»This was the largest audience to ever witness an inauguration, period.«
Det var ordene, som Det Hvide Hus' talsmand, Sean Spicer, brugte til at besvare flabede journalisters spørgsmål om et fotodokumenteret, åbenlyst begrænset fremmøde ved Donald Trumps indsættelse i Washington D.C. den 20. januar i år.
\ Historien kort
- Under og efter Donald Trumps valgkamp er begrebet 'alternative fakta' blevet allemandseje.
- Det er dog ikke et nyt fænomen, at man afviser information, der ikke stemmer overens med ens eget verdensbillede.
- En undersøgelse viser, at danske byrådsmedlemmers fortolkning af information afhænger af deres egne holdninger til politiske emner.
Og da præsidentens rådgiver, Kellyanne Conway, uddybede Spicers udlægning som en fremlæggelse af 'alternative facts', fik vi et klimaks i den heftige diskussion af politikeres forhold til fakta, som Trumps præsidentkandidatur og -valgsejr har bragt højt på mediers og debattørers dagsorden.
For har faktuel information mistet sin relevans i politik? Er 'post-faktuel' virkelig en rammende betegnelse for den politiske virkelighed anno 2017?
Ovenstående spørgsmål er spændende for mig som statskundskaber. Tanken om en post-faktuel verden kommer på et tidspunkt, hvor tiltroen til en faktabaseret, rationel beslutningstagning ellers er mere fremherskende end nogensinde før.
Overalt i den offentlige sektor sidder vi djøfere og evaluerer politiske reformer, måler og vejer ansattes resultater og skriver rapporter, som skal informere politikeres og lederes beslutninger.
Og søger du efter 'evidence-based policy making' på Google, bliver du mødt af mere end en kvart million hits.
Nu tvinges vi til at spørge, om det er en illusion at tro, at faktuel information kan informere politisk beslutningstagning? Om der er for mange holdninger, interesser og følelser på spil til, at vores rationelle logikker kan virke i praksis?
\ Læs mere
Vi afviser informationer, vi ikke kan lide
Der er selvfølgelig langt fra Donald Trumps Hvide Hus til eksempelvis et byråd i den danske provins, og der er grænser for, hvor meget vi kan sige om 'faktuel informations rolle i politik' på baggrund af præsident Trumps omgang med virkeligheden.
Men det er velkendt blandt politiske psykologer, at det ligger dybt i den menneskelige natur (ikke bare i Donald Trumps, men også i din og min) at vi afviser information, der ikke stemmer overens med, hvad vi ønsker af verden.
Som de politiske dyr vi er, er vi gode til at rationalisere os frem til ønskede udlægninger af fakta, hvis vi på forhånd ved, hvad vi ønsker at konkludere.
Det kommer for eksempel til udtryk ved, at regeringstilhængere typisk vurderer nationaløkonomien som bedre end tilhængere af oppositionspartier gør det.
En Gallup-måling viste for nyligt, at andelen af republikanske vælgere, der mente, at den amerikanske økonomi er opadgående, steg fra 16 procent i ugen op til Trumps valgsejr til 49 procent i ugen efter valget, imens andelen af demokratiske vælgere, der mente det samme, faldt fra 61 til 46 procent i samme periode.
Ligeledes har vi tendens til at være mere eller mindre 'auto-uenige' med politikere, vi ikke kan lide, og 'auto-enige' med politikere, vi godt kan lide. Uanset hvad de så måtte sige.
Fagfolk bruger udtrykket 'motivated reasoning' til at tale om dette fænomen, og det er disse indsigter, der danner udgangspunkt for min forskning i faktuel informations rolle i beslutningstagning.
\ Læs mere
Holdninger farver fortolkning af information
I en ny artikel, som jeg og gode kolleger netop nu har under udgivelse ved British Journal of Political Science, undersøger vi, hvordan ideologisk baserede holdninger påvirker danske byrådsmedlemmers fortolkning af faktuel information om de offentlige services, de er ansvarlige for i deres kommuner.
954 byrådsmedlemmer er blevet bedt om at evaluere forskellige tabeller med information, og vores konklusion er ganske klar:
Hvis ikke politikere har holdninger til den information, de skal forholde sig til, går de nøgternt til værks og er generelt enige om, hvordan informationen skal fortolkes.
Men hvis de derimod har holdninger til det, informationen vedrører, og derfor på forhånd ved hvilken konklusion, de ønsker at drage, får disse holdninger og forhåbninger stor betydning for, hvordan de læser tabellernes tal.
Mange udlægger på den måde tallene som støtte til deres ønskede konklusioner. Også selvom det kræver, at de bruger andre kriterier til at evaluere informationen, end de ville gøre i en situation, hvor holdninger ikke var med til at forstyrre fortolkningen.
\ Læs mere
Sådan gjorde vi
- 954 danske byrådsmedlemmer blev præsenteret for tabeller med konstrueret information om tilfredsheden med arbejdet hos to udbydere af en kommunal service, her skolevæsen.
- De blev bedt om at pege på hvilken udbyder, der – baseret på den viste information – klarer sig bedst.
- Nogle af deltagerne blev præsenteret for information, de ikke kunne forventes at have en holdning til - her blev de to skoler neutralt kaldt 'udbyder A' og 'udbyder B'.
- Andre blev præsenteret for en tabel med de samme tal, men med den information, at der var tale om en offentlig og en privat udbyder - her kunne man forvente, at politikernes holdning til offentligt og privat ville få betydning for evalueringerne.
- For hver deltager i undersøgelsen var det tilfældigt hvilken version af tabellen, man blev bedt om at forholde sig til.
Det er vist i nedenstående eksempel:
Som det kan ses, var informationen præsenteret på en meget stiliseret måde. Der var to evalueringskriterier, politikerne kunne vælge mellem, når de skulle vurdere, hvilken skole der klarer sig bedst.
