29.508 løgne og misinformationer har Donald Trump lukket ud i det offentlige rum, siden han blev indsat som præsident i 2017. Det viser en opgørelse fra Washington Post, som løbende har optalt antallet af præsidentens usandheder.
Trods de mange løgne fik Donald Trump over 70 millioner stemmer ved præsidentvalget i 2020. Det er flere, end den tidligere præsident Barack Obama fik, da han blev valgt i 2008.
Og da nogle af Trumps støtter for nyligt trængte ind i den amerikanske parlamentsbygning, fik aktionen opbakning fra omkring halvdelen af de republikanske vælgere, viser en meningsmåling.
Socialpsykologi giver en forklaring
Herhjemme i andedammen kan det virke uforståeligt, at så mange amerikanere bliver ved med at støtte en præsident, der lyver og nu er anklaget ved en rigsretssag for at opildne til optøjer i demokratiets helligste institution.
Men for forskere, der beskæftiger sig med socialpsykologi, er det ikke så underligt.
»Trump har givet sine støtter, som føler sig ignoreret af den politiske elite, en fornemmelse af at høre til i et fællesskab af ligestillede. Og han har haft succes med at spille på den følelse,« siger Thomas Morton, der er professor i psykologi på Københavns Universitet.
Fællesskabet omkring Donald Trump er en del af forklaringen på, at folk har været villige til at gå langt for ham, siger professoren. I socialpsykologien er det veldokumenteret, at mennesker vil gøre meget for at være en del af en gruppe og vise deres loyalitet overfor den.
»Man vil gøre alt for at fremstille den gruppe, man er en del af, i et positivt lys, og man er tilbøjelig til at tolke information på bestemte måder, som understøtter gruppens formål,« siger Thomas Morton.
Fællesskab vigtigere end sandhed
For Trumps modstandere er det ofte åbenlyst, når den afgående præsident lyver. Men det er det ikke nødvendigvis for dem, der støtter ham, pointerer professoren.
Da Trump blev indsat som præsident for fire år siden, påstod han, at flere mødte op til hans indsættelsesceremoni end til den tidligere præsident Barack Obamas, selvom billeder beviser det modsatte. Se billederne i YouTube-videoen herunder.
Trods billeddokumentationen er det ikke utænkeligt, at Trumps støtter stadig er overbeviste om, at præsidenten talte sandt, siger Thomas Morton.
»Når man er en del af den gruppe, der støtter Trump, opfatter man det ikke nødvendigvis som misinformation, når han siger, at der var flere til hans indsættelsesceremoni, eller at der har foregået valgsvindel, selv om det modsatte er bevist,« siger han.
For hvis man føler sig inkluderet i et fællesskab, vil man gå langt for at finde alternative forklaringer på dokumentation, der clasher med gruppens opfattelse af tingene.
\ Læs mere
Mistro opfattes som illoyalitet
Selv Trump-støtter, som er klar over, at præsidenten lyver, siger det næppe højt, fordi det ville være et tegn på illoyalitet, supplererer Klemens Kappel, der er professor i filosofi på Københavns Universitet.
»At identificere sig med og være loyal overfor en gruppe er en meget vigtig faktor for den virkelighedsopfattelse, man har,« siger professoren, der blandt andet forsker i, hvordan viden afhænger af de sociale sammenhænge, man indgår i.
Folk, der bliver ved med at bakke op om Trumps løgne, kan sidestilles med nogle af dem, der bliver ved med at påstå, at klimaforandringer ikke finder sted, selv om det modsatte er bevist, mener han:
»Folk, som benægter klimaforandringerne, gør det ikke nødvendigvis, fordi de er dumme eller ikke kender den evidens, der dokumenterer, at klimaet forandrer sig. De gør det snarere, fordi der for dem ligger en social gevinst i at sige, at de ikke tror på klimaforandringer,« siger Klemens Kappel.
Klemens Kappel har tidligere skrevet om forskning i de mekanismer, der stimulerer klimabenægtelse, samt hvad man kan gøre ved det, i artiklen: Klimaskeptikere er ikke dumme, de har bare andre værdier.
Folk går langt for at vise loyalitet
Når folk aktivt bakker op om Donald Trumps allermest vanvittige påstande om valgsvindel, kan man måske sammenligne det med en rockerbande, hvor medlemmerne i den grad overskrider grænserne for normal opførsel for at bevise deres loyalitet, foreslår Klemens Kappel.
»I en rockerbande er medlemmerne villige til at begå kriminalitet for at erklære deres loyalitet. Der er ingen tvivl om, at Trump har forstået den gruppemekanisme. Han sætter situationer op, hvor folk har mulighed for at erklære deres loyalitet ved at sige helt vanvittige ting,« siger han og tilføjer:
»Måske har den mekanisme også været på spil blandt nogle kongresmedlemmer: Selvom de udmærket godt ved, at der ikke har været nævneværdige uregelmæssigheder ved præsidentvalget, siger de alligevel offentligt, at der var valgsvindel. Det kan skyldes, at de vil vise loyalitet,« siger professoren.
Folk er tro over for deres parti
En beslægtet forklaring på, at millioner af republikanere trofast støtter Trump trods hans hang til løgne, kan være, at folk generelt er meget tro over for de politikere og det parti, de har stemt på. Også her spiller følelsen af tilhørsforhold ind.
»Som mennesker er vi meget glade for at have et sammenhold i de grupper, vi er organiseret i - det kan for eksempel være politiske partier,« siger Julian Christensen, der er postdoc på Aarhus Universitets Institut for Statskundskab.
»Hvis man identificerer sig med et parti, er der en tendens til, at man vil gå langt for at forsvare partiets udmeldinger, også selvom det pludselig ændrer retning og laver politik, der er imod, hvad man normalt mener,« fortsætter han.
I forskningslitteraturen er der eksempler på eksperimenter, hvor højreorienterede mennesker er blevet præsenteret for meget venstreorienteret politik og omvendt. De har så fået at vide, at politikken er formuleret af det parti, de stemmer på.
»I den slags eksperimenter ser man, at højreorienterede mennesker kan bakke op om venstreorienteret politik og omvendt, når de får at vide, at det er deres partis politik,« siger Julian Christensen.
Information tolkes, så det passer ind
Julian Christensen har selv lavet en række forsøg, som viser, at både almindelige mennesker og politikere er tilbøjelige til at tolke fakta, så det passer til de holdninger og overbevisninger, de har i forvejen.
»Når forsøgsdeltagere præsenteres for tal og data, fortolker de dem på en måde, så det bakker deres forudindtagede holdning op. Også selv om tolkningen er forkert,« siger Julian Christensen og tilføjer:
»Især hvis der er tvetydighed i den information, de har liggende foran sig, er det sandsynligt, at de bruger det til at konstruere argumenter for sig selv og sin omverden, der understøtter, at de og deres parti har ret. Det er lettere end at gå ud og ændre kurs.«
Læs om Julian Christensen forsøg i artiklen Derfor er politikere immune overfor fakta.
Især politikere fordrejer fakta
Forskningen fra Aarhus Universitet kan ikke forklare, hvorfor så mange amerikanere fortsat støtter og tror på Donald Trump: I de danske forsøg var deltagerne kommunalpolitikere og borgere, som blev præsenteret for information, de blev bedt om at tolke.
Men de viser noget om, hvordan man kan forstå fakta forskelligt, afhængigt af hvilket parti man tilhører. Selv når forsøgspersonerne skulle argumentere for deres fejltolkning af fakta, holdt mange fast i den.
Især politikerne var gode til at argumentere for en forkert tolkning, så fakta blev vendt til at understøtte deres og deres partis holdninger, viser gruppens resultater, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Behavioural Public Policy.
»Den helt grundlæggende psykologiske intuition om at få vendt fakta, så det passer til det, man i forvejen mener, gælder for alle. Men især erfarne politikere, som har haft god tid til at lære at opføre sig som politikere, har sværere ved at lægge den psykologiske intuition til side. Hvis en bestemt konklusion er god for ens parti, får de vendt fakta, så det passer til den konklusion,« siger Julian Christensen.
Svært at tage MAGA-kasketten af
Mekanismen, der afdækkes i Julian Christensens forsøg, kaldes motiveret ræsonneren (motivated reasoning), og den kan have været på spil blandt de republikanske politikere, som indtil for nyligt støttede eller stadig støtter Donald Trump.
»Det er helt oplagt, at især højtstående politikere, men også andre medlemmer af det republikanske parti har 'commited' sig til en retning. Da de først havde taget 'MAGA'-kasketten ('Make America Great Again', red.) på, blev det svært at vende sig mod bevægelsen. De har nok været parate til at gå langt for at overbevise sig selv og andre om, at det valg de har truffet, er det rigtige,« siger Julian Christensen.
Forskeren understreger, at der højst sandsynligt er en række forklaringer på de mange amerikaneres trofaste støtte til Trump.
»Det kan for eksempel være, at det har haft for store karrieremæssige omkostninger at gå imod Trump, eller at republikanere har set gennem fingre med hans løgne, fordi de kan lide hans politik.«
Loyaliteten overfor Trump fra hans støtter kan også hænge sammen med et medfødt tilknytningsbehov, foreslår ph.d. Pernille Darling Rasmussen.
Det kan du læse mere om i artiklen Dybt i menneskets natur findes en årsag til, at Trump og konspirationsteorier har så gode kår på Forskerzonen
