En historisk krise har ramt os, og meget af det, vi normalt tager for givet, er sat ud af kraft. Alt handler for tiden om den virus, der har lagt verden ned.
Vi er ikke kun ramt af en global virusepedemi, men også af en pandemi af information om ny coronavirus – en infodemi.
Informationerne ændrer sig fra dag til dag: Det, der fremstår som en sandhed i dag, kan være modbevist i morgen. For COVID-19 er en fremmed gæst, og alle, også eksperterne, navigerer i ukendt farvand.
Uvisheden er guf for konspirationsteoretikere, som boltrer sig på sociale medier, for eksempel med opslag om, at coronaepidemien er forårsaget af 5G-stråling, eller at virussen er et biologisk våben fremstillet af fjendtlige magter.
\ Infodemi
Infodemi er en overload af information (infodemic på engelsk).WHO advarer i en rapport mod den infodemi, der har fulgt i kølvandet på corona-pandemien.
»COVID-19 udbruddet har medført en massiv 'infodemi' - en overflod af information - noget korrekt andet ukorrekt - som gør det svært for folk at finde troværdige kilder og pålidelig rådgivning, når de har brug for det,« skriver WHO.
Er du i tvivl om, hvem og hvad du skal tro?
Her kommer fem tips til, hvordan du kan holde hovedet koldt i en coronatid.
Råd nr. 1: Alle er på gyngende grund
COVID-19 er en hidtil ukendt virus, som forskerne stadig er i gang med at lære at forstå, og som de endnu ikke har behandlinger imod.
Derfor kommer der konstant ny viden om sygdommen.
Videnskabelige resultater skal igennem en lang og grundig proces, hvor de bliver kvalitetssikret af fagfæller - det kaldes peer review - før de bliver offentliggjort.
I den aktuelle nødsituation går det mange gange hurtigere end normalt.
»Normalt tager det flere år at forske og få resultaterne publiceret i videnskabelige tidsskrifter. I øjeblikket tager det uger,« siger Anton Pottegård, der er professor i klinisk farmakologi på Syddansk Universitet.
LÆS OGSÅ: Salamiforskning: Forskerne publicerer for meget
Hastigheden har en bagside
Verden har kun kendt til COVID-19 i godt 3 måneder. Men i skrivende stund er der allerede publiceret mindst 1.515 videnskabelige artikler om virussen, ifølge PubMed, som er en database over sundhedsvidenskabelige publikationer.
»Det er vigtigt at understrege, at det først og fremmest er en god ting, at det går hurtigt. For vi står i en nødsituation, hvor behandlere i hele verden har brug for den nyeste viden,« siger Anton Pottegård.
Men hastigheden har også en bagside: Du kan ikke altid være sikker på, at den corona-forskning, du hører om, er solid.
Ny viden om COVID-19 udkommer så stærkt, at der er risiko for, at der bliver slækket på de almindelige videnskabelige standarder, advarer den amerikanske professor Andre Kalil i en kommentar i det sundhedsvidenskabelige tidsskrift JAMA.
Læger og forskere med forstand på epidemier og virusbehandling er uddannede i at gennemskue, om studierne kan bruges til noget, eller om kvaliteten er for lav.
Men folk uden den rigtige videnskabelige baggrund kan sjældent skille skidt fra kanel.
»Noget af det, der kommer ud om COVID-19, egner sig kun til at opstille hypoteser. Men der er masser af eksempler på, at det alligevel bliver fortolket og delt af lægmænd, som om det er sandheder,« siger Anton Pottegård.
\ Få mere viden
Læs om, hvilke typer sundhedsvidenskabelige studier der giver stærkest evidens i artiklen: ‘Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne’.
Videnskab.dk har også udgivet manifestet ‘5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning’ med tips til, hvordan man skelner skidt fra kanel.
Trump spreder dårlig forskning
Anton Pottegård nævner malariamidlet hydroxyklorokin som et eksempel: Et lille fransk studie med en række metodologiske problemer har fået flere - blandt andre den amerikanske præsident Donald Trump - til at omtale midlet som en slags mirakelkur mod COVID-19.
