligevel blev ingen vestlig leder retsforfulgt.

Hvis et tribunal blev nedsat mod Rusland nu, skriver Kevin Jon Heller, ville det kunne opfattes sådan, at visse lande må handle på måder, som andre ikke må. Og så kan et tribunal miste al legitimitet.

4) Endelig er et tribunal dyrt. Erfaringer fra Libanon viser, at det kan løbe op i 60 millioner euro om året. Penge, som Ukraine nok hellere vil bruge på genopbygning, bemærker Kevin Jon Heller i sit blogindlæg.

»Har vi virkelig brug for et særligt tribunal for at minde os om, at aggression ikke bare er ulovligt, men kriminelt?«

»Og hvilket signal sender det, hvis, som det virker sandsynligt, det internationale samfund laver et Rusland-specifikt tribunal, som aldrig får tiltalt nogen? Ville det ikke bare bekræfte, at magtfulde stater kan udøve aggression uden at blive straffet?« skriver Kevin Jon Heller.

Det hører med til historien, at ingen af forskerne nævner dødsstraf som endemål for et tribunal.

Overraskende udlevering af statsleder er set før

Mikkel Jarle Christensen og Martin Mennecke understreger begge, at det efter al sandsynlighed vil være umuligt at få udleveret Putin fra Rusland til en retssag, uanset hvor den så måtte finde sted.

Martin Mennecke tilføjer dog, at han tidligere er blevet overrasket.

»Da jeg læste jura i 1990’erne under Jugoslavien-krigen, virkede det også utopisk med en krigsforbryderdomstol i Jugoslavien; at der skulle komme en arrestordre på eller et anklageskrift mod Slobodan Milosevic, som i sin tid også sad fast og stabilt ved magten i Beograd.«

»Intet tydede på, at han kunne ende andre steder, men fordi det serbiske styre til sidst vurderede, at han mere var en belastning og et problem end en del af løsningen, overleverede de ham selv, og han endte med at dø i fængslet i Haag,« husker Martin Mennecke.

»Det korte af det lange er, at jeg har lært i denne business, at retsopgør altid virker utopiske og usandsynlige, og måske endda endnu mere med Rusland, fordi det er Rusland – men hvem ved, om det måske alligevel kan ende med at blive en vej frem,« funderer Martin Mennecke.