Forskere: Misinformation om HPV-vaccinen kan udløse 45 unødvendige dødsfald
Tusindvis af danske piger valgte HPV-vaccinen fra efter dårlig omtale i medierne. I værste fald betyder det kræfttilfælde og dødsfald, som kunne være undgået, lyder det i nyt studie.
HPV-vaccine, nedgang, tilslutning, krise, forskning, dødsfald, kræft, sygdom

Ingen vaccine er lig med dårligere beskyttelse mod dødbringende virus. Efter en nedgang bliver flere piger dog nu igen vaccineret mod HPV. (Foto: Shutterstock)

Ingen vaccine er lig med dårligere beskyttelse mod dødbringende virus. Efter en nedgang bliver flere piger dog nu igen vaccineret mod HPV. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

 

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

 

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

 

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Én af studiets forfattere har tidligere været betalt rådgiver for og modtaget forskningslegater fra Merck & Co. Merck fremstiller blandt andet HPV-vaccinen Gardasil 9, der i øjeblikket bliver givet til danske børn.

Økonomiske interesser er altid noget, man skal være opmærksom på kan påvirke forskning. Det kan du læse mere om i Videnskab.dk’s gratis manifest – især i afsnittet Læg mærke til, hvor pengene kommer fra.

I dette tilfælde er studiet dog bragt i et tidsskrift, som ifølge professor Allan Randrup Thomsen udfører »relevant peer review«, hvor fagfæller læser, tager kritisk stilling og kommenterer forskningen, før den bliver udgivet.

Da de andre medvirkende forskere i denne artikel desuden ikke ser nogle problemer med hverken forskningen eller konklusionerne, er der umiddelbart ingen tegn på, at resultatet i dette tilfælde er præget af økonomiske interesser.

Man kan i nogen grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Det kan vise sig at have store omkostninger, at den danske mediemølle for få år siden kværnede løs med budskabet om, at HPV-vaccinen måske gjorde danske piger syge.

I kølvandet på TV 2’s dokumentar ’De vaccinerede piger’ fra 2015 og et væld af avisartikler, som kædede vaccinen sammen med symptomer på blandt andet træthed og svimmelhed, styrtdykkede tilslutningen til HPV-vaccinen.

I årene efter mediedækningen fik blot halvt så mange piger vaccinen som i årene før.

Løst overslag: 180 syge, 45 døde uden vaccine

Hvis andelen af vaccinerede i stedet havde ligget stabilt over årene, ville 26.000 flere piger være blevet vaccineret. Det har forskere regnet sig frem til i et nyt studie.

Statistisk set vil 180 af dem i værste fald udvikle livmoderhalskræft, som ifølge forskerne kunne være undgået med HPV-vaccinen.

HPV-vaccinen

HPV-vaccinen blev indført i Danmark i 2009 og er løbende blevet opgraderet. Den beskytter mod Humant Papilloma Virus, som kan udløse livmoderhalskræft og andre kræfttyper. Den beskytter også mod kønsvorter - og ifølge professor Allan Randrup Thomsen potentielt også mod visse kræftformer i svælget, som er forbundet med HPV-infektion.

I dag dør cirka hver fjerde ramt af livmoderhalskræft. Derfor kan man statistisk set forvente i sådan et ’worst case-scenario’, at 45 af de 180 danskere dør af sygdommen.

Sådan skriver blandt andre den danske forsker Peter R. Hansen i studiet, der netop er udgivet i tidsskriftet Vaccine.

»I betragtning af, at 0,9 procent af danske kvinder bliver ramt af livmoderhalskræft, og at en fjerdedel af dem dør af sygdommen – og hvis vi antager, at vaccinens effekt mod livmoderhalskræft ligger på 70 procent – så kan de udeblevne vaccinationer føre til flere end 180 tilfælde af livmoderhalskræft og over 45 dødsfald, som HPV-vaccination kunne have forhindret,« lyder det i den videnskabelige artikel i Vaccine.

