Verden er nogle gange mere sær end selv formiddagsbladenes ædespalter kan give indtryk af. Tyske og australske forskere har netop opdaget en havsnegl med et hidtil uset bizart parringsritual:
Under parringen jager sneglen et sylespidst kanyle-formet penis-vedhæng ind i hovedet på sin partner og mens penis finder vej til kønsåbningen og donerer sæd pumper kanylen væsker ind i hovedet. Forskerne har aldrig set noget lignende.
Parringsadfæren er undersøgt
»Første gang vi så den gjorde det, blev jeg helt paf og tænkte wauw lige mellem øjnene, hvad sker der? Det må vi undersøge nærmere‚« siger en af forskerne, dr. Nils Anthes ved Tübingen Universität i Tyskland. Han opdagede oprindeligt havsneglene (Siphonopteron) på et feltstudie til Great Barrier Reef i Australien og blev så fascineret, at han tog dem med hjem til laboratoriet.
Nu har han undersøgt parringsadfærden og netop offentliggjort studiet sammen med to australske kolleger i det anerkendte tidsskrift Proceedings of the Royal Society B.
»Det er et meget spændende og dramatisk studie, men desværre ikke så mange konkrete data,« skriver Trine Bilde, som er professor i evolutionær økologi ved Aarhus Universitet i en e-mail.
Hun savner konkrete data på hvad der bliver overført og hvilken effekt det har.
Sender væske ind i partnerens hjerne
Nils Anthes medgiver, at studiet indtil videre er et observationsstudie, men de har flere bud på, hvad der sker.
På den medfølgende video kan man se, hvordan kraftige pumpebevægelser sender væsker direkte ind i partnerens hjerne. Forskerne tror, at der i bogstaveligste forstand er tale om en "hjernevask", hvor sneglen med en potent kemisk cocktail overtager styringen af partnerens adfærd.
Forskerne støtter sig bla. til, at havsneglen rammer meget præcist lige mellem øjnene hver eneste gang. Til sammenligning stikker andre havsnegle-arter deres "penis-kanyler" ind alle mulige steder i kroppen fx i foden eller bagdelen.
Fænomenet er overraskende udbredt i naturen
Hvis de har ret, vil det være første gang man ser et parringsritual, hvor partneren direkte manipulerer adfærden gennem centralnervesystemet.
Ved at manipulere centralnervesystemet kan sneglen potentielt få en meget hurtigere og mere fintunet fysiologisk respons end fx hormoner pumpet ind i kroppens kredsløb.
Fænomenet med syleformede penisser er overraskende udbredt i naturen og har fået det passende navn "traumatisk parringsadfærd". For eksempel har væggelus hanner en spydformet penis, som de jager ind gennem hunnens mave i stedet for at bruge den normale kønsgang.
På den måde omgår hannerne en sædbeholder, som hunnen kan opbevare sæden i og selv kan bestemme, hvilke hanner, der skal befrugte hendes æg.
Hos andre dyr som fx blæksprutter kan hunnen spise sæden som madpakker og kun sætte sæden fra de mest attraktive hanner til side til æggene.
Køns-krig drevet af evolutionære kræfter
De seneste årtier er det blevet klart, at der sker meget mere mellem hanner og hunner end forskerne har troet.
Der raser en kønskrig drevet af kønnenes forskellige interesserer, som faktisk har vist sig som en af de stærkeste evolutionære drivkræfter man kender. Det betyder, at blandt alle dyr fra rundorm over insekter til pattedyr er kønsorganerne de strukturer, som udvikles hurtigst og i de mest eventyrlige former.
For havsneglene er der den yderligere finesse, at de er hermafroditter dvs. har både hanlige og hunlige kønsorganer og under parringsritualet både giver og modtager hver snegl sæd.
Æg er imidlertid langt mere omkostningsfulde, så også blandt havsnegle hermafroditterne er der forskellige "køns-interesser". De har en klar præference for at spare på æggene og primært sprede deres gener vha. sæd.
Indsprøjtningen er måske en bytte-aftale
Nils Anthes peger på den indledende "dans" man ser på videoen. Her basker sneglene med deres "vinger" mens de cirkler om hinanden i slags brydekamp. Det tror forskerne kan være et regulært western shoot-out, hvor den der først får indsat "penis-kanylen" så at sige vinder.
Måske giver indsprøjtning partneren en lille fordel i en slags bytte-aftale, hvor man accepterer at befrugte nogle af sine æg mod til gengæld at komme af med sin sæd, så den der injicerer først måske får lidt færre sæd fra den anden.
En anden mulighed er, at indsprøjtningen lægger en dæmper på partnerens fremtidige parringslyst og en tredje mulighed, at den får et "sædfordøjende" organ i sneglenes kønsåbning til at snøre sig sammen. Det sidste kender man fra de almindelige havesnegle, som er bevæbnet med en hormonfyldt kalk-pil, der stopper partneren fra at fortære sæden.
Den biologiske effekt skal undersøges
Spørgsmålene er mange og indtil videre kan Anthes og kolleger kun udelukke, at indsprøjtningerne har den kendte hormonlignende effekt som øger partnerens ægproduktion, da der ikke er nogen sammenhæng mellem hvor mange æg, der kommer ud af parringerne og antal kanyle-indsprøjtninger
De næste skridt bliver at nærstudere den præcise mekanisme og effekt. Nils Anthes er allerede i gang med at tage endnu bedre billeder af "penis-kanylen", hvor sneglene lyn-fryses i selve i akten inden nogen kan nå at trække noget til sig. Herefter skæres de i skiver, så forskerne kan se om kanylen rent faktisk rammer nervebundter i hjernen.
Samtidig vil de måle om injektionerne ændrer sneglenes adfærd og endelig forsøge at kortlægge hvilke molekyler, der pumpes ind, så man kan regne ud hvilken biologisk effekt de kan have.
