Ingen fisk: Fiskere kan fange havsnegle i stedet

I knap 50 år har erhvervsfisker Børge Larsen stukket til søs fra Hundested i sin kutter.

Men i det seneste årti har dalende fangster, sæler, skarv, kvoter og regulering gjort livet som kystnær fisker svært.

»De sidste 10 år er der blevet færre og færre torsk, og rødspætter er der heller ingen af længere,« konstaterer Børge Larsen.

De dystre fiskeriudsigter fik for fem år siden Børge Larsen til at omlægge sit fiskeri, så han i dag lever af at fange en helt anden og mindre sprællende art: En havsnegl kaldet konksnegl (Buccinum undatum).

»Der er masser af dem, og de er nemme at fange. Det svære har været at afsætte dem. Men nu er priserne endelig blevet så høje, at vi begynder at kunne tjene penge på dem,« fortæller Børge Larsen.

Nyt studie af konksnegle

Et nyt studie beskriver netop, hvordan konksneglen tidligere var en uudnyttet ressource i danske farvande, men ifølge studiet er der nu igangsat et mindre fiskeri af konksnegle i Kattegat og Storebælt.

»Konken er en stor havsnegl, som kan blive op til 12-13 centimeter i skalhøjde. Og rundt omkring i verden bliver den spist af mennesker med stort velbehag,« siger lektor i marinbiologi Bent Vismann, som er førsteforfatter til det nye studie:

»Derfor har der været et stort fiskeri efter konksnegle i blandt andet England, Frankrig og flere asiatiske lande, men man har ikke haft tradition for at fange dem i Danmark.«

\ Læs mere

Økosystem går i fisk: Nedtur for vigtige fiskearter i Nordsøen

Fanges i plastikdunke

Han har selv været en del af et projekt, som i samarbejde med konsulentvirksomheden Aquamind skulle promovere et fiskeri efter konksnegle i Danmark.

»Problemet for fiskerne er, at de ikke må fange torsk mere, så hvad skal de leve af? Der kommer konksneglen ind og kan erstatte fiskeriet efter torsk. Det er ikke voldsomt dyrt at rigge om til konk-fiskeri, og så er det langt mere bæredygtigt end for eksempel at omlægge til trawlfiskeri,« siger Bent Vismann, som er lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Han forklarer, at man fanger konksneglene i såkaldte tejner – en form for fælde, som ligger på havbunden. Fisker Børge Larsen har eksempelvis brugt gamle plastikdunke til at bygge sine tejner.

»Man tager en 20-liters dunk og kommer et net henover den. Man kommer madding ned i dunken, og så kravler sneglene selv derned, og de kan ikke finde ud af at kravle op igen,« forklarer Børge Larsen.

Sneglen suger fisk til skind og ben

Konksneglene bliver tiltrukket af maddingen, fordi de er rovdyr og ådselædere, fortæller Jakob Strand, som også har forsket i konksnegle.

»De fanger selv bunddyr og æder ådsler og al mulig andet. De bruger deres hårde skal som en form for brækjern til at åbne blåmuslinger, og de har en lang tunge – en raspetunge - som de kan bruge til at flå lunser ud af dem,« fortæller Jakob Strand, som er seniorforsker ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.

Ud over muslinger æder konksneglene også krabber, orme, fisk og friske ådsler. Når den æder udskiller den store mængder spyt, der indeholder slim og en nervegift, som lammer byttet.

Fisker Børge Larsen har også bemærket, at hans fangst er et mere drabeligt rovdyr, end man måske umiddelbart skulle tro, når man ser de smukke konkylier.

»Garnfiskere kender også til konksnegle, fordi de kan gå til angreb på fiskene i garnet. De kan bore hul gennem skindet med deres snabel og suge al kødet ud, så der til sidst kun er skind og ben tilbage,« fortæller konksneglefiskeren fra Hundested.

Hunsnegle får mandlige kønsorganer

Ud over at blive fisket og ende på menneskets menukort kan konksnegle også udnyttes til at overvåge udledning af miljøgifte i havet.

Sneglene er nemlig følsomme overfor det hormonforstyrrende stof tributyltin (TBT), som ifølge Jakob Strands forskning kan få hun-snegle til at udvikle mandlige kønsorganer.

Derfor har han siden 1998 løbende undersøgt konksneglen og dens slægtning, rødkonken, fordi havsneglene giver en god indikation på niveauet af miljøgifte i havene.