HPV-tilslutning, vaccine, Danmark, piger, forskning, studie, dødsfald, kræfttilfælde, undgået

Figuren fra forskernes studie viser antallet af »missed opportunities« - piger, som ikke er blevet vaccineret mod HPV. 0-punktet viser, hvor mange piger blev født i 1997-99, der blev vaccineret; altså piger, som kunne få HPV-vaccinen, før den første kritiske mediedækning. (Illustration fra studiet i Vaccine)

Det nye studie har allerede vakt så meget opsigt i udlandet, at det strøg direkte til tops på det sociale medie Reddit, som blandt andet rangerer historierne efter brugernes likes.

Forbehold: De reelle tal kan være lavere

Da Videnskab.dk fanger Peter R. Hansen på en telefon fra USA, skynder han sig dog at understrege, at antallet af kræfttilfælde reelt kan vise sig at blive lavere. Der er nemlig en hel del forbehold:

  • Vi oplever hele tiden medicinske fremskridt, og det kan vise sig, at vi med tiden bliver langt bedre til at behandle HPV-infektioner.
  • En del af de uvaccinerede piger er beskyttet af såkaldt flokimmunitet: Når en gruppe bliver vaccineret, sænker det risikoen for, at en virus kan sprede sig.
  • Det er usandsynligt, at samtlige 26.000 piger ville være blevet vaccineret – og nogle af dem har måske fået den, efter forskerne indsamlede data, der dækker til og med marts 2019.

Professor i virologi Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet har ikke deltaget i studiet, men set på det for Videnskab.dk.

Allan Randrup Thomsen tilføjer endnu et forbehold: Vi ved endnu ikke med sikkerhed, at vaccinen forhindrer selve kræftsygdommen.

For nu kan forskerne konstatere, at den bremser forstadier, måske endda i endnu højere grad, end man havde håbet på forhånd.

Det er meget lovende tegn, men »vi ved det ikke med 100 procents sikkerhed endnu,« skriver han i en email til Videnskab.dk.

Endelig har frygten for bivirkninger fået en del piger til at udskyde deres HPV-vaccination. Flere har først fået den, efter de er fyldt 15 år i stedet for efter 12 eller 13. Det kan måske betyde, at de først har fået den efter at have haft sex, hvor HPV kan blive overført - og så vil vaccinen ikke have den ønskede effekt.

Du kan hjælpe Videnskab.dk ved at svare på 6 spørgsmål om denne artikel. Klik i boksen herunder:

 

Statistik ser ud til at holde

Videnskab.dk har også bedt Palle Villesen se studiet igennem. Han underviser i blandt andet statistik som lektor Center for Bioinformatik og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Han understreger, at de 180 kræfttilfælde og 45 dødsfald er et slag på tasken fra forskerne side – men han vurderer, at statistikken i studiet, grundlaget for vurderingen, er veludført, og at »alt i alt er tallet 26.000 »missed opportunities« nok tæt på sandheden.« Sådan skriver Palle Villesen i en email til Videnskab.dk

Professor: Tallene er vigtige for proportionerne

Studiets førsteforfatter, Peter R. Hansen, fortæller, at han selv har det ambivalent med at bringe tallene i spil med alle de forbehold, der er knyttet til dem. De er alligevel kommet med for at understrege vigtigheden af emnet, fortæller Peter R. Hansen.

»Det her handler mest af alt om at sætte tingene lidt i perspektiv. Danmark er et land med meget høj rate af livmodershalskræft, og tusindvis af kvinder skal hvert år opereres med keglesnit på grund af celleforandringer i livmoderhalsen. Det skal holdes op mod, at ret få piger mener, de har oplevet bivirkninger, og at adskillige studier i øvrigt har vist, at HPV-vaccinen næppe er årsagen.«

»Tallene er helt ude af proportioner. Vi taler altså om en vaccine, som forhindrer sygdom og død. Det glemmer man tit, når man taler om risikoen for bivirkninger, og det er vigtigt at sætte omkostningerne ind i en ramme,« siger Peter R. Hansen, professor ved University of North Carolina at Chapel Hill i USA og CBS i København.

Du kan læse mere om de omstridte symptomer, som pigerne oplever, i artiklen Gådefulde symptomer rammer teenagere - uanset, om de har fået HPV-vaccine eller ej.

Peter R. Hansen er professor i økonomi og har indsigt i statistik, men han har samarbejdet med professor i sundhedsadfærd Noel T. Brewer fra samme amerikanske universitet. Derfor er studiet blevet publiceret i et medicinsk tidsskrift.

