Videnskaben flytter sig med kæmpe skridt i øjeblikket.
Forskere udvikler nye hjerneskannere, der vil tage os dybere ind i menneskets tankekammer end nogensinde før. Gen-redigeringsværktøjet CRISPR giver os potentielt uanede muligheder for at designe os selv og verden omkring, og det rejser et væld af etiske spørgsmål.
Mange betydningsfulde fremskridt bliver i øjeblikket diskuteret af verdens førende forskere på den største generelle videnskabskonference med 11.000 deltagere, AAAS’ årlige møde, der finder sted i Boston i USA.
Men ét emne om ikke overskygger, så i hvert fald gennemsyrer alle de andre: Hvilken betydning det får for videnskaben, at den vestlige verden har fået en ny leder i Donald Trump?
Ingen omkring Trump taler om, hvor vigtig videnskab er
En række sessioner, oplæg, på konferencen handler om, hvad forskere frygter af nye udfordringer inden for bioteknologi, klimaforskning, og når det kommer til at fortælle vigtigt nyt om videnskab gennem medierne. Hvad gør Trumps skarpe udfald mod medier og fakta ved folks syn på viden og videnskab?
Mange indlæg er i bund og grund afventende meldinger og ikke synderligt velunderbyggede vurderinger, for Trump har faktisk ikke ytret sig særligt præcist om videnskab, siden han tiltrådte som præsident for en måneds tid siden.
\ Læs mere
Præsidenten har sendt signaler om at forsøge at undertrykke medier og underkue især klimavidenskab, ligesom han endnu ikke har udpeget en videnskabsrådgiver.
Men det er lige så stort problem, at Donald Trump og hans stab undgår positive tilkendegivelser over for videnskab, mener Rush Holt, direktør for AAAS. Ingen omkring Trump taler om »vigtigheden af åben kommunikation, fri bevægelighed over grænser for forskere eller om, hvor vigtigt det er at lave god klimavidenskab«, bemærker Rush Holt.
Første gang i 50 år, at folk taler for videnskab i sig selv
På den positive side gør usikkerheden efter valget af Donald Trump, at forskere dropper lidt af den rolige facade for i stedet at kæmpe for videnskabens ret til uafhængighed og indflydelse.
Tusindvis har allerede meldt sig til den efterhånden verdensomspændende March for Science 22. april, og Rush Holt melder, at han aldrig før at blevet kontaktet af så mange videnskabsfolk, som overvejer at gå ind i politik.
»Det er første gang i mine 50 år inden for forskning, at folk taler for videnskab i sig selv. Det handler ikke bare om at tale mod atomkraft eller for miljøet; det er mere bredt. Vi har aldrig oplevet forskere været så ivrige efter at beskytte videnskaben og fortælle, hvorfor den virker og er værdifuld,« siger Rush Holt.
Forskere ryster på hovedet af Trump
Forskere er sjældent aggressive eller voldsomt udfarende i offentligheden, og heller ikke i Boston møder de op med krigsmaling i ansigtet eller patronbælter over skuldrene.
På konferencen mærker man til gengæld en tydelig og samlet modstand i samtalerne på gangene og til en vis grad også i oplæggene, hvor der kommer små bemærkninger om præsidenten, som forskere normalt holder sig for fine eller upolitiske til.
Her griner tilhørerne af bemærkninger om, at 50 procent af de ansatte på vigtige dele af den milliarddyre kortlægning af den menneskelige hjerne, BRAIN-projektet, er indvandrere – med reference til Trumps indrejseforbud og hans ønske om at holde indvandrere ude.
Og der bliver nikket samtykkende og selvfølgeligt, når en professor konstaterer, at »alle nok vil være enige i, at det er godt at tale videnskabelige værdier i en tid, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved evidens, hvor ekspertise bliver udfordret, og hvor ideologi vinder over fakta.«
Vil Trump slå hårdt ned på videnskab?
De små grin, hovedrysten og snakken på gangene dækker over en blanding af harme over for signalerne fra Trump og en nervøsitet for, hvad fremtiden egentlig bringer.
På universiteterne ude på den anden side af murene til konferencebygningen er tusindvis af andre forskere – herunder en del danske – i nærmest konstant venteposition.
Flere af verdens førende uddannelses- og forskningsinstitutioner som Harvard og MIT ligger også i Boston. Ingen aner, hvad der vil ramme dem.
Ledelser sender mails til de ansatte, hvor de understreger, at de arbejder på at finde ud af, hvad der sker, på fortsat at få penge til projekter og på at sørge for, at kolleger, studerende og deres familier stadig kan rejse ind og ud af landet og også har et sted at møde ind i morgen.
Usædvanlig bekymring i det videnskabelige samfund
Men det hjælper ikke rigtigt på usikkerheden for alle, der ikke udelukkende er afhængige af de penge, de selv har skaffet via grants fra eksempelvis fonde. For vil Trump lægge netop deres fremtidige projekter døde, fordi han hellere vil bruge offentlige penge på noget andet end videnskab?
»Jeg har aldrig oplevet en bekymring på denne måde i hele det videnskabelige samfund,« konstaterer Barbara Schaal, professor i biologi og præsident for AAAS og leder af den store konference i Boston.
Barbara Schaal mener, at forskere gør helt rigtigt i at komme ud af busken, vise deres lidenskab og gøre sig mere synlige, end de normalt ville være.
»Det er en meget mærkelig tid i USA. Videnskab er traditionelt upartisk, upolitisk og uden subjektive værdier, men nu er det blevet meget politisk at tale om videnskab.«
»Det betyder ikke, at vi skal holde os fra politiske diskussioner. Vi skal for eksempel gå imod undertrykkelse af klimaforskning. Vi skal svare fast og hurtigt, uden at blive politiske, for så bliver vi for lette at feje af banen. Det er en svær balancegang, men det er vigtigt, at vi træder frem,« sagde hun under sin indledende tale til journalister på konferencen.
Barbara Schaals holdt en timelang tale med samme fokus til alle deltagere på AAAS-konferencen. Du kan se talen på konferencens hjemmeside.
Konferencen varer til og med mandag. Du kan få små opdateringer på Twitter, enten via hashtag #AAASmtg eller ved at følge Videnskab.dk’s journalist på konferencen, Thomas Hoffmann: @tuffmann.
