Derfor er politikere immune over for fakta
Politikere gradbøjer ofte tal og grafer, så resultatet passer til deres ideologiske overbevisning, indikerer afhandling.
faktaresistens forskning politik politikere evidens

USA's præsident Donald Trump tvivler stadig på, at mennesker har noget at gøre med klimaforandringerne. (Foto: Shutterstock)

Klimaet forandrer sig, først og fremmest fordi vi udleder for meget drivhusgas. Det kræver en massiv indsats fra verdenssamfundet at vende udviklingen, advarer klimaforskerne samstemmende.

Men politikere i hele verden er mildest talt sløve i optrækket.

Nogle bliver endda ved med at afvise den videnskabelige evidens. For eksempel USA’s præsident Donald Trump.

Valget på Videnskab.dk

Frem mod de to kommende valg sætter Videnskab.dk fokus på politikeres påstande og deres forhold til forskning.

Vi bringer artikler og videoer, der går politikernes udtalelser efter i sømmene og giver værktøjer til at sortere i spin, fup og fakta.

For at få politikere til at inddrage videnskab i debatten og være åbne med, hvad deres påstande bygger på, opfordrer vi samtidig alle til at stille politikerne spørgsmålet: 'Hvordan ved du det?'

Brug hashtagget #HvordanVedDuDet?

LÆS OGSÅ: Hvad er et #hashtag, og hvordan bruger man det rigtigt?

Da endnu en alarmerende klimarapport blev offentliggjort, sagde den amerikanske præsident i et interview med Washington Post:

»Et af de problemer, mange mennesker, som jeg selv har, er, at vi har en meget høj intelligens, men vi tror ikke nødvendigvis på det. I forhold til, om de effekter, du taler om, er menneskeskabte, ser jeg dem ikke,« lød Donald Trumps reaktion på en videnskabelig rapport 'National Climate Assessment', der opgør de skader, klimaforandringerne forventeligt vil medføre i USA.

Faktamodstand er almen menneskelig

Herhjemme i andedammen er der også utallige eksempler på, at politikere navigerer efter deres ideologiske kompas eller tager beslutninger, der er populære hos vælgerne, i stedet for at tage højde for forskernes videnskabelige anbefalinger.

Er politikerne helt blanke, eller hvad?

Næh. Politikere er bare mennesker.

»Inden for psykologi og kognitionsvidenskab er det velkendt, at vi mennesker gør en enorm indsats for at holde fast i vores eksisterende verdenssyn i stedet for at tage ved lære af ny evidens,« siger David Budtz Pedersen, der er professor mso på Aalborg Universitets Institut for Kommunikation og Psykologi, til Videnskab.dk.

»Det er en almen menneskelig mekanisme: Vi har brug for at organisere vores verdensbillede i mentale skemaer for at holde orden. Folk kan blive helt paralyseret af data, hvis det får dem til at føle, at de skal lave om på deres verdensbillede. Automatreaktionen er at tilbagevise ny evidens, hvis den strider imod ens holdninger,« fortsætter han.

Jo mere info, desto mere modstand

En anden forsker Julian Christensen, hvis ph.d.-afhandling handler om politikeres evne til at få mening ud af data, supplerer:

»Videnskabelig litteratur peger på, at vi mennesker typisk er farvede af vores forudindtagede holdninger, når vi skal forholde os til information og fakta.«

Politikere er tilbøjelige til at mistolke tal og grafer, hvis resultat ikke bakker op om det standpunkt, de havde i forvejen, viser en række forsøg, Julian Christensen og kollegaer fra Aarhus Universitets Institut for Statskundskab har lavet.

»Det er en meget udbredt tankegang, at forskere skal forsøge at klæde politikerne på og give dem adgang til evidensbaseret viden på de områder, de er ansvarlige for. Men mine forsøg viser, at jo mere information, politikerne får, desto mere tilbøjelige er de til at tolke informationen ud fra deres egen holdninger,« siger Julian Christensen.

Evne til at forstå tal afhænger af holdninger

I Julian Christensens eksperimenter blev byrådspolitikere fra alle de store partier og fra hele landet bedt om at tolke evalueringer af forskellige velfærdsydelser.

Uanset om politikerne tilhørte højre- eller venstrefløjen, var de tilbøjelige til at tolke evalueringerne, så de passede med deres holdninger til velfærdsstaten:

Eksempler fra Danmark
  • Højere tobakspriser er klart den mest effektive metode til at forhindre unge i at begynde at ryge, konkluderede en forskningsgennemgang fra Vidensråd for Forebyggelse i 2018. Men regeringen vil fortsat ikke at lægge flere afgifter på røgen. 
     
