Hvorfor er der så få miljøforbrydere på Interpols 'most wanted'-liste?

Miljøkriminalitet er en af verdens mest indbringende organiserede kriminelle aktiviteter lige i hælene på forfalskning og narkokriminalitet.

Derfor kunne man fristes til at tro, at det står højt på listen for det globale politiarbejde.

Men vores nye forskning peger på, at det ikke er tilfældet. I gennemsnit er miljøkriminalitet begrundelsen for mindre end to procent af de forbrydelser, som er havnet på de internationale efterlysningslister.

Interpols 'mest eftersøgte'-liste er ikke én enkelt liste, men et system af varsler fra medlemslandene, der bruges til at finde og forhåbentlig arrestere eftersøgte personer internationalt. Det er én af de få måder, vi kan få indblik i, hvad der prioriteres af politiet på internationalt plan.

Når et land indsender en 'red notice', bliver Interpols 196 medlemslande informeret om den eftersøgte person med oplysninger som udseende og den forbrydelse, der er begået.

Når eftersøgningen er godkendt, bliver den offentliggjort på Interpols 'most wanted'-liste, og politimyndigheder verden over anmodet om at lokalisere og anholde personen med henblik på udlevering, overgivelse eller lignende retlige tiltag.

Efterlysninger virker

'Most wanted'-listen virker faktisk. For nylig blev Simon Leviev, den påståede Tinder-svindler anholdt, efter at være endt på listen. Simon Leviev, som er mistænkt for at have snydt flere kvinder for store pengebeløb via datingappen Tinder, blev anholdt i Georgien efter anmodning fra det internationale politisamarbejde Interpol for forbrydelser begået primært i Norge.

Vores forskning undersøgte, hvor ofte listen bruges til at bekæmpe miljøkriminalitet sammenlignet med andre forbrydelser som svindel eller mord. Ved at analysere 'red notices' ønskede vi at afdække, om miljøkriminalitet er en global prioritet.

Resultatet viste, at værktøjet sjældent bruges til miljøkriminalitet. Ud af over 4.400 aktive varsler i december 2023 var kun 21 kategoriseret som miljøkriminalitet. Det svarer til mindre end 0,5 procent af det samlede antal.

Nyttigt værktøj i kampen mod stigende miljøkriminalitet

Måske tænker du, at 'most wanted'-listen kun virker, hvis den eftersøgte er en højtprofileret person, men sådan forholder det sig faktisk ikke.

Tidligere i år koordinerede Interpol en global operation med deltagelse af 138 lande og regioner, som førte til anholdelse af 365 mistænkte og beslaglæggelse af 20.000 truede dyr.

I 2023 anmodede Tanzania om offentliggørelse af to 'red notices', hvilket førte til samarbejde mellem Tanzania, Thailand og Egypten for at finde en person, der var eftersøgt for handel med skildpadder. Den eftersøgte blev senere anholdt ved en grænseovergang.

Interpols liste kan tydeligvis være et nyttigt værktøj i kampen mod den stigende miljøkriminalitet.

Derfor er det vigtigt

Miljøkriminalitet er omfattende og inkluderer ulovlig skovhugst, minedrift, ukorrekt indsamling, transport eller bortskaffelse af affald, krybskytteri og smugling af vilde dyr.

Det er aktiviteter, som tilsammen generer milliarder af dollars hvert år, og som ofte ligger som nummer to i forhold til den globale handel med narkotika og våben.

Miljøkriminalitet bidrager til afskovning, forurening og tab af biodiversitet, samtidig med at det fremmer korruption og vold, da miljøforbrydelser ofte konvergerer med andre former for organiseret kriminalitet. Miljøkriminalitet kan være ekstremt skadelig – og ikke kun for miljøet, men også for mennesker.

Der er stigende opmærksomhed på forureningens effekt på vores sundhed. Hvis vi ikke bekæmper denne form for kriminalitet, risikerer globale initiativer som EU's Biodiversitetsstrategi 2030, hvor landene forpligter sig til at beskytte mindst 30 procent af EU’s land- og havareal for biodiversitet inden 2030, at blive rent symbolsk.

Trussel mod den globale sikkerhed og folkesundheden

Det næsten totale fravær af miljøkriminelle på Interpols liste over eftersøgte personer er bekymrende, fordi det afspejler, hvor lavt miljøkriminalitet stadig bliver prioriteret i det globale politiarbejde.

Så længe disse forbrydelser behandles som mindre vigtige, vil de fortsat trives i det skjulte med enorme sociale og økologiske omkostninger.

Styrket samarbejde mellem nationale politistyrker via værktøjer som Interpols 'red notices' kan gøre en stor forskel, især i lyset af nedskæringer i den internationale udviklingsbistand, som kan efterlade en del myndigheder uden tilstrækkelige ressourcer.

Miljøkriminalitet er ikke et nicheproblem, men en trussel mod den globale sikkerhed, folkesundheden og mod grundlæggende forhold som forurening og vandkvalitet, som befolkningen er afhængig af. Hvis regeringerne virkelig ser det som en krise, hvorfor er der så ikke flere gerningsmænd på verdens mest eftersøgte liste?

Ikke altid klart, hvem der er ansvarlig

Problemet er måske ikke bare, at regeringerne ikke bekymrer sig. Miljøkriminalitet krydser ofte grænser og lovgivning. Det er ikke altid klart, hvem der er ansvarlig, eller hvilke love der gælder.

En forbrydelse som ulovligt fiskeri eller dumpning af affald kan påvirke flere lande, hvilket vanskeliggør retsforfølgelse. En del lande betragter stadig miljøforbrydelser som mindre alvorlige, mens andre mangler kapacitet til at efterforske dem grundigt nok til at finde de ansvarlige.

Det er vigtigt at forstå, hvorfor landene ikke bruger Interpols eftersøgningsliste mere effektivt til at retsforfølge miljøkriminalitet. Ved at afdække, om det skyldes manglende vilje, ressourcer eller forståelse for, hvordan man retsforfølger gerningsmændene, kan vi bekæmpe miljøkriminalitet mere effektivt.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.