Er klorokin virkelig et 'mirakelmiddel' mod coronavirus?
Lægemidlet bliver hyldet som behandling mod coronavirus, men der er ikke meget evidens bag.
Trump klorokin covid-19 coronavirus

Trump har talt meget varmt om et fransk studie af klorokin, men der er store problemer med studiet, advarer forskere. (Foto: Whitehouse.gov) 

Trump har talt meget varmt om et fransk studie af klorokin, men der er store problemer med studiet, advarer forskere. (Foto: Whitehouse.gov) 

I øjeblikket stiger efterspørgslen på malaria-midlet klorokin dramatisk.

Det sker dels, fordi mange medier har bragt en historie om et fransk forsøg, som tyder på, at klorokin har en effekt mod ny coronavirus, og fordi præsident Donald Trump for nyligt anbefalede lægemidlet som en mulig ‘mirakelkur’.

Frankrig har tilmed netop tilladt brugen af klorokin mod de værste tilfælde af COVID-19.

Men der er nogle alvorlige problemer med det franske studie. Derfor er der stadig kun meget begrænset evidens for virkningen af klorokin mod sygdommen COVID-19, og danske forskere advarer nu mod, at privatpersoner gør brug af lægemidlet.

Herhjemme i Danmark er der ændret praksis, så almene læger ikke længere kan udskrive recepter på lægemidlet, og det er dermed kun speciallæger, der kan ordinere klorokin.

»Privatpersoner skal hverken forsøge at skaffe eller tage klorokin på egen hånd. Vi ved slet ikke, om det virker endnu,« siger Thomas Benfield, der er professor og overlæge på Hvidovre Hospital, til Videnskab.dk.

Thomas Benfield leder de danske forsøg med klorokin, som i øjeblikket venter på en hastegodkendelse fra Lægemiddelstyrelsen. Det vender vi tilbage til senere i artiklen.

Klorokin

Klorokin er en syntetisk udgave af stoffet kinin, som man har brugt til at behandle malaria med siden 1940’erne. 

Det findes også i en mildere udgave kaldet hydroxyklorokin, og det er den type klorokin, artiklen her handler om.

Fransk forsøg fremhæves som ‘det mest lovende’ 

Thomas Benfield understreger, at det er meget vigtigt at få opbygget ordentlig viden om klorokins effekt mod COVID-19, før danske læger kan begynde at bruge det som behandling.

Og han vurderer, at vores viden er meget begrænset indtil videre.

De mest lovende resultater hidtil kommer muligvis fra et fransk studie, der for nylig blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Antimicrobial Agents.

Det er samme studie, som Frankrigs sundhedsminister Olivier Véran og USA's præsident Donald Trump har rost offentligt.

Men flere uafhængige forskere har gjort opmærksom på, at der er problemer med forsøget, og at resultatet derfor skal tages med et gran salt. Det vender vi tilbage til.

Sådan foregik det franske forsøg

Først gennemgår vi lige forsøgsdesignet.

I forsøget med klokorin blev 20 ud af 36 patienter behandlet enten med:

  • Klorokin (14 patienter)
  • En kombination af klorokin og et antibiotikum ved navn azithromyc (6 patienter)

De resterende 16 patienter var en kontrolgruppe, der fik almindelig behandling.

For at gøre det hele lidt mere kompliceret var seks patienter uden symptomer på COVID-19 fra start af: Fire af dem var i gruppen, som ikke fik behandling med klorokin, og to var i gruppen, der fik klorokin uden antibiotika.

Ifølge den franske professor og virolog Didier Raoult, der står bag studiet, havde de patienter, der blev behandlet med klorokin, signifikant mindre virus i kroppen efter seks dage. Og han må siges at være selvsikker omkring sin behandling.

»På mit felt er jeg en verdensstjerne. Jeg kunne ikke være mere ligeglad med, hvad andre tænker. Jeg er ikke en outsider. Jeg er flere længder foran de andre,« siger han om sine resultater i den franske avis La Provence.