  • Lægevidenskaben advarer mod brug af medicinsk cannabis, fordi der endnu ikke er nok viden om effekten. Alligevel har et flertal i Folketinget besluttet, at danske patienter skal kunne få udskrevet medicinsk cannabis. 

  • Politikere fra partier, der går ind for privatisering, tolkede evalueringerne, som om de private institutioner klarede sig bedst.

  • Politikere fra partier, der går ind for en stor offentlig sektor, tolkede de samme evalueringer, som om de offentlige institutioner klarede sig bedst.

»Resultatet af evalueringerne blev præsenteret for politikerne, så det krævede lidt arbejde at få mening ud af dem. Evnen til at forstå evalueringerne korrekt varierede, alt efter om tallene understøttede politikernes holdninger eller ej,« siger Julian Christensen.

I de tilfælde, hvor resultatet af en evaluering stemte overens med politikernes ideologiske overbevisning, tolkede næsten alle politikere tallene korrekt.

»Men når evalueringen var ubekvem - hvis den stred imod deres overbevisning – var der en markant større tendens til, at de tolkede tallene forkert. Politikerne misforstod i højere grad tallene, når evalueringen ikke støttede op om den konklusion, de ønskede at få frem,« siger Julian Christensen.

Læs mere om forsøgene i artiklen Alternativ tolkning af fakta er normalt – også i Danmark, som Julian Christensen tidligere har skrevet til ForskerZonen. I den nederste boks under denne artikel kan du se et eksempel på en evaluering, politikerne skulle forholde sig til. 

Jo mere evidens, des flere fejltolkninger

OK, så politikere gradbøjer tal. Måske skal de bare have mere evidens for at blive overbeviste, tænkte Julian Christensen og kollegerne.

»Vores hypotese var, at det ville blive sværere og sværere for politikerne at afvise en konklusion, hvis der var mere data, der pegede i den samme retning,« siger Julian Christensen.  

Men forskerne blev overraskede: Jo flere data, politikerne blev præsenteret for, som pegede i samme retning, desto større var risikoen for, at de mistolkede tallene, så de passede til deres ideologiske overbevisning.

Resultaterne af forsøget er publiceret i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Political Science.

LÆS OGSÅ: Valgkamp: Videnskaben er vigtig for politik

Medier og debatkultur får skylden

En grund til, at politikere ofte gradbøjer evidens, så den stemmer overens med deres holdninger, kan være, at medierne og den politiske debatkultur presser politikere til at stå fast på deres standpunkter, selv om der er evidens, der peger i en modsat retning, spekulerer Julian Christensen.

»I medierne bliver politik ofte sat op som en boksekamp, hvor man kårer vindere og tabere. Det er ofte en kamp om, hvem der er bedst til at forsvare et eksisterende synspunkt,« siger Julian Christensen og fortsætter:

»Mediedækningen giver ikke politikerne incitament til at blive klogere. Hvis politikere skifter holdning, fordi der kommer ny evidens, bliver de udråbt som svage. Politikere, der er konsistente i deres synspunkter bliver foretrukket – også til valg. Vi kan godt lide politikere, der har en klar kurs og står fast på den.«

David Budtz Pedersen fra Aalborg Universitet har samme overvejelser.

For politikere kan det være svært at skifte standpunkt, selv om der kommer mere og mere evidens, som peger på, at man går den gale vej, siger han:

»Hvis man er medlem af et parti er der risiko for, at man bliver set som en svag person, der skifter holdning, som vinden blæser, hvis man skifter standpunkt, når der kommer ny evidens,« siger David Budtz.

Evidens kan få politikere til at gå i baglås

David Budtz Pedersen er ikke overrasket over, at politikerne i Julian Christensens forsøg er endnu mere tilbøjelige til at misforstå evalueringerne, når de får mere data, der peger i en anden retning end deres forudindtagede holdninger.

Forskningsrådgivning

David Budtz Pedersen står i spidsen for forskningsprogrammet Science Advice in Denmark and the Nordic Countries, der forsøger at skabe nye mekanismer for videnskabelig rådgivning af politikere.

Programmet er støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Læs mere i Videnskab.dk's artikel Forskere, tag ekspertrollen alvorligt.

Fundet stemmer overens med det, man ved fra psykologi og informationsvidenskab, siger han.

»Hvis man alene bliver præsenteret for flere data, vil det medføre, at man iværksætter nogle identitetsbeskyttende mekanismer - vi kalder det kulturel kognition. Så bruger man i højere grad sine værdier og livsanskuelse til at vurdere den foreliggende evidens, fordi man føler sig trængt op i en krog,« siger David Budtz Pedersen.

