Det kan vise sig at have store omkostninger, at den danske mediemølle for nogle år siden kværnede løs med budskabet om, at HPV-vaccinen måske gjorde danske piger syge.

I kølvandet på TV 2’s dokumentar ’De vaccinerede piger’ fra 2015 og et væld af avisartikler, som kædede vaccinen sammen med symptomer på blandt andet træthed og svimmelhed, styrtdykkede tilslutningen til HPV-vaccinen.

I årene efter mediedækningen fik blot halvt så mange piger vaccinen som i årene før.

Løst overslag: 180 syge, 45 døde uden vaccine

Hvis andelen af vaccinerede i stedet havde ligget stabilt over årene, ville 26.000 flere piger være blevet vaccineret. Det har forskere regnet sig frem til i et nyt studie.

Statistisk set vil 180 af dem i værste fald udvikle livmoderhalskræft, som ifølge forskerne kunne være undgået med HPV-vaccinen.

I dag dør cirka hver fjerde ramt af livmoderhalskræft. Derfor kan man statistisk set forvente i sådan et ’worst case-scenario’, at 45 af de 180 danskere dør af sygdommen.

Sådan skriver blandt andre den danske forsker Peter R. Hansen i studiet, der netop er udgivet i tidsskriftet Vaccine.

»I betragtning af, at 0,9 procent af danske kvinder bliver ramt af livmoderhalskræft, og at en fjerdedel af dem dør af sygdommen – og hvis vi antager, at vaccinens effekt mod livmoderhalskræft ligger på 70 procent – så kan de udeblevne vaccinationer føre til flere end 180 tilfælde af livmoderhalskræft og over 45 dødsfald, som HPV-vaccination kunne have forhindret,« lyder det i den videnskabelige artikel i Vaccine.

Figuren fra forskernes studie viser antallet af »missed opportunities« - piger, som ikke er blevet vaccineret mod HPV. 0-punktet viser, hvor mange piger blev født i 1997-99, der blev vaccineret; altså piger, som kunne få HPV-vaccinen, før den første kritiske mediedækning. (Illustration fra studiet i Vaccine)

Det nye studie har allerede vakt så meget opsigt i udlandet, at det strøg direkte til tops på det sociale medie Reddit, som blandt andet rangerer historierne efter brugernes likes.

Forbehold: De reelle tal kan være lavere

Da Videnskab.dk fanger Peter R. Hansen på en telefon fra USA, skynder han sig dog at understrege, at antallet af kræfttilfælde reelt kan vise sig at blive lavere. Der er nemlig en hel del forbehold:

• Vi oplever hele tiden medicinske fremskridt, og det kan vise sig, at vi med tiden bliver langt bedre til at behandle HPV-infektioner.
• En del af de uvaccinerede piger er beskyttet af såkaldt flokimmunitet: Når en gruppe bliver vaccineret, sænker det risikoen for, at en virus kan sprede sig.
• Det er usandsynligt, at samtlige 26.000 piger ville være blevet vaccineret – og nogle af dem har måske fået den, efter forskerne indsamlede data, der dækker til og med marts 2019.

Professor i virologi Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet har ikke deltaget i studiet, men set på det for Videnskab.dk.

Allan Randrup Thomsen tilføjer endnu et forbehold: Vi ved endnu ikke med sikkerhed, at vaccinen forhindrer selve kræftsygdommen.

For nu kan forskerne konstatere, at den bremser forstadier, måske endda i endnu højere grad, end man havde håbet på forhånd.

Det er meget lovende tegn, men »vi ved det ikke med 100 procents sikkerhed endnu,« skriver han i en email til Videnskab.dk.

Endelig har frygten for bivirkninger fået en del piger til at udskyde deres HPV-vaccination. Flere har først fået den, efter de er fyldt 15 år i stedet for efter 12 eller 13. Det kan måske betyde, at de først har fået den efter at have haft sex, hvor HPV kan blive overført - og så vil vaccinen ikke have den ønskede effekt.

Professor: Tallene er vigtige for proportionerne

Studiets førsteforfatter, Peter R. Hansen, fortæller, at han selv har det ambivalent med at bringe tallene i spil med alle de forbehold, der er knyttet til dem. De er alligevel kommet med for at understrege vigtigheden af emnet, fortæller Peter R. Hansen.