Men det studie, Donald Trumps information stammer fra, er blevet massivt kritiseret i videnskabelige kredse, og det giver ikke dokumentation for, at hydroxyklorokin virker mod virussen.
Det har Videnskab.dk skrevet om i artiklen Er klorokin virkelig et ‘mirakelmiddel’ mod coronavirus?
Råd nr. 2: Tjek afsenderen
Banalt måske, men ikke desto mindre ekstremt vigtigt.
En masse mennesker pynter sig i øjeblikket med lånte fjer og udtaler sig, som om de var eksperter i folkesundhed, virusser og epidemibekæmpelse, selv om de i virkeligheden beskæftiger sig med noget helt andet.
Læg derfor altid mærke til, om kilden til dine informationer har beskæftiget sig professionelt med netop det emne, du læser eller hører om.
»Lægmænd, såvel som fagfolk, der godt nok har forskningserfaring, men ikke i den type studier, der kommer ud om coronavirus, udtaler sig og deler studier om COVID-19 uden at have kompetencerne til at gennemskue, om det, de deler, holder vand,« siger Anton Pottegård.
LÆS OGSÅ: Sådan læser og forstår du en videnskabelig artikel
Ignorer selvudnævnte eksperter
Karsten Juhl Jørgensen, der er overlæge og konstitueret direktør for Det Nordiske Cochrane Center anbefaler også, at man går langt udenom selvudnævnte eksperter.
Man bør i stedet holde sig til informationer fra myndighederne og forskere, der beskæftiger sig med det emne, man gerne vil vide noget om.
»Især i krisetider som den her, er det utrolig vigtigt, at vi har lytter til de rigtige eksperter. Tro ikke på ufiltreret information, der bliver delt på sociale medier,« anbefaler Karsten Juhl Jørgensen.
LÆS OGSÅ: Sådan undergraver fake news og konspirationer demokratiet
Råd nr. 3: Lad fornuften styre
Isolation, karantæne, smittefare, sygdom og død sætter i øjeblikket mange mennesker under mentalt pres.
Følelserne hænger uden på tøjet, og det påvirker evnen til at navigere fornuftigt i den information, vi bliver bombarderet med, advarer Anders Klostergaard Petersen, der er lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet.
»Angst og usikkerhed giver grobund for konspirationsteorier og racisme,« siger han.
Følelser tager ofte styringen
Anders Klostergaard Petersen udgav i det seneste nummer af det idehistoriske tidsskrift Slagmark en artikel om følelsernes magt.
Følelser og affekter er en grundlæggende del af menneskets natur, og sådan bliver det ved med at være, ligegyldigt hvor civiliserede vi bliver, skriver han i artiklen.
Selv om man har en lang uddannelse, bor i et oplyst demokrati og er et dannet menneske, er man stadig i bund og grund i sine følelsers vold, også i en coronatid.
»Følelserne sætter ofte dagsordenen for, hvordan vi agerer og modtager information. Det er vigtigt at være bevidst om,« siger Anders Klostergaard Petersen.
Usikkerheden og bekymringen, som i øjeblikket i særlig høj grad er et grundvilkår i vores hverdag, kan øge risikoen for, at følelserne tager over, og fornuften pakkes væk, advarer Anders Klostergaard Petersen.
»Pas på, for der kan være politikere, der misbruger en krise som denne til at hyppe egne kartofler (pleje sine egne interesser, red.) ved at tale til folks følelser og dermed få opbakning til deres sag,« advarer han og tilføjer:
»Brug altid din fornuft, før du tror på noget, du hører eller læser, og før du handler på det eller videreformidler det.«
LÆS OGSÅ: Følelser styrer økonomiske beslutninger
Råd nr. 4: Vær selektiv
Sociale medier, fjernsynet, aviser og radioen er fyldt med corona-info: Dødstal, grafer over udviklingen, meninger om myndighedernes strategi, personlige tragedier og spekulationer om fremtiden.
Maja Horst, der er professor i forskningskommunikation på Københavns Universitet, anbefaler, at man begrænser sit indtag af nyheder til udvalgte kilder og overvejer, hvilke informationer man har brug for at få.