»Presser man politikere til at skifte mening i lyset af evidens og forskning, kan det skabe en modreaktion, hvor de føler, at evidens bliver en trussel imod deres politiske værdier,« fortsætter han.

Dialog kan få politikere til at skifte kurs

Ak, hvor deprimerende. Så det er altså helt umuligt at få politikerne til at træffe beslutninger, der har videnskaben i ryggen, hvis forskningsresultaterne ikke understøtter deres forudindtagede holdninger?

Bare rolig. Ifølge David Budtz Pedersen findes der metoder til at få politikerne til i det mindste at overveje og forstå den evidens, der foreligger.

Det gælder blandt andet om at pakke forskningen ud, så den bliver nemmere at forholde sig til.

Men hvis man bare serverer en masse ubearbejdet data, som det er tilfældet i de forsøg, Julian Christensen har lavet, vil politikere - ligesom alle andre mennesker - være tilbøjelige til at gå i baglås.

»Hvis data og forskningsresultater bliver leveret ubearbejdede med et ordentligt smæk, opstår der en konflikt mellem holdninger og kendsgerninger,« siger David Budtz Pedersen.  

»Hvis man derimod bruger en god dialog og fortællinger om forskningen, kan man få politikerne til at skifte kurs,« siger David Budtz Pedersen. 

»Det gælder om at få udviklet en evidenskultur, så det bliver en naturlig del af ministeriernes administrative kultur at inddrage viden i politikudvikling, samtidig med at man anerkender vigtigheden af deres værdier.«

I en kommende artikel på Videnskab.dk giver vi gode råd til, hvordan politikere kan blive klædt på til at føre en mere evidensbaseret politik.

LÆS OGSÅ: #HvordanVedDuDet? Det vigtigste spørgsmål, du kan stille i valgkampen

LÆS OGSÅ: Trump-sprog er kulmination på 100 års trend: Politik har aldrig været mere uformelt

Forsøg gav forskerne endnu en overraskelse

Julian Christensen lavede også forsøg, hvor politikerne skulle begrunde, hvorfor de tolkede tallene, som de gjorde.

Forskernes forventning var, at politikerne oftere ville forstå evalueringerne korrekt, selv om de stred imod deres ideologiske overbevisning, hvis de skulle vedlægge en begrundelse.

»Psykologisk litteratur peger på, at vi mennesker bliver mere nøgterne, når vi skal argumentere for, hvordan vi træffer de valg, vi gør,« siger Julian Christensen.

Hvis det viste sig, at politikerne oftere fremlagde tallene korrekt, når de blev bedt om at argumentere for deres tolkning, kunne det tyde på, at de er bedre til at forstå data korrekt ude i virkelighedens verden, end når de deltager i forsøg, siger Julian Christensen:

»Politikere skal altid være parate til at stå på mål, for det de siger, for medier og andre politikere kan afkræve, at de forklarer, hvad grundlaget er. Derfor kunne man forestille sig, at politikerne ville gøre sig mere umage med at tolke evalueringerne korrekt, når de blev bedt om at argumentere for, hvordan de gjorde det.«

Men forskerne blev igen overraskede: Når politikerne blev bedt om at overveje, hvorfor de vurderede talmaterialet, som de gjorde, betød deres holdninger endnu mere for, hvordan de tolkede evalueringerne.

Mere om Julian Christensens forsøgs med byrådspolitikere
  • 954 danske byrådsmedlemmer fra alle store partier og fra hele landet deltog i Julian Christensens forsøg.
  • Politikerne blev i et af forsøgene præsenteret for tabeller med fiktive målinger af, hvor tilfredse forældrene er med undervisningen på henholdsvis en privat og en offentlig skole.
  • Politikerne blev tilfældigt inddelt i to grupper. En gruppe skulle forholde sig til tabeller, hvor skolerne var angivet som A og B. Politikerne vidste altså ikke, hvilke skoler der var blevet evalueret. Den anden gruppe skulle forholde sig til tabeller, hvor det var tydeligt angivet, om evalueringen hørte til en folkeskole eller en privatskole.
  • Politikere fra partier, der går ind for privatisering, tolkede oftest tabellerne, som om forældrene med børn i privat skole var mest tilfredse med undervisningen.
  • Politikere fra venstrefløjen, der går ind for en stor offentlig sektor, tolkede oftest tabellerne, som om forældre til børn i folkeskoler er mest tilfredse med undervisningen.
  • Hvis politikerne fik tabeller, hvor de ikke kunne se, hvilken skole der var evalueret, tolkede de oftest tabellerne korrekt. Se de fiktive tabellerne herunder:

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.