»Det her handler mest af alt om at sætte tingene lidt i perspektiv. Danmark er et land med meget høj rate af livmodershalskræft, og tusindvis af kvinder skal hvert år opereres med keglesnit på grund af celleforandringer i livmoderhalsen. Det skal holdes op mod, at ret få piger mener, de har oplevet bivirkninger, og at adskillige studier i øvrigt har vist, at HPV-vaccinen næppe er årsagen.«

»Tallene er helt ude af proportioner. Vi taler altså om en vaccine, som forhindrer sygdom og død. Det glemmer man tit, når man taler om risikoen for bivirkninger, og det er vigtigt at sætte omkostningerne ind i en ramme,« siger Peter R. Hansen, professor ved University of North Carolina at Chapel Hill i USA og CBS i København.

Du kan læse mere om de omstridte symptomer, som pigerne oplever, i artiklen Gådefulde symptomer rammer teenagere - uanset, om de har fået HPV-vaccine eller ej.

Peter R. Hansen er professor i økonomi og har indsigt i statistik, men han har samarbejdet med professor i sundhedsadfærd Noel T. Brewer fra samme amerikanske universitet. Derfor er studiet blevet publiceret i et medicinsk tidsskrift.

Kurven vender igen

Det nye studie i tidsskriftet Vaccine fokuserer faktisk primært på noget andet end dødstal.

Det største arbejde har forskerne lagt i at afdække tilslutningen til HPV-vaccinen op til, under og især efter den massive mediedækning, hvor blandt andre Sundhedsstyrelsen startede en kampagne for at få vaccinen ud til flere.

En konklusion lyder, at det efter nogle katastrofale år for vaccinen er gået frem i en grad, så tilslutningen næsten er tilbage til, hvor den var før den misvisende mediedækning.

HPV-tilslutningen i Danmark. Rød farve betyder, at vaccinen er givet senere end anbefalingen på max. 13 år. En årsag til en del rødt i den sidste del af perioden kan ifølge Peter R. Hansen være, at Sundhedsstyrelsens kampagne StopHPV har virket. (Illustration fra studiet i Vaccine)

Studiet er lavet ud fra tal og statistik, som i udgangspunktet kun kan påvise sammenfald (korrelation), ikke årsagssammenhæng (kausalitet). Du kan læse om forskellen på de to begreber i vores letlæste sag: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Ifølge Peter R. Hansen er det lidt anderledes, når det lige præcis handler om HPV-vaccinen.

»Vi ved fra andre lande, at mediedækning kan påvirke vaccinetilslutningen, og vi ved, at Sundhedsstyrelsen søsatte en kampagne for at øge optaget igen. Det er ikke sådan, at vi er ude at spekulere i faktorer, som er ukendte. Det giver nogle mulige forklaringer, som øger sandsynligheden for, at vi ikke bare finder tilfældige korrelationer, men årsagssammenhænge,« forklarer professoren på telefonen fra USA.

Samtidig med Sundhedsstyrelsens kampagne er det væltet frem med studier, som bekræfter, at HPV-vaccinen både er sikker og næppe er skyld i symptomer.

Det er især den nu pensionerede overlæge Jesper Mehlsen, der har udtalt skeptisk om HPV-vaccinen, blandt andet som central kilde i TV 2’s dokumentar ’De vaccinerede piger’.

Du kan læse mere om Jesper Mehlsens tanker og forskning i artiklen Nu har HPV-vaccinen medvind: Vi har talt med lægen, der skabte frygt.

Medforfatter har fået penge af vaccineproducent

Det hører med til historien, at Peter R. Hansens medforfatter, Noel T. Brewer, oplyser at han har været betalt rådgiver for og modtaget forskningslegater fra Merck & Co. Merck fremstiller blandt andet HPV-vaccinen Gardasil 9, der i øjeblikket bliver givet til danske børn.

Økonomiske interesser er altid noget, man skal være opmærksom på kan påvirke forskning. Det kan du læse mere om i Videnskab.dk’s gratis manifest – især i afsnittet Læg mærke til, hvor pengene kommer fra.

I dette tilfælde er studiet dog bragt i et tidsskrift, som ifølge professor Allan Randrup Thomsen udfører »relevant peer review«, hvor fagfæller læser, tager kritisk stilling og kommenterer forskningen, før den bliver udgivet.

Da de andre medvirkende forskere i denne artikel desuden ikke ser nogle problemer med hverken forskningen eller konklusionerne, er der umiddelbart ingen tegn på, at resultatet i dette tilfælde er præget af økonomiske interesser.