Økosystem går i fisk: Nedtur for vigtige fiskearter i Nordsøen

Små fisk som brisling, tobis, sperling og sild fanger måske sjældent din opmærksomhed. Men ikke desto mindre er de små fisk en vigtig fangst i Nordsøen.

For danske fiskere udgør fiskene en milliardindustri, og for sæler, marsvin, hvaler, havfugle og større fisk udgør arterne en vigtig del af deres fødegrundlag.

Men et nyt, dansk studie viser, at det er gået ned ad bakke for de små fødefisk i Nordsøen. Siden midten af 1990’erne er fiskearterne begyndt at veje mindre, være kortere og få færre unger.

»De små fødefisk spiller en nøglerolle for økosystemet i Nordsøen. Så når det går ned ad bakke for dem, har det konsekvenser for hele fødekæden,« siger Mikael van Deurs, som er seniorforsker ved Institut for Akvatiske Resurser på Danmarks Tekniske Universitet (DTU AQUA).

Et vigtigt fiskeri

Det nye studie viser, at nedturen for fødefiskene begyndte omkring 1993. Siden da er der ifølge Mikael van Deurs sket en halvering af det bæredygtige fiskeritryk på de små fiskearter – det vil sige en halvering af mængden af fisk, som erhvervsfiskere kan fange, hvis fiskeriet skal være bæredygtigt.

\ Læs mere

Overraskede forskere: Lige så meget mikroplast i fisk for 25 år siden

»De små fødefisk bliver fanget af erhvervsfiskere og lavet om til fiskemel. I Danmark er det et af vores vigtigste fiskerier, så det drejer sig om rigtig mange penge,« siger Mikael van Deurs, som er en af forfatterne til det nye studie.

Studiet konkluderer, at fødefiskenes nedtur sandsynligvis hænger sammen med ændringer i havstrømme og klima i Nordsøen.

Fald i dyreplankton

Tidligere forskning har peget på, at klimaændringerne i Nordsøen har ført til en nedgang i produktionen af dyreplankton i området. Sild, brisling, tobis og andre fødefisk er afhængige af at kunne spise disse dyreplankton, og derfor var det forventet, at en nedgang i dyreplankton også ville gå ud over de små fødefisk i Nordsøen.

»Men det er første gang, at det er blevet påvist,« påpeger Mikael van Deurs.

\ Læs mere

eDNA: En kop havvand kan afsløre, hvor fiskene er

På Aarhus Universitet mener lektor Peter Grønkjær, at der er tale om en grundig og veludført undersøgelse.

»De fremlægger beviser for en formodning, man har længe haft om, at der er sket nogle væsentlige ændringer i Nordsøens økosystem,« siger Peter Grønkjær, som er lektor ved afdelingen for Akvatisk Biologi på Aarhus Universitet og ikke har været involveret i det nye studie.

Mindre fisk og færre afkom

Det nye studie bygger på 40 års fiskedata, som både er indsamlet af forskere og af erhvervsfiskere.

Studiet viser generelt, at fødefiskene i Nordsøen i perioden siden midten af 1990’erne har fået:

• Mindre længde. Fiskens længde måles ved en given alder. Alle fødefisk, på nær brisling, er blevet mindre – gennemsnitligt omkring fem procent. Det ved forskerne, fordi havforskere hvert år indsamler data på forskellige fiskearter. Længden kan måles, og alderen kan bestemmes ved at undersøge fiskens øresten (se faktaboks).
• Mindre vægt. Fødefiskene vejer gennemsnitligt 13 procent mindre ved samme alder. Det ved forskerne fra data over fisk, som erhvervsfiskere har fanget i Nordsøen. Erhvervsfiskerne har nemlig pligt til at hvert år at indlevere en vis mængde fisk til forskning.
• Dårligere rekrutteringssucces. Rekrutteringssucces er et begreb, som beskriver mængden af nye små fisk, som et forældrepar kan producere. Antallet af små nye 'børn', som to forældrefisk kan producere, er i gennemsnit faldet 28 procent. Disse data stammer fra almindelige vurderinger af størrelsen på fiskebestande udført af Det internationale Havforskningsråd, ICES.