Af studiet fremgår det, at 75 procent af patienterne, der havde fået klorokin, var raske efter 6 dage, mens alle de patienter, der fik klorokin og antibiotika, blev erklæret raske.

 
klorokin lægemiddel medicin covid-19 coronavirus

De patienter, der både fik klorokin og antibiotika, blev erklæret raske efter seks dage, mens patienterne i kontrolgruppen havde mest virus i kroppen efter seks dage. (Grafik: Raoult et al)

Professor og overlæge i infektionssygdomme: Store mangler i fransk studie

Men selv om studiet er det bedste bud hidtil, har det tydelige mangler, forklarer Thomas Benfield.

For det første er det ikke blindet, hvilket vil sige, at patienterne selv har vidst, om de fik behandling eller ej. Det alene kan betyde, at effekten af klorokin har været en placebo-effekt. 

Grupperne i studiet var heller ikke inddelt tilfældigt, som de ellers normalt skal være i forsøg med behandlinger. Det er nemlig med til at sikre, at de to grupper er sammenlignelige.

For mens alle patienter, der blev behandlet med klorokin, var indlagt i Marseille, så var patienter i kontrolgruppen indlagt i forskellige franske byer; Marseille, Nice, Avignon og Briancon.

»Det er problematisk, at kontrolgruppen var fra andre byer, for så kan man stille spørgsmålstegn ved, hvor meget de to grupper egentlig minder om hinanden. Det kan være, at de personer, der kom fra Marseille (hvor de fik klorokin, red.), havde mildere symptomer og alligevel ville være kommet sig hurtigere,« siger Thomas Benfield.

Derudover er antallet af forsøgsdeltagere stadig meget lille, og det vil kræve flere forsøg med flere deltagere, før klorokin kan tages i brug mod COVID-19, vurderer han.

klorokin lægemiddel medicin covid-19 coronavirus

Hydroxyklorokin er en mindre giftig variant af klorokin, der bruges som lægemiddel mod blandt andet malaria, men dens virkning mod COVID-19 er stadig uvis. (foto: Shutterstock)

Andre studier af klorokin er endnu mere tvivlsomme

Det franske studie er det eneste, der finder en effekt hos mennesker, og som samtidig har gjort deres data tilgængelige, fortæller Thomas Benfield.

Ib Christian Bygbjerg, der er professor i Global Sundhed på Københavns Universitet og i sin tid har skrevet sin doktordisputats om klorokin, bakker ham op:

»Der er stadig begrænset evidens for, at klorokin virker mod ny coronavirus hos patienter, mens det har virkning i laboratorieforsøg. Der er ikke lavet blindede kontrollerede kliniske undersøgelser. Det er bare givet ‘con amore’ (for interessens eller omsorgens skyld, red.) for at se, om det hjælper. Jeg har ikke set rigtige blindede kontrollerede forsøg,« siger han. 

Men der er findes også andre publikationer end det franske, som peger på et potentiale i klorokin. Blandt andet en kinesisk ekspertudtalelse i et såkaldt letter udgivet i det videnskabelige tidsskrift Bioscience Trends.

Ifølge udtalelsen har tidlige observationer i Kina vist, at klorokin kan afhjælpe symptomer på lungebetændelse i forbindelse med COVID-19.

»Det er en udtalelse fra et ekspertpanel. Det er den laveste form for evidens, og de fremlægger ikke nogen data, der underbygger deres påstand,« siger Thomas Benfield.

For nylig udkom også et studie i Nature Cell Discovery, som tyder på, at klorokin kan stoppe virussen i at trænge ind i celler i laboratorier. Men laboratorieforsøg i celler siger ikke meget om, hvordan klorokin virker i patienter, vurderer Thomas Benfield.

»Laboratorieforsøg er meget nemme at manipulere. Her kan du kontrollere alt. Det kan du ikke i en patient,« lyder hans dom.

Er det ikke værd at tage chancen?

Alle kan hurtigt blive enige om, at det er en god idé at teste lægemidler, før de anvendes. 