Antallet af tilfredse forældre var højere ved skole A og den offentlige skole, men en omregning af tallene afslører, at andelen af Skole B og den private skoles forældre, der er er tilfredse, var større end andelen ved Skole A og den offentlige skole.
\ Læs mere
Vi kunne nu undersøge holdningers betydning for svarpersonernes evalueringer ved at sammenligne sammenhængen mellem:
- Holdningen til offentlig versus privat produktion af velfærd
- Hvilket evalueringskriterium, politikerne valgte at brugte i deres evaluering, afhængigt af hvilken af de to versioner af tabellen, de var blevet bedt om at evaluere. Altså om de hæftede sig ved antallet af tilfredse forældre eller andelen af tilfredse forældre.
Når skolerne bliver kaldt henholdvis skole A og skole B, ville det være besynderligt at lave den sammenkobling, og evalueringerne, hvor skolerne ikke blev benævnt privat eller offentlig, kunne vi altså bruge til at se politikernes fortolkninger, når der ikke er holdninger der kan forstyrre.
Men netop den offentlige sektors størrelse og den private sektors rolle i produktionen af offentlige services er et emne, der diskuteres meget i kommunerne, hvor byrådsmedlemmer for eksempel løbende skal forholde sig til, om kommunale services skal udliciteres til private udbydere.
Forholdet mellem den offentlige og den private sektor er derfor et emne, byrådspolitikere har stærke holdninger til, og det var vores forventning, at vores svarpersoners holdning til emnet ville påvirke deres evalueringer af den offentlige skole versus den private.
Egne holdninger til skolesystemet spiller ind
Og ganske rigtigt:
Når politikerne skulle evaluere skole A over for skole B, var der generelt enighed om at lade tilfredshedsandele afgøre, hvilken skole, der klarede sig bedst. Cirka tre ud af fire pegede således på skole B som den, der klarer sig bedst.
\ Forskningen bag
Artiklen bygger på denne forskningsartikel, som er udgivet i British Journal of Political Science.
Martin Bæksgaard, Julian Christensen, Casper M. Dahlmann, Asbjørn Mathiasen & Niels B. G. Petersen: 'The Role of Evidence in Politics: Motivated Reasoning and Persuasion among Politicians'.
Men når skolernes sektor blev gjort synlig, ændrede billedet sig, og svarpersonernes evalueringskriterier kom til at afhænge kraftigt af, hvad der var politisk komfortabelt i lyset af deres holdning til den offentlige versus den private sektors rolle i produktionen af velfærdsopgaver generelt.
- Ikke mindre end 97 procent af de svarpersoner, der stærkt foretrækker at lade private virksomheder tage sig af flere velfærdsopgaver, pegede på den private skole som den, der klarer sig bedst, når de vidste, at der var tale om en offentlig og en privat skole.
- Omvendt mente hele 44 procent, blandt dem, der stærkt foretrækker, at den offentlige sektor tager sig af velfærdsstatens opgaver, at den offentlige skole klarer sig bedst - altså ud fra antallet af tilfredse forældre frem for andelen.
For halvdelen af svarpersonerne blev tabellerne vendt om, så det var skole A og den offentlige skole, der havde den største andel af tilfredse forældre og skole B og den private skole, der havde det største antal. Billedet var her det samme, men med omvendt fortegn:
- Nu var det dem, der foretrækker den offentlige sektor, der oftere fortolkede tabellens tal baseret på tilfredshedsandele, imens svarpersoner, der foretrækker den private sektor, begyndte at bruge privatskolens højere antal tilfredse forældre til at vurdere, at det var denne skole, der klarede sig bedst.
Det generelle mønster var det samme, uanset om vi lod informationen handle om kernevelfærdsopgaver, som skoler og sundhedsvæsen, eller vi lod dem handle om mindre varme kartofler som vedligeholdelsen af det offentlige vejnet.
\ Læs mere
Det er naivt at tro, at politik er rationelt
Pessimister vil nok svare, at vi er trådt ind i en post-faktuel æra, hvor faktuel information har mistet sin relevans i politik, uanset om de taler om Trumps Hvide Hus eller dit lokale byråd. Men jeg tillader mig at være mere pragmatisk.
For ja, politik er fyldt med holdninger, interesser og følelser, og når noget er fyldt med holdninger, interesser og følelser, har disse tendens til at påvirke menneskers fortolkning af selv utvetydig, faktuel information.
Det gælder for dig, for mig og ja, for politikere, uanset omfanget af deres verdenspolitiske indflydelse. Så det er naivt at tro, at vi på magisk vis kan gøre politik til en mekanisk og rationel proces ved at klæde beslutningstagere på med faktuel information.
Faktuel information er stadig vigtig
Men der er langt fra denne nuancering af de antagelser, vi gør os om faktuel information i beslutningstagning, og så til at konkludere, at faktuel information har mistet sin relevans.
Fortolkninger er påvirket af holdninger, men folk er ikke nødvendigvis blinde over for information. I vores undersøgelse forblev mere end halvdelen af de 954 politikere enige om at basere evalueringer på tilfredshedsandele frem for antal. Selv når det var allermest politisk ukomfortabelt.
Så i stedet for at tage de pessimistiske briller på, vil jeg i stedet se det som en udfordring for mig som forsker:
Politikere er mennesker som du og jeg, så derfor bliver vi nødt til at anerkende, at politik aldrig bliver en mekanisk proces.
Men jeg og mine kolleger vil forske videre i, under hvilke omstændigheder faktuel information bedst kan hjælpe vores politikere med at træffe oplyste beslutninger. Det er jeg nemlig overbevist om, at de gerne vil.