»En stor styrke ved vores studie er, at vi bruger forskellige datasæt fra både havforskningstogter og data fra erhvervsfiskerne. Uafhængigt af hinanden peger alle datasæt på nøjagtigt samme mønster: Samtlige arter af fødefisk i Nordsøen vokser langsommere i dag end tidligere, og de producerer færre små fisk,« siger Mikael van Deurs.

'Kludder i økosystemet'

I det nye studie sammenligner forskerne statistik over fødefiskenes vækst med statistik over mængden af dyreplankton i Nordsøen – mere specifikt dyreplankton af arten Calanus finmarchicus.

Flere studier har tidligere peget på, at Calanus finmarchicus er gået tilbage i Nordsøen – sandsynligvis på grund af klimaforandringer.

»Calanus finmarchicus lever egentlig uden for Nordsøen i områderne vest og nord for England. Men de bliver skyllet ind i Nordsøen i foråret og sommeren af havstrømme nordfra. Men flere studier har beskrevet, hvordan havstrømmene har ændret sig, så der kommer færre Calanus finmarchicus ind i Nordsøen. Det kan være relateret til nogle helt overordnede klimamønstre, som ændrer sig,« forklarer Peter Grønkjær.

\ Læs mere

Ny fiskeart med kæmpeøje opdaget i Grønland

Hvis der er mindre Calanus finmarchicus i Nordsøen, har fiskene altså mindre af denne dyreplankton til at æde sig tykke og fede på.

»Til gengæld kommer der nogle andre arter af dyreplankton ind i Nordsøen med strømme sydfra. Men timingen af deres ankomst er lidt anderledes, så det passer ikke med, hvornår fiskene skal æde. Så der går lidt kludder i økosystemet,« forklarer Peter Grønkjær.

Strid om fiskekvoter

Selvom det giver god mening, at det er manglen på Calanus finmarchicus, som er årsag til, at fødefiskenes biomasse er faldet, påpeger Peter Grønkjær, at studiet ikke viser en fuldstændig klar sammenhæng.

»Samspillet mellem dyreplankton og fødefisk varierer mellem tidsperioderne og de forskellige fiskearter. I nogle tilfælde ser man, at når det går dårligt for dyreplankton, går det også dårligt for fødefiskene. Men der er også nogle perioder, hvor graferne opfører sig lidt forskelligt. Så det er et kompliceret samspil, der foregår,« siger Peter Grønkjær.

Uanset, hvad der er årsagen, viser studiet tydeligt, at fødefiskene vokser dårligere og får færre afkom, påpeger Peter Grønkjær.

\ Læs mere

Overfiskeri kan begrænses med kameraer

Dermed ramler studiet ind i en diskussion om, hvorvidt kvoterne på fisk som tobis, sild og brisling er sat for stramt i Nordsøen, påpeger Mikael van Deurs.

»Kvoterne bliver løbende beregnet ud fra, hvor mange nye fisk der er kommet, og hvor mange man kan tillade sig at fange, uden at det går ud over bestanden. Fiskerne mener ofte, at biologerne regner forkert, og at der er ligeså mange fisk som i gamle dage. Men studiet her er med til at vise, at situationen er en anden end før,« siger Mikael van Deurs.

Ikke længere en guldgrube

Mikael van Deurs påpeger, at i midten af 1990’erne – hvor det begyndte at gå ned af bakke for fødefiskene – var der endnu ikke sat kvoter for alle fødefisk, som kunne fiskes i Nordsøen.

»Men man kan lave en teoretisk øvelse, hvor man siger, at fiskeriet i midten af 90’erne blev reguleret på samme måde som i dag. I så fald ville man i dag kun kunne fiske halvt så meget som i gamle dage,« forklarer Mikael van Deurs

Det nye studie viser ikke præcist, hvordan nedgangen for fødefiskene går ud over erhvervsfiskernes pengepung, men Mikael van Deurs understreger, at det uden tvivl er blevet sværere at få en indkomst på fiskeriet af fødefiskene.

»Tobisen har for eksempel tidligere været en guldgrube for fiskerne. Før i tiden fangede man i gennemsnittet op mod en million tons tobis i Nordsøen. I dag når man på et godt år op på cirka en halv million tons, og i de dårligere år bliver kvoten sat under 100.000 tons,« fortæller Mikael van Deurs.

Det nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Applied Ecology.