Men en pandemi i den størrelsesorden, som verden oplever nu, er ikke set, siden den spanske syge dræbte 50 millioner mennesker for godt 100 år siden.

Derudover er klorokin et godkendt lægemiddel, som man har brugt mod malaria og nogle gigtsygdomme i årtier, og som vi kender bivirkningerne af. 

Bør vi ikke sænke de videnskabelige krav en smule i sådan et nødstilfælde?

»Det er ganske rigtigt et lægemiddel, og vi ved, hvordan det virker på malaria. Men ikke på COVID-19. Som læger giver vi ikke noget, der ikke virker, og som ovenikøbet har bivirkninger,« siger Thomas Benfield.

Mere end 10 procent får mavesmerter og kvalme ved indtag af klorokin, men derudover er bivirkninger sjældne.  Blandt de mere  alvorlige bivirkninger er hjerterytmeforstyrrelser, leversvigt eller toksisk epidermal nekrolyse, der får huden til at skalle af og kan være livstruende.

Thomas Benfield fortæller, at han dagligt modtager grimme beskeder fra personer, der er sure over, at han ikke vil behandle med klorokin endnu. Men han tager det med oprejst pande:

»Det er ikke for sjov, at vi ikke behandler med midler udenfor protokol. Vi vil give den bedst mulige behandling, som, vi ved, virker. Vi er nødt til at opbygge et rationale, ellers kan vi lige så godt bede patienterne gå over glødende kul.«

Hvad betyder det for danske patienter?

Det franske forsøg tyder på, at klorokin muligvis har en effekt mod COVID-19.

Men det kræver flere forsøg, før forskere og læger kan vide, om klorokin kan bruges til at behandle COVID-19. Det skal danske forsøg blandt andet afdække.

Derfor behandles der ikke på nuværende tidspunkt med klorokin i Danmark, hvor respiratorer bruges på de intensive afdelinger.

Klorokin kan samtidig forårsage bivirkninger, og forskere og læger fraråder stærkt, at patienter på egen hånd forsøger sig med klorokin.

Særligt svære tilfælde kan føre til undtagelser

Ib Christian Bygbjerg, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet, er enig i, at det er en god idé at teste klorokin i Danmark.

»Det kan måske vise sig at have en effekt mod ny coronavirus, og det er der ikke så mange medikamenter, der har,« siger han.

Derudover fortæller han, at klorokin er billigt, og derfor vil det kunne komme mange flere til gavn, blandt andet i Afrika, hvor meget af hans egen forskning foregår.

»Det ville være fantastisk, hvis man fik et middel, som ikke bare hjalp velhavende danskere, men også fattige afrikanere. Nogle af de meget avancerede forsøg, man har tænkt sig at lave med diverse biologiske stoffer, vil man aldrig få råd til at bruge i Afrika. Derfor ville det glæde mig meget, hvis et simpelt og billigt middel som klorokin virkede.«

Ib Christian Bygbjerg fortæller samtidig, at han er mindre skeptisk overfor brugen af klorokin, før man er helt sikker på effekten på COVID-19. I hvert fald i slemme tilfælde.

»Hvis det var mig selv, der lå og var syg og ikke vidste, om jeg ville leve eller dø, ville jeg være glad for, at nogen prøvede at give mig et middel, som trods alt er blevet brugt siden 1945 i temmelig mange doser og i temmelig mange lande. Jeg har selv ædt massevis af klorokin, og jeg ville sige ja tak, hvis jeg var syg og fik det tilbudt,« siger han.

Thomas Benfield medgiver også, at der i meget sjældne tilfælde, hvor der ikke er andet at gøre, kan gives tilladelse til at forsøge sig med eksperimentel behandling.

»Hvis vi ved, vi ikke kan gøre andet, så kan det muligvis tænkes, men så er der virkelig mange betingelser, der skal være opfyldt,« siger han.

Over en måned, til danske forsøg kan starte

Tilbage til de danske forsøg. Det ser nemlig ikke ud til, at vi kan være sikre på klorokins virkning før om flere måneder.