»Man kan nemt komme til at sidde og læse alt muligt fra alle mulige kilder, fordi man prøver at finde en mening med det hele. Problemet er, at det jo ikke nødvendigvis er sådan, at jo mere info man får, desto mere mening giver det,« siger Maja Horst.
»Jeg har selv brugt enormt meget tid på at kigge på tal og læse alle mulige menneskers meninger, men jeg tvivler på, at det gør min hverdag bedre. Jeg har oplevet, at jeg har haft svært ved at sove, ikke fordi jeg er bange for coronavirus, men fordi det hele bare kører rundt og rundt,« fortsætter hun.
Overvej dit nyhedsforbrug
Når hverdagen bliver vendt på hovedet, er det helt normalt, at man har behov for at skabe en mening og få vished.
»Det er utrolig ubehageligt ikke at vide, hvad der kommer til at ske. Men vi skal huske, at ingen dybest set ved det, og at usikkerheden ikke forsvinder af mere information,« siger Maja Horst og tilføjer:
»Mit råd er, at man overvejer, hvilke informationer man har brug for, og at man træffer et valg om at få den information fra nogle enkelte kilder, man stoler på.«
HØR OGSÅ: Ugens podcast: Sådan gennemskuer du nyheder om forskning
Råd nr. 5: Balanceprincip forvirrer
En fri presse er guld værd: Et demokrati som det danske har brug for uafhængige journalister, der stiller kritiske spørgsmål og går de politiske beslutninger, der bliver truffet, efter i sømmene.
Mediernes rolle er naturligvis ikke sat ud af kraft, bare fordi vi befinder os i en krisetid.
Men det kan være svært at bevare overblikket, hvis medierne dækker tiltag mod coronavirussen udfra det traditionelle journalistiske princip om, at man altid skal høre to sider af en sag, advarer økonomiprofessor Peter R. Hansen.
»Jeg kunne godt ønske mig, at de journalister, der skriver om tiltag og behandlinger mod coronavirus, havde en vis basal videnskabelig forståelse, og at medierne i en krisesituation som denne afholdt sig fra princippet om altid at finde to modsatte holdninger, som stilles op overfor hinanden,« siger han.
I et studie, som vi tidligere har skrevet om på Videnskab.dk, har Peter R. Hansen vist, hvor meget skade det gjorde, da medierne brugte balanceprincippet i dækningen af HPV-vaccinen.
»Nogle emner er for vigtige til at sige, at man har en historie, bare fordi man har to mennesker, som har hver sin holdning,« siger økonomiprofessoren, som er ansat på The University of North Carolina i USA.
Hvis journalister lader en praktiserende læge, en politiker, en erhvervsmand eller en anden lægmand udtale sig om løsningen på coronakrisen på lige fod med en professor i virologi eller en epidemiologi-forsker, forvirrer det mere end det gavner, pointerer han.
LÆS OGSÅ: Filosof: Benægtelse af klimavidenskab hører ikke hjemme i landsdækkende medier
Sensationer er ikke lig virkelighed
Maja Horst gør opmærksom på, at medierne altid er på jagt efter sensationer, og at det kan farve deres dækning af coronakrisen og dermed modtagerens opfattelse af landets tilstand.
»Sensationer og konflikter sælger. Der har været en masse historier i medierne om, at folk hamstrede, og at folk bliver ved med at samles i store grupper. Men måske er det i virkeligheden undtagelsen snarere end reglen. Måske opfører 99 procent af befolkningen sig i virkeligheden som anbefalet,« siger Maja Horst og afslutter:
»Brug dine øjne og din sunde fornuft. Gå selv ud og se, hvad der sker i verden.«
OBS: Det sidste råd skal selvfølgelig tages med det forbehold, at du for tiden kun bør bevæge dig kortvarigt ud i verden, og at du skal holde dig på to meters afstand fra dem, du møder derude.
LÆS OGSÅ: Er medierne skyld i, at folk hamstrer?
Få flere tips i Videnskab.dk’s manifest ‘5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning’.