»Problemet toppede i 2003, hvor loven blev ændret, så brugen af TBT som gift i bundmalinger af skibe blev forbudt. Siden er mængden af snegle med hormonforstyrrelser faldet meget markant,« siger Jakob Strand.

»Så det er en meget positiv miljøhistorie, hvor der virkelig er sket markante forbedringer i det danske havmiljø efter et internationalt og nationalt forbud. Og det har helt sikkert også haft betydning for, at konkbestanden er blevet mere robust og bedre kan tolerere fiskeri,« vurderer han.

Brexit har hjulpet konkfisker

Fisker Børge Larsen blev fristet til at afprøve konksneglefiskeri i 2017 efter et møde med konsulentvirksomheden Aquamind, som i samarbejde med Bent Vismann fra Københavns Universitet har promoveret konksneglefiskeri.

Omlægningen til snegle har imidlertid ikke været nem for Børge Larsen.

Sneglepriserne har været svingende, blandt andet fordi coronapandemien gjorde det svært at afsætte sneglene på det asiatiske marked, hvor sneglen anses som en delikatesse, fortæller han.

Brexit – Storbritanniens exit fra EU – har imidlertid gjort livet som konksneglefisker i Danmark lysere.

»Priserne er steget efter Brexit. Tidligere fiskede franskmændene i samme farvand som englænderne, men efter Brexit har Frankrig ikke nær så meget fiskevand, og de mangler snegle. Så det kommer os til gode i Danmark,« fortæller Børge Larsen.

\ Læs mere

Danske forskere: EU-medlemsskab har mange fordele, men økonomisk vækst er ikke én

Potentiale for mere konkfiskeri

I øjeblikket er der kun ganske få fiskere, som hiver konksnegle op af havet.

Børge Larsen kender kun til én anden fisker i Danmark, som lever af at fange konksnegle. Men ifølge både Børge Larsen og forskerne er der potentiale til mere.

»Konksnegle er ikke truede, og i øjeblikket er der kun tale om et nichefiskeri. Men hvis fiskeriet skal udbredes mere, er det klart, at man bør lave nogle overvejelser om, hvordan fiskeriet bliver ved med at være bæredygtigt,« siger Jakob Strand.

Samme melding kommer fra Bent Vismann, som i det nye studie opfordrer myndighederne til at holde øje med bestanden af konksnegle, så fiskeriet kan blive ved med at være bæredygtigt og opretholde bestanden.

»I Asien, hvor de muligvis elsker konksneglen endnu mere end franskmænd og englændere, er den lokale art af konksnegle stort set udryddet flere steder. Så derfor sender EU ganske store mængder af konksnegle til Østen,« siger Bent Vismann.

Forsker: Hold øje med bestanden

Bent Vismann forklarer, at konksnegle »ikke er hurtig-ræsere,« så hvis en lokal bestand bliver overfisket, kan der gå årtier, før de langsomme snegle vandrer tilbage ind i området.

»De fleste andre marine bunddyr kan sprede sig som larver med havstrømmene. Men konksneglen lægger æg og ud af ægget kommer en lille konksnegl. Det betyder, at spredningspotentialet er meget lille,« siger Bent Vismann.

I det nye studie anslår forskerne, at de danske konksnegles konkylie er i størrelsesordenen 6,29–7,03 centimeter lang, når sneglene bliver kønsmodne. Det svarer til ifølge studiet til, at sneglene er omkring 4-4,5 år gamle.

»I øjeblikket er fiskeriet på konksnegle fuldstændig ureguleret. Vi finder ingen tegn på overfiskeri, men vi anbefaler ud fra et forsigtighedsprincip, at man fastsætter et mindstemål på, hvornår man må fange konksneglene, som svarer til en størrelse, hvor 50 procent af populationen er blevet kønsmodne,« siger Bent Vismann.

»På den måde kan man være sikker på, at en del af sneglene, når at reproducere sig, før de bliver fisket, og man kan opretholde bestanden.«

\ Læs mere

Giftige havsnegle kan muligvis løse to af verdens store sundhedsudfordringer

\ Læs mere

Klimaforandringer truer danske fisk

\ Læs mere

Havsnegl banker syl i hjernen på sex-partner

\ Læs mere

Helt vildt! Havsnegl kan halshugge sig selv og gendanne hele kroppen bagefter