Thomas Benfield afventer i disse dage grønt lys for at starte et forsøg med behandling med klorokin på danske hospitaler.

Lægemiddelstyrelsen har indsat en hasteproces i sager omhandlende COVID-19, der reducerer behandlingstiden fra en måned til blot tre dage, men på trods af det kan der alligevel gå op til en måned, før forsøget går i gang.

Forsøget er nemlig meget ambitiøst og sigter efter mellem 250-400 deltagere, som skal rekrutteres, og det tager tid, fortæller Thomas Benfield.

»Derudover skal økonomien og tilladelsen fra de forskellige hospitaler, som skal medvirke, gå igennem. Det er et landsdækkende projekt, og der går nok en god måned, før vi kan gå i gang, og to måneder yderligere, før vi er klar med resultater,« siger han.

»Håbet er, at vi kan nå at nå at få så meget erfaring i løbet af første bølge af sygdommen, så vi er helt klar til anden bølge.«

 
Vi ved ikke, om klorokin virker eller hvordan

Klorokin har været anvendt mod malaria i Afrika i mange årtier. Det er dog med tiden holdt op med at virke mod malaria-parasitten, der har udviklet resistens.

Idéen om, at klorokin måske kunne virke mod virus, er dog ikke grebet ud af den blå luft, fordi man har stået med en masse billig medicin 

Der er nemlig førhen lavet forsøg med klorokin under tidligere epidemier med to undertyper af coronavirus ved navn SARS og MERS, der gik i udbrud i henholdsvis Asien i 2003 og i Mellemøsten i 2012.

Dengang tydede laboratorieforsøg på, at klorokin muligvis kunne have en hæmmende virkning på virus.

Men sandheden er, at selv hvis klorokin virker, så ved forskerne ikke, hvilken mekanisme stofferne bruger for at stoppe virus i kroppen.

»Hvis klorokin virker mod COVID-19, så er der to muligheder. Enten virker klorokin antiviralt og forhindrer virus i at sprede sig, eller også virker det immundæmpende og forhindrer den overreaktion, som virus fremprovokerer i vores krop,« siger Thomas Benfield.

Når vi bliver syge af en virus, er den nemlig ikke ude på at slå os ihjel, forklarer Thomas Benfield. En virus kan kun fomere sig i levende celler, så hvis det menneske, den lever i, dør, mister den sin overlevelsesmulighed.

Derfor er det uhensigtsmæssigt for en virus, hvis værten dør, for så kan den ikke længere sprede sig.

Vores immunforsvar er ofte det, der gør en virus farlig

Derfor er det ofte kroppens egen reaktion mod virus, der er farlig.

De såkaldte cytokiner, der er signalproteiner, som blandt andet regulerer immunsystemet, kan reagere meget kraftigt på sygdom i en såkaldt ‘cytokinstorm.’

»Hvis du bliver udsat for bakterier eller virus, vil dit immunforsvar ikke finde sig i det. Det sætter alle kræfter ind på at bekæmpe det. Og så kan man nogen gange se en uheldig udvikling, at det eksploderer immunologisk, og så bliver kroppens egne celler også angrebet,« siger Ib Christian Bygbjerg.

Man kan ikke bare give immundæmpende behandling

Men betyder det så, at man bare skal give immundæmpende behandling mod COVID-19?

Nej, siger Thomas Benfield. For det immundæmpende middel kan i nogle tilfælde medføre, at patienten får det værre.

»I nogle tilfælde kan en lille dæmpning af immunforsvaret måske være hensigtsmæssig, men generelt ser man en overdødelighed ved brug af immundæmpende behandling ved infektioner. Hvis du behandler én sygdom med for meget immundæmpende, så risikerer du, at patienten får noget endnu værre, mens immunforsvaret er nede, såsom blodforgiftning,« siger han. 

»Måske kan klorokin virke på den måde, at det dæmper svagt og gyder olie på vandene, uden at det er for meget. Måske,« slutter Ib Christian Bygbjerg.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.