I et homogent samfund som det danske kan det være svært at forstå, hvordan vi kan ende med at have så forskellige holdninger til politiske spørgsmål. En del af forklaringen er, at vores gener påvirker vores holdninger:
»Min forskning viser, at generne har en betydning for visse dele af danskernes holdninger. Særligt viser resultaterne, at generne har indflydelse på værdipolitikken,« siger Camilla Nexøe.
Betegnelsen værdipolitik dækker både over holdningen til grænsekontrol, homoseksuelles rettigheder og religiøse ekstremisters ytringsfrihed. I alt fem spørgsmål samles til ét mål. Se faktaboks.
\ Værdipolitik
For at måle tvillingernes værdipolitiske holdninger, har forskerne bedt dem forholde sig til følgende fem udsagn:
- Indsatsen for at forbedre miljøet må ikke gå så vidt, at den skader erhvervslivet
- homoseksuelle bør have samme rettigheder som alle andre grupper i samfundet
- Vi skal i Danmark værne om vore nationale skikke
- Danmark skal skærpe grænsekontrollen
- Religiøse ekstremister skal have lov til at holde offentlige møder
Camilla Nexøe er ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet og forsker i betydningen af arv og miljø for vores politiske holdninger. I sin ph.d.-afhandling, som hun skal forsvare senere i år, er hun kommet frem til et bemærkelsesværdigt resultat:
»Gener forklarer op mod 30 procent af vores værdipolitiske holdninger, som blandt andet handler om synet på minoriteters rettigheder,« siger Camilla Nexøe og understreger, at »generne disponerer for en bestemt holdning,« hvilket ikke er ensbetydende med, at man nødvendigvis har en bestemt holdning.
»Det meste af variationen i politiske holdninger skyldes ikke genetik, men noget gør,« siger Camilla Nexøe.
Gener påvirker værdipolitik, men ikke økonomiske holdninger
På Videnskab.dk har vi tidligere skrevet om forskning, der viser, at ’Gener har stor indflydelse på, hvor du sætter dit kryds’. Det nye i Camilla Nexøes studie er, at hun kan vise, at det særligt er i forbindelse med værdipolitiske holdninger, at genetikken spiller en rolle.
»Mange tidligere studier har vist, at gener har en betydning for vores politiske holdninger, men min forskning viser, at det altså ikke altid er tilfældet. Gener påvirker vores tolerance over for forskellighed, men ikke vores holdninger til økonomiske spørgsmål.«
Dermed imødekommer Camilla Nexøe en kritik af den hidtidige forskning i koblingen mellem gener og politiske holdninger, der blandt andet er fremsat af Evan Charney, der er lektor ved Institut for Hjernestudier på Duke University, i artiklen ’Behavior genetics and postgenomics’.
Selvom der er tale om grundforskning, der i sin natur ikke nødvendigvis er direkte anvendelig, mener Camilla Nexøe, at hendes forskning er relevant:
»Vi kan bruge resultatet til at forstå, hvorfor vi har forskellige holdninger. Selv om man er vokset op i samme miljø eller har taget den samme uddannelse er individers politiske holdninger ofte forskellige. Genetiske påvirkninger kan være en del af forklaringen på, at man alligevel ikke har samme verdensopfattelse.«
Du kan arve en holdning
\ Økonomiske holdninger
For at måle tvillingernes holdninger til økonomiske spørgsmpk, har forskerne bedt dem forholde sig til følgende fem udsagn:
- Personer med høje indkomster betaler alt for lidt i skat
- Det enkelte menneske burde have mere ansvar for at sørge for sig selv
- Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde kunne klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet
- Stod jeg over for at skulle vælge mellem frihed og lighed, ville jeg nok anse den personlige frihed for vigtigst.
- Nogle politikere synes, at vi skal skære ned på de offentlige udgifter, andre synes, at de offentlige udgifter bør være større i fremtiden. Hvad synes du?
Selvom det umiddelbart kan virke skræmmende, at vores gener har indflydelse på vores politiske holdninger, mener Camilla Nexøe, at det skaber en form for tryghed. Politiske meningsdannere vil måske nok kunne føre manipulerende informationskampagner, men generne kan man ikke ændre ved:
»Er det så ikke betryggende, at du ikke til hver en tid kan få alle til at være enige? Det, vi kan pille ved, er miljøet, men dele af vores individuelle politiske holdningsdannelse er jo netop funderet i noget mere grundlæggende.«
I det ligger samtidig, at man ikke selv kan beslutte sig for at ændre alle sine holdninger – dem arver man nemlig også delvist fra sine forældre gennem generne:
»I virkeligheden er det måske ikke så overraskende, at også politiske holdninger til dels er arvelige. Menneskers personlighed er påvirket af både arv og miljø. Det er tilbøjeligheden til at ryge eller drikke også,« siger Camilla Nexøe og uddyber:
»Vi accepterer, at psykiske karaktertræk og sygdomme er arvelige. Vi må også acceptere, at politiske holdninger er under genetisk indflydelse.«
Tvillinger har været under lup
Undersøgelsen er lavet som et såkaldt ’tvillingestudie’. Ideen er her, at enæggede tvillinger har delt både miljø i opvæksten og har de samme gener, mens tveæggede tvillinger har haft samme miljø, men kun deler cirka halvdelen af generne.
Hvis tveæggede tvillinger har mere forskellige holdninger end enæggede, kan man derfor tilskrive denne forskel generne. For opvækstmiljøet deler jo både de enæggede og de tveæggede tvillingepar.
\ Debat om tvillingemetoden
Tvillingemetoden har tidligere været debatteret her på Videnskab.dk, hvor professor Rune Stubager fra Aarhus Universitet og professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet har stillet spørgsmålstegn ved, hvad vi kan bruge denne slags resultater til. Læs deres kritik og professor Robert Klemmesens svar i artiklen Biologi påvirker vores politiske holdninger – og hvad så?
Selvom Camilla Nexøe forsker i geners betydning, har hun reelt ikke studeret specifikke gener. »Vi er der, hvor jeg er uddannet i statskundskab. Jeg ved ikke meget om, hvad der foregår under overfladen. Men jeg ved, at tvillingemetoden kan isolere summen af geners effekt, fordi enæggede tvillinger deler alle gener mens tveæggede kun deler 50 procent.«
Konkret bygger Camilla Nexøe analyser på 646 danske tvillingepar, som har besvaret et spørgeskema om deres holdninger og deres politiske engagement.
Svarene har dannet grundlag for en placering af respondenterne på henholdsvis den økonomiske og den værdipolitiske dimension.
Resultatet er ét skridt frem
Netop opdelingen af respondenternes holdninger i en økonomisk og en værdipolitisk dimension er med til at gøre Camilla Nexøes resultater banebrydende, mener Troels Bøggild, der er adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og selv forsker i biopolitik, som de adfærdsgenetiske studier er en del af.
»Camillas resultater er nye og interessante, fordi hun undersøger, hvilke holdninger der er påvirket af generne. Der er lavet en del andre studier, der har etableret en effekt af gener, men Camillas resultater nuancerer billedet en hel del,« siger Troels Bøggild.
De andre studier af geners indflydelse på holdninger har fokuseret på en endimensionel forståelse af ideologi, som kun arbejder med venstre- eller højreorienteret, hvilket efter Troels Bøggilds mening kan undre: »Hendes opdeling i en social og økonomisk dimension af holdningerne er helt oplagt og et meget relevant bidrag til genforskningen.«
Arbejder med blind makker
Til trods for, at Camilla Nexøe har nuanceret vores forståelse af, hvilke holdninger vores gener påvirker, er det fortsat umuligt at lave koblingen mellem konkrete gener og holdninger:
»Jeg arbejder med blind makker. Jeg kan intet sige om, hvilken type gener der er tale om, eller hvorfor de påvirker folks holdninger. Jeg kan ikke se på et individs gener og så analysere mig frem til vedkommendes holdninger.«
Camilla Nexøe kan dermed ikke analysere sig frem til, om du har den ene eller anden holdning til værdipolitiske emner ved at se på dine gener, men hendes forskning slår fast, at dine gener er med til at bestemme din holdning. Om du vil det eller ej.