Har du hørt noget lignende?

Hvis du synes, budskabet fra det nye studie lyder velkendt, er det måske, fordi Peter R. Hansen i 2018 meldte lignende tal ud fra et stykke arbejde, der endnu ikke var publiceret i et tidsskrift.

Du kan læse en kort omtale af det i denne notits på Videnskab.dk, der refererer en artikel i Politiken. 

Forskernes arbejde er siden da blevet publiceret. Det endelige studie kan du finde hos tidsskriftet, eller du kan se gratis her.

Kurven vender igen

Det nye studie i Vaccine fokuserer faktisk primært på noget andet end dødstal.

Det største arbejde har forskerne lagt i at afdække tilslutningen til HPV-vaccinen op til, under og især efter den massive mediedækning, hvor blandt andre Sundhedsstyrelsen startede en kampagne for at få vaccinen ud til flere.

En konklusion lyder, at det efter nogle katastrofale år for vaccinen er gået frem i en grad, så tilslutningen næsten er tilbage til, hvor den var før den misvisende mediedækning.

HPV-tilslutning,  vaccine, flere piger

HPV-tilslutningen i Danmark. Rød farve betyder, at vaccinen er givet senere end anbefalingen på max. 13 år. En årsag til en del rødt i den sidste del af perioden kan ifølge Peter R. Hansen være, at Sundhedsstyrelsens kampagne StopHPV har virket. (Illustration fra studiet i Vaccine)

Studiet er lavet ud fra tal og statistik, som i udgangspunktet kun kan påvise sammenfald (korrelation), ikke årsagssammenhæng (kausalitet). Du kan læse om forskellen på de to begreber i vores letlæste sag: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Ifølge Peter R. Hansen er det lidt anderledes, når det lige præcis handler om HPV-vaccinen.

»Vi ved fra andre lande, at mediedækning kan påvirke vaccinetilslutningen, og vi ved, at Sundhedsstyrelsen søsatte en kampagne for at øge optaget igen. Det er ikke sådan, at vi er ude at spekulere i faktorer, som er ukendte. Det giver nogle mulige forklaringer, som øger sandsynligheden for, at vi ikke bare finder tilfældige korrelationer, men årsagssammenhænge,« forklarer professoren på telefonen fra USA.

Samtidig med Sundhedsstyrelsens kampagne er det væltet frem med studier, som bekræfter, at HPV-vaccinen både er sikker og næppe er skyld i symptomer.

Det er især den nu pensionerede overlæge Jesper Mehlsen, der har udtalt skeptisk om HPV-vaccinen, blandt andet som central kilde i TV 2’s dokumentar ’De vaccinerede piger’.

Du kan læse mere om Jesper Mehlsens tanker og forskning i artiklen Nu har HPV-vaccinen medvind: Vi har talt med lægen, der skabte frygt.

Medforfatter har fået penge af vaccineproducent

Det hører med til historien, at Peter R. Hansens medforfatter, Noel T. Brewer, oplyser at han har været betalt rådgiver for og modtaget forskningslegater fra Merck & Co. Merck fremstiller blandt andet HPV-vaccinen Gardasil 9, der i øjeblikket bliver givet til danske børn.

Økonomiske interesser er altid noget, man skal være opmærksom på kan påvirke forskning. Det kan du læse mere om i Videnskab.dk’s gratis manifest – især i afsnittet Læg mærke til, hvor pengene kommer fra.

I dette tilfælde er studiet dog bragt i et tidsskrift, som ifølge professor Allan Randrup Thomsen udfører »relevant peer review«, hvor fagfæller læser, tager kritisk stilling og kommenterer forskningen, før den bliver udgivet.

Da de andre medvirkende forskere i denne artikel desuden ikke ser nogle problemer med hverken forskningen eller konklusionerne, er der umiddelbart ingen tegn på, at resultatet i dette tilfælde er præget af økonomiske interesser.

LÆS OGSÅ: Oksekødsrapport: Aarhus Universitet har gjort det før – men det har andre også

LÆS OGSÅ: Løn til Arne Astrups »gennembrud« betalt af amerikansk firma

LÆS OGSÅ: Forskere afslører grove fejl i nyeste Penkowa-forskning

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker