Hvis du søger på 'grotte gekko' i Google, får du automatisk søgeresultater, der udbyder denne sjældne art til salg – kun $150 inklusiv levering.
Goniurosaurus hainensis er blot én af de yderst sjældne dyrearter, der er på randen til at blive udryddet i naturen gennem ulovlig handel med dyr.
Men hvad der næsten er mest chokerende er, at den ulovlige handel med grotte-gekkoer begyndte umiddelbart efter, at arten først blev beskrevet videnskabeligt i begyndelsen af 2000'erne.
Og det er desværre ikke et enkeltstående tilfælde. Krybskytterne trawler videnskabelige artikler for information om de meget sjældne arters habitat og vaner.
\ Historien kort
- Forskerne kan uforvarende hjælpe krybskytterne ved at publicere data online.
- Den lyssky handel med dyr er nærmest eksploderet på nettet, og illegal dyrehandel har skubbet flere arter ud over randen.
- Her forklarer to forskere, hvad det videnskabelige samfund bør tage op til overvejelse, før de publicerer artikler om nyfundne og sjældne arter.
Publikation af information skal op til overvejelse
I et essay publiceret i Science argumenterer vi for, at forskerne skal overveje, hvor mange og hvilke informationer der offentliggøres.
Ironisk nok har grundreglerne om open access og gennemsigtighed ført til oprettelsen af detaljerede online-databaser, som udgør en meget reel trussel mod truede arter.
Det har vi også personligt oplevet i vores forskning omhandlende det pink-halede orme-firben (Aprasia parapulchella) – en mildest talt opsigtsvækkende skabning, der mest af alt ligner en slange.
Det forlanges af biologer, der arbejder i New South Wales, at de leverer lokaliseringsdata for alle de arter, de støder på i løbet af videnskabelige feltundersøgelser i et online dyrelivsatlas.
Men efter vi publicerede vores data, begyndte landejerne, vi arbejdede for, at finde ubudne gæster på deres jord.
De uvedkommende havde gransket dyrelivsatlasset, og ud over at udsætte dyrelivet for fare, undergraver hændelser som denne afgørende og langsigtede relationer mellem forskere og landejere.
Ulovlig handel med dyr eksploderet online
Den lyssky ulovlige handel med dyr er nærmest eksploderet på nettet. Flere arter, der for nylig er blevet beskrevet, er blevet skubbet ud over randen af de kriminelle dyrehandlere og deres ulovlige handel umiddelbart efter, at arterne har været at finde i den videnskabelige litteratur.
Særligt dyr, der lever i små meget afgrænsede geografiske områder og specialiserede levesteder, der let kan præciseres, er i fare.
Krybskytteriet er ikke det eneste problem, der er blevet forværret af uhindret adgang til oplysninger om sjældne og truede arter.
Overivrige dyrelivsentusiaster scanner i stigende grad videnskabelige artikler samt regerings- og NGO-rapporter for at opspore usædvanlige arter, som de ønsker at fotografere eller endda håndtere.
Det kan forstyrre og genere dyrene alvorligt samt øge risikoen for ødelæggelse af de specialiserede mikrohabitater og spredning af sygdom.
\ Læs mere
Forårsager patogen svamp i Europa
Et slående eksempel er det nylige udbrud af svampesygdommen Chytridiomycosis i Europa. De seneste år har den udryddet mere end 200 forskellige paddearter.
Det er svampen Batrachochytrium Dendrobatidis (B.Den.), der angriber padderne og har forårsaget en voldsom tilbagegang blandt padder i Mellem- og Nordamerika, Europa og Australien.
Den patogene svamp blev introduceret fra Asien gennem illegal, lyssky dyrehandel. Nu rapporterer en gruppe forskere, at de har opdaget endnu en svamp, der angriber ildsalamandere. Visse ildsalamander-bestande er gået så drastigt tilbage, at de er tæt på at uddø.
I en tid, hvor krybskytterne kan bevæbne sig med de nyeste videnskabelige data, skal vi omhyggeligt overveje, om det er hensigtsmæssigt at publicere detaljerede lokaliserings- og habitatoplysninger og gøre dem tilgængelige for offentligheden.
Vi argumenterer for, at forskerne inden publiceringen skal spørge sig selv: Vil oplysningerne hjælpe eller beskadige bevarelsesindsatsen? Er denne art særligt sårbar over for forstyrrelse? Er den langsomt voksende, og har den en lang levetid? Hvor sandsynligt er det, at arten vil blive offer for illegal handel?
Denne beregning er heldigvis kun relevant i nogle få tilfælde.
Bør overveje selvcensur
Forskere har måske en intellektuel passion for de mindst elskelige arter, men når det kommer til illegal handel, er det som regel kun de mest karismatiske og attraktive dyr, der har bred kommerciel tiltrækningskraft.
Men i højrisikosager, hvor økonomisk værdifulde arter mangler tilstrækkelig beskyttelse, skal videnskabsmændene overveje selvcensur for at uforvarende at at bidrage til lokaliseringen af truede arter.
Begrænsning af information om sjældne og truede arter er noget af en afvejning, og begrænsningen kan hindre bevaringsbestræbelserne.
Men mange nyttige oplysninger kan sagtens offentliggøres uden at de indeholder specifikke detaljer, der hjælper uvedkomne (eller personer med gode men misforståede intentioner) med at finde en udsat og sårbar art.
Spirende tegn på forbedring og tilpasning
Der er spirende tegn på at mange indser problematikken og efterfølgende tilpasser deres arbejde.
Der er tegn på, at forskerne er begyndt at anerkende problemet, og at de tilpasser sig det. For eksempel bliver størstedelen af beskrivelserne af nye arter nu publiceret uden lokalitetsdata eller habitatbeskrivelser.
Biologerne kan tage ved lære fra andre fagområder som eksempelvis palæontologien, hvor lokationen af vigtige fossilfund ofte bliver hemmeligholdt for at afværge illegale 'samlere'. Også inden for arkæologien ser man lignende fremgangsmåder.
\ Læs mere
Mange udfordringer
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Der er mange udfordringer forbundet med en begrænsning af open access af videnskabelige og socialt vigtige informationer, og vi står desværre ikke med alle løsningerne.
Eksempelvis er dilemmaet omkring organisation af sikre databaser på global skala endnu ikke løst.
For det meste er der positiv stemning for at gøre forskningen frit tilgængelig. Det motiverer til samarbejde og tilskynder nye opdagelser. Men der er fare for, at lovmæssige eller akademiske krav til at publicering af lokaliseringsdata er ude af trit med de virkelige risici.
Biologer har tradition for at udgive information om sjældne og truede arter. I lang tid var denne tradition en uskadelig praksis, men i takt med at verden ændrer sig, skal forskerne tage traditioner og normer op til overvejelse.
Benjamin Scheele modtager støtte fra Australian Government’s National Environmental Science Programme. David Lindenmayer modtager støtte fra The Australian Research Council, the Australian Government's National Environmental Science Program (Threatened Species Recovery Hub) og Government of Victoria